F 21: Vil regeringen over for Folketinget redegøre for, hvordan OL i Kina af det kinesiske styre bliver brugt både positivt og negativt, herunder for, i hvor høj grad intern opposition undertrykkes for at opnå et »gnidningsfrit« OL, bl.a. set i lyset af de seneste hændelser i Tibet, og omvendt, om der er tegn på, at OL kan blive en døråbner for demokratisering, f.eks. gennem det øgede internationale fokus, som bl.a. over 30.000 journalister fra hele verden vil sætte både på OL og på interne kinesiske forhold?
Behandlet sammen: F 20 og F 21. Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 63. Af Per Clausen (EL), Søren Espersen (DF), Pernille Frahm (SF) og Pia Christmas-Møller (UFG). Fremsat 22-05-08 ....... FF 5200 Bortfaldet 22-05-08 ....... FF 5249 V 64. Af Troels Christensen (V), Mogens Lykketoft (S), Per Ørum Jørgensen (KF), Simon Emil Ammitzbøll (RV) og Gitte Seeberg (UFG). Fremsat 22-05-08 ....... FF 5206 Vedtaget 22-05-08 ....... FF 5249 Fuld tekst: V 63: »Folketinget tager afstand fra det kinesiske regimes massive undertrykkelse af Tibet og af arbejdstager- og menneskerettigheder i Kina og opfordrer på den baggrund regeringen til at markere dette, ved at sørge for at ingen repræsentanter for regeringen deltager i OL's åbnings- og afslutningsceremoni.« V 64: »Folketinget opfordrer regeringen til - at videreføre den kritiske dialog med Kina om menneskerettigheder ved enhver konkret lejlighed før, under og efter De Olympiske Lege i overensstemmelse med EU-erklæringen af 29. marts 2008, - fortsat at udtrykke stærk bekymring over situationen i Tibet og indtrængende opfordre til, at dialogen mellem Dalai Lamas repræsentanter og den kinesiske regering føres igennem til et resultat, der i overensstemmelse med etkinapolitikken sikrer, at tibetanerne opnår reelt selvstyre med kulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne, - fortsat at udvikle kontakt og dialog med Kina på alle planer i erkendelse af, at den stadig stærkere økonomiske og menneskelige kontakt er den vigtigste positive forandringskraft i det kinesiske samfund, og - i konsekvens heraf at bakke fuldt ud op om de danske sportsfolks deltagelse i De Olympiske Lege i Beijing.« Afstemning: V 64 vedtaget med 78 stemmer (V, S, KF, RV, NY og Gitte Seeberg (UFG)), mod 16 (DF); 18 (SF, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) stemte hverken for eller imod. V 63 var dermed bortfaldet.
Aktører
Udenrigsudvalget
Relevant forJørgen Poulsen
ForespørgerBrian Mikkelsen
Tiludenrigsministeren
Ministerkulturministeren
MinisterUdenrigsministeriet
MinisterområdeNaser Khader
ForespørgerAnders Samuelsen
ForespørgerPer Stig Møller
Til
Sagstrin
Forhandling
2008-05-22T00:00:00.000ZFremme
2008-03-31T22:00:00.000ZAnmeldelse
2008-03-26T23:00:00.000Z