F 26: Vil regeringen redegøre for situationen i Tjetjenien samt, hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at iværksætte for at få Rusland til at stoppe folkedrabet i Tjetjenien herunder undertrykkelsen af og drabene på den russiske regerings politiske modstandere?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 53. Af Rune Lund (EL) og Holger K. Nielsen (SF). Fremsat 28-03-07 ..... FF 5102 Bortfaldet 29-03-07 ..... FF 5141 V 54. Af Søren Pind (V), Jan Petersen (S), Morten Messerschmidt (DF), Lars Barfoed (KF) og Naser Khader (RV). Fremsat 28-03-07 ..... FF 5103 Vedtaget 29-03-07 ....... FF 5141 Fuld tekst: V 53: »Idet Folketinget konstaterer, at - demokratiet i Rusland oplever væsentlige tilbageskridt, - Rusland fortsat ikke overholder menneskerettighederne i Tjetjenien, og at - enhver form for terrorisme er forbryderisk, opfordrer Folketinget regeringen til at - støtte demokratiske kræfter - herunder menneskerettighedsorganisationerne Memorial og Soldatermødrenes Komité - i Rusland politisk og økonomisk, - arbejde for, at Rusland ekskluderes af Europarådet, hvis ikke de betingelser, hvorpå man oprindelig optog Rusland, nu opfyldes, - rejse en sag mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, - arbejde for, at den internationale krigsforbryderdomstol (ICC) inddrages med henblik på at rejse sager mod personer, der har begået krigsforbrydelser i Tjetjenien siden 1994, - tage kontakt til repræsentanter for den i 1997 lovligt valgte tjetjenske regering med henblik på at inddrage denne i fredsforhandlingerne, og - opfordre alle parter i konflikten til at afstå fra og tage afstand fra enhver form for terrorisme.« V 54: »Folketinget opfordrer regeringen til gennem EU og andre internationale fora at fortsætte dialogen med Rusland med henblik på at fremme en demokratisk og fredelig udvikling samt sikre adgang for internationale organisationer og nødhjælp til Tjetjenien og det øvrige nordlige Kaukasus. Folketinget udtrykker sin bekymring over de fortsatte krænkelser på menneskerettighedsområdet, ikke mindst i det nordlige Kaukasus, og opfordrer alle parter til at respektere menneskerettighederne, herunder sikre retsforfølgelse af personer, der har begået overgreb. Folketinget tager på det skarpeste afstand fra brugen af terror. Regeringen opfordres til fortsat engagement, også på bistandsområdet.« Afstemning: V 54 vedtaget med 104 stemmer (V, S, DF, KF og RV); 9 (SF og EL) stemte hverken for eller imod. V 53 var dermed bortfaldet.

Aktører

Sagstrin

  • Fortsættelse F 26 (afstemning)
    2007-03-28T22:00:00.000Z

  • Forhandling
    2007-03-28T00:00:00.000Z

  • Fremme
    2006-12-14T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-12-11T23:00:00.000Z

Dokumenter