F 37: Er ministeren enig i konklusionerne og anbefalingerne i Integrationsministeriets tænketanks rapport om udlændinges værdier fra marts 2007, og vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes et sæt grundlæggende danske værdier f.eks. om ligestilling mellem kønnene, til brug for pædagoger, lærere, sagsbehandlere og andre personer, der har daglig kontakt med indvandrergrupper, således at de i deres arbejde kan stille direkte og tydelige krav til udlændinge og efterkommere om, at de må tilslutte sig grundlæggende værdier og normer i Danmark?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 65. Af Irene Simonsen (V), Peter Skaarup (DF) og Henriette Kjær (KF). Fremsat 26-04-07 ....... FF 6110 Vedtaget 08-05-07 ....... FF 6565 V 66. Af Troels Ravn (S), Morten Østergaard (RV), Steen Gade (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Fremsat 26-04-07 ....... FF 6121 Bortfaldet 08-05-07 ...... FF 6566 Fuld tekst: V 65: »Folketinget understreger betydningen af at fremme kendskabet til og accept af de grundlæggende værdier i det danske samfund, herunder demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene m.v. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen anser udbredelse og accept af grundlæggende værdier i det danske samfund blandt indvandrere som særdeles vigtigt for integrationen, og at integrationsministeren opfordrer til, at man lokalt drøfter, hvorledes man skal forholde sig til, hvordan man håndterer værdikonflikter. Folketinget har noteret sig, regeringen allerede har iværksat og støttet en række initiativer og projekter, der skal sikre udbredelsen af, kendskabet til og accepten af grundlæggende værdier i det danske samfund, herunder den gennemførte indfødsretprøve, integrationserklæring og den kommende indvandringsprøve. Folketinget noterer med tilfredshed, at integrationsministeren vil videreformidle anbefalingerne i tænketankens rapport om udlændinges værdier til kommuner og regioner.« V 66: »Danmark skal være et åbent samfund, hvor der er plads til mange og nye måder at være dansk på, samtidig skal vi værne om danske grundlæggende værdier og frihedsrettigheder. Det at være dansk kan være mange ting, og der er heldigvis ingen facitliste. At være dansk statsborger giver rettigheder, men det forpligter også. Rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, stemmeret, retten til at sige sin mening, tale autoriteterne imod og deltage i det politiske liv er velkendte her i Danmark. Respekt for og viden om universelle menneskerettigheder og dermed danske værdier er helt afgørende for både indvandrere og flygtninge samt danskere. Ligestilling mellem kønnene og mellem mennesker med forskellig seksuel observans skal vi til stadighed forsvare og udbygge. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at følge anbefalingen i rapporten »Værdier og normer«, sådan at det overlades til lokale institutioner at udvikle retningslinjer, der gør det lettere at reagere på handlinger, der er i modstrid med grundlæggende værdier.« Afstemning: V 65 vedtaget med 63 stemmer (V, DF og KF) mod 48 (S, RV, SF og EL). V 66 var dermed bortfaldet.
Aktører
integrationsministeren
MinisterPeter Skaarup
ForespørgerUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Relevant forMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
MinisterområdeMorten Messerschmidt
ForespørgerRikke Hvilshøj
Til
Sagstrin
Fortsættelse af F 37 [afstemning]
2007-05-07T22:00:00.000ZForhandling
2007-04-26T00:00:00.000ZFremme
2007-03-26T22:00:00.000ZAnmeldelse
2007-03-20T23:00:00.000Z