S 2671: Vil ministeren sikre, at Økonomistyrelsen senest 1. januar 2011 udbyder en rammeaftale på mellem 400 og 500 mio. kr. vedrørende alternativer til Microsoftprogrammel for at etablere en ligeværdig konkurrence på området for kontorpakker, styresystemer og anden software relateret til desktop og servere?

Begrundelse: Et enigt Folketing har gentagne gange understreget behovet for konkurrence på IT-området i almindelighed og i særdeleshed på området for kontorpakker, styresystemer mv., hvor Microsoft har en monopollignende stilling, hvilket også Konkurrencestyrelsen har kritiseret i flere omgange. B 103 fra juni 2006 understregede behovet for konkurrence, og senest har et enigt Folketing under forespørgselsdebatten 29. januar 2010 fastslået behovet for at etablere konkurrence på dette område. Økonomistyrelsens udbud af en rammeaftale om indkøb af konsulentassistance vedrørende Microsoftprogrammel på mellem 400 og 500 mio. kr. risikerer at skævvride yderligere konkurrence til Microsofts fordel. En rammeaftale om alternativer til Microsoftprogrammel vil være et bidrag blandt flere til at øge konkurrencen til fordel for de offentlige myndigheder.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2010-09-13T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2010-08-25T22:00:00.000Z

Dokumenter