L 184: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.).

Loven er en del af den samlede udmøntning af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som blev indgået i forbindelse med finanslovaftalen for 2009. Loven skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag nr. L 185. Loven udmønter den del af aftalen, der vedrører sammenlægningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sammenlægningen understøtter et enstrenget beskæftigelsessystem og er et naturligt led i bestræbelserne på at sikre en stadig større sammenhæng i beskæftigelsessystemet i forhold til ydelser og indsats for såvel forsikrede som ikkeforsikrede personer på arbejdsmarkedet. Loven udmønter også nye regler om kommunal finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og udgifter ved aktivering af forsikrede ledige. Derved får kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og give dem aktive tilbud. Samtidig vil den kommunale bæredygtighed i et kommunalt beskæftigelsessystem blive sikret. Som konsekvens af den kommunale finansiering afskaffes aktiveringsydelsen, og reglerne om aktiveringsydelse ophæves. Desuden afskaffes muligheden for 14-dages-udbetalinger af dagpenge m.v. Endvidere harmoniseres reglerne om forvaltningsmyndighedernes og arbejdsløshedskassernes vejledningspligt, og der indføres krav om, at kommunalbestyrelsen behandler resultaterne af Arbejdsdirektoratets tilsyn på et møde, og at direktoratet skal orienteres herom. Direktoratet kan endvidere bede kommunen om at orientere om opfølgning i konkrete sager om f.eks. en persons eventuelle tilsidesættelse af oplysningspligten.

Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 52 (S, SF, RV og EL).

Sagstrin

  • Lovforslag som vedtaget
    2009-05-29T00:00:00.000Z

  • 3. behandling
    2009-05-28T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Ændringsforslag til 3. behandling
    2009-05-28T00:00:00.000Z

  • Åbent samråd med beskæftigelsesministeren om statsrevisorernes beretning 12/2008 om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere, jf. L 184 - samrådsspørgsmål E-G, L 185 - samrådsspørgsmål D-F og L 185 - bilag 21.
    2009-05-26T22:00:00.000Z

  • Tillægsbetænkning
    2009-05-26T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2009-05-26T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

    Resultat: ikke vedtaget

  • Lovforslag som optrykt efter 2.beh
    2009-05-25T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2009-05-19T22:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2009-05-10T22:00:00.000Z

  • Frist for politiske bem. og ÆF
    2009-05-10T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2009-05-06T00:00:00.000Z

  • Åbent samråd med beskæftigelsesministeren om L 184 samrådsspørgsmål A, B og C (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.).
    2009-05-06T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2009-05-04T22:00:00.000Z

  • Udvalgsbehandling
    2009-04-29T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2009-04-21T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2009-03-30T22:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2009-03-30T22:00:00.000Z

Dokumenter