F 31: Hvad kan regeringen oplyse om den civile og den militære flytrafiks indvirkning på klimaforandringerne, herunder gods- og passagertransportens betydning?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 62. Af Rune Lund (EL). Fremsat 20-04-07 ...... FF 5834 Bortfaldet 24-04-07 ...... FF 5894 V 63. Af Eyvind Vesselbo (V), Jørn Dohrmann (DF) og Christian Wedell-Neergaard (KF). Fremsat 20-04-07 ...... FF 5836 Vedtaget 24-04-07 ...... FF 5894 V 64. Af Torben Hansen (S), Martin Lidegaard (RV) og Anne Grete Holmsgaard (SF). Fremsat 20-04-07 ...... FF 5840 Bortfaldet 24-04-07 ..... FF 5894 Fuld tekst: V 62: »Folketinget pålægger regeringen at iværksætte et udredningsarbejde med henblik på at kortlægge flytrafikkens miljøbelastninger - den civile såvel som den militære gods- og persontrafik. Udredningsarbejdet skal skabe klarhed over, hvilke initiativer der - for at mindske flytrafikkens udledninger af klimaskadelige stoffer - skal forhandles om i dansk regi, i EU-regi, og hvilke der skal tages i globalt regi. Fælles for initiativerne i udredningsarbejdet er, at de skal tages ud fra et princip om, at - de økonomiske begunstigelser, som flytrafikken har i forhold til andre transportformer, skal afskaffes, og - afgifternes størrelse skal laves efter, hvor stor miljøbelastningen er. Regeringen opfordres tillige til at undersøge, hvilke strukturelle, organisatoriske, markedsmæssige samt teknologiske muligheder, herunder mere miljøvenligt brændstof, der findes, med henblik på at kunne bruge denne viden til at nedbringe flytrafikkens miljøbelastninger.« V 63: »Folketinget noterer sig regeringens redegørelse om flytrafikkens påvirkning af klimaforandringerne. Folketinget noterer sig særligt, at: - Kommissionen i lyset af lufttrafikkens kraftige vækst og negative virkning i forhold til EU's drivhusgasreduktionsindsats har foreslået at inkludere luftfarten i EU's CO2-kvotehandelssystem. - hurtig og effektiv transport er en af drivkræfterne bag globaliseringen og øget internationalt samarbejde, samhandel og samkvem, hvorfor luftfarten er hastigt voksende, og en miljøindsats på området er vigtig. Regeringen opfordres derfor til at fortsætte arbejdet med kommissionsforslaget, herunder omfattelsen af tredjelandes fly fra 2011 samt styrkelse af incitamenterne til miljømæssig forbedring af flytrafikken. Samtidig opfordres regeringen til at arbejde for, at luftfartens emissioner omfattes af en fremtidig global klimaaftale for perioden efter 2012.« V 64: »Folketinget konstaterer, at luftfarten har betydelige klimapåvirkninger, at disse er i hastig vækst, og at det nødvendiggør, at der etableres international regulering snarest. Folketinget opfordrer regeringen til i EU at arbejde for: - at flytrafik omfattes af EU's CO2-kvotesystem, og at der i størst muligt omfang tages hensyn til den yderligere klimabelastning, der følger af NOx-udslip, kondensstriber m.v. - at udslippet fra flytrafikken omfattes af Kyoto II efter 2012 - at EU presser på for at få indført en global klimaafgift på flytrafik eller for at gennemføre ændringer af Chicagokonventionen, så medlemslande kan indføre afgifter på flytrafik på ikkediskriminatorisk basis - at EU i det omfang, der ikke kan skaffes opbakning til ændringer af Chicagokonventionen, bruger artikel 38 til at meddele afvigelse til de dele af konventionen, der forbyder afgifter på flytrafik - at fremskynde sammenlægningen af luftkontrollen i Europa og indførelse af mere direkte flyruter - at fremme investeringerne i hurtige togforbindelser i Europa.« Afstemning: V 63 vedtaget med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 2 (EL); 44 (S, RV og SF) stemte hverken for eller imod. V 62 og V 64 var dermed bortfaldet.
Aktører
transport- og energiministeren
Ministermiljøministeren
MinisterMiljøministeriet
MinisterområdePer Clausen
ForespørgerMiljø- og Planlægningsudvalget
Relevant forTrafikudvalget
Relevant forTransport- og Energiministeriet
MinisterområdeRune Lund
ForespørgerFlemming Hansen
TilConnie Hedegaard
Til
Sagstrin
Fortsættelse af F 31 (afstemning)
2007-04-23T22:00:00.000ZForhandling
2007-04-19T22:00:00.000ZFremme
2007-02-23T00:00:00.000ZAnmeldelse
2007-02-19T23:00:00.000Z