R 1: Redegørelse af statsministeren i henhold til grundlovens § 38.
Under forhandlingen fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 1. Af Inger Støjberg (V), Pia Kjærsgaard (DF), Henriette Kjær (KF) og Anders Samuelsen (LA). Fremsat 09-10-08 ..... FF 102 Vedtaget 09-10-08 ..... FF 225 V 2. Af Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL). Fremsat 09-10-08 ..... FF 117 Bortfaldet 09-10-08 ..... FF 225 Fuld tekst: V 1: Folketinget understreger nødvendigheden af at stå sammen for at sikre stabiliteten i det danske finansielle system. Dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk, men den internationale likviditetskrise har også en afsmittende effekt i Danmark. I samarbejde med Nationalbanken og den private sektor vil vi ufortrødent værne om den finansielle stabilitet. Vi har derfor indgået en aftale, som spænder et sikkerhedsnet ud, så alle simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Den finansielle sektor bidrager med et stort milliardbeløb, idet den finansielle sektor må gå forrest og vise ansvar. Vi vil fremadrettet gennemføre initiativer, der bl.a. skaber større gennemsigtighed om bankernes solvens og risikoprofil. Desuden styrkes Finanstilsynet fremover. Således sikrer vi, at tilliden til den finansielle sektor opretholdes til gavn for borgere, virksomheder og dansk økonomi som helhed. V 2: Folketinget opfordrer regeringen til - løbende at orientere Folketingets partier om udviklingen i den finansielle krise samt drøfte eventuelle yderligere initiativer, der kan modvirke, at krisen får langvarige skadevirkninger på Danmarks og danskernes økonomiske situation, - at sikre bred opbakning til reformer på skat og arbejdsmarked, der kan sikre høj beskæftigelse og holdbarheden i dansk økonomi, - at tage initiativer, der kan imødegå den stærkt bekymrende udvikling, hvor andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende, - at fremme rekrutteringen til den offentlige sektor gennem initiativer, der skaber øget søgning til velfærdsuddannelser, f.eks. uddannelsen til lærer og sygeplejerske, og - at udarbejde en social handlingsplan, således at de dårligst stillede danskeres livssituation forbedres. Afstemning: V 1 vedtaget med 109 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA, SP og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 1 (EL). V 2 var dermed bortfaldet.
Aktører
Det Politisk-Økonomiske Udvalg
Relevant forstatsministeren
MinisterStatsministeriet
MinisterområdeAnders Fogh Rasmussen
Afgivet af
Sagstrin
Forhandling
2008-10-09T00:00:00.000ZAfgivet/mundtligt og skriftligt
2008-10-07T00:00:00.000ZAnmeldelse
2008-10-06T22:00:00.000Z
Dokumenter
Redegørelse af statsministeren i henhold til grundlovens § 38
Hovedtilknytning Frigivet 06/10/09