L 170: Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Den nye selskabslov samler aktie- og anpartsselskabslovene og gør dem mere sammenhængende, moderne og fleksible. Selskabets ejere får fuld fleksibilitet med hensyn til valg af selskabets struktur og ledelsesorganer, men også ansvar for løbende og konkret at vurdere, om f.eks. det rigtige beslutningsgrundlag er til stede, eller om der er behov for ekstern bistand. Kravet til en minimumskapital for anpartsselskaber opretholdes, men nedsættes fra de gældende 125.000 kr. til 80.000 kr. Lovforslaget fremsattes på baggrund af en betænkning fra Udvalget til modernisering af den danske selskabslovgivning. Loven indeholder administrative lettelser for ca. 142 mio. kr. årligt, afhængigt af hvor mange selskaber der gør brug af de mange frivillige undtagelsesmuligheder i forslaget. Ved ændringsforslag blev den oprindelig foreslåede mindste kapital i anpartsselskaber på 50.000 kr. hævet til 80.000 kr. Kapitaltabsreglen skærpes, således at et selskabs egenkapital altid skal udgøre mindst 62.500 kr. Efter 2 år fra ikrafttrædelsen foretages der en evaluering af selskabsloven, herunder virkningerne af lempelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber fra 125.000 kr. til 80.000 kr., og behovet for yderligere justeringer drøftes på baggrund heraf. Alle selskaber skal udarbejde en mellembalance, hvis selskabets seneste årsrapport er ældre end 6 måneder på tidspunktet for den ekstraordinære udlodning. Mellembalancen skal gennemgås og påtegnes af revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).

Sagstrin

  • 3. behandling
    2009-05-29T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2009-05-28T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2009-05-19T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som optrykt efter 2.beh
    2009-05-19T00:00:00.000Z

  • Ændringsforslag til 2. behandling
    2009-05-18T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2009-05-14T22:00:00.000Z

  • Modtagelse af deputation fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. L 170/L 171 - bilag 4.
    2009-04-29T22:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2009-04-14T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2009-03-24T23:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2009-03-24T23:00:00.000Z

Dokumenter