S 2690: Vil ministeren ændre lovgivningen, således at det fremover bliver skattevæsenet, der har bevisbyrden, når de nægter at anerkende musikeres og andre udøvende kunstneres ret til at fratrække udgifter til scenekostumer og sminke mv.?
Begrundelse: I den meget omtalte sag om sangerinden Lina Rafn har skattevæsenet nægtet at anerkende hendes ret til at fratrække udgifter til kostumer og sminke mv. Ifølge dagspressen skyldes afslaget, at Lina Rafn ikke har kunnet bevise, at kostumerne udelukkende anvendes professionelt og ikke til privat brug, samt at hun ikke har kunnet bevise, at fremlagte kvitteringer repræsenterede indkøb af bestemte klædningsstykker. Efter spørgerens opfattelse vil man med denne argumentation kunne afvise hvad som helst. Det er umuligt at »bevise«, at man aldrig har været iført en bestemt par bukser, når man har gået rundt i sine stuer. Ligeledes vil det ofte være umuligt at bevise, at en given kvittering repræsenterer indkøbet af en bestemt skjorte, eftersom mange standardkvitteringer kun rummer beløb og dato. Skattevæsenets holdning er efter spørgerens mening udtryk for en utrolig nidkærhed og arrogance. De omhandlede scenekostumer er netop ofte af en beskaffenhed, så de færreste kunne drømme om at være iført dem, når man cykler til bageren søndag morgen. Det må derfor være oplagt, at kunstnere altid kan fratrække disse udgifter, fuldkommen jævnfør håndværkeres ret til at fratrække udgifter til arbejdstøj mv. Spørgeren skal derfor opfordre ministeren til at ændre lovgivningen, så det i lignende sager fremover bliver skattevæsenet, der har bevisbyrden, og dermed skal dokumentere påstande om, at den pågældende kunstner har været iført kostumerne i sin fritid.
Aktører
Skatteudvalget
Relevant forskatteministeren
MinisterSkatteministeriet
MinisterområdeChristian H. Hansen
Spørger
Sagstrin
Skriftlig besvarelse
2010-09-09T00:00:00.000ZAnmeldelse
2010-08-30T22:00:00.000Z