F 21: Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser den nye universitetslov har haft for medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse på universiteterne samt for konsekvenserne for den frie akademiske debat og den frie forskning?
Behandlet sammen: F 3 og F 21. Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 8. Af Per Clausen (EL), Charlotte Fischer (RV) og Morten Homann (SF). Fremsat 16-11-06 ...... FF 1214 Bortfaldet 16-11-06 ...... FF 1247 V 9. Af Torsten Schack Pedersen (V), Rasmus Prehn (S) og Carina Christensen (KF). Fremsat 16-11-06 ...... FF 1215 Vedtaget 16-11-06 ....... FF 1246 Fuld tekst: V 8: »Idet Folketinget konstaterer: - at den nye universitetslov af universitetsansatte og studerende er kritiseret for, at den har svækket forskningsfriheden, den frie forskningsdebat og deres medindflydelse og engagement, og - at de kommende universitetsfusioner, hvor universiteterne fremover også lægges sammen med sektorforskningsinstitutionerne, ikke er sket på et oplyst og gennemtænkt grundlag, pålægger Folketinget regeringen at sikre: - at der senest i 2007 gennemføres en uafhængig og gennemgribende evaluering af konsekvenserne af universitetsloven, hvor medarbejderne og de studerende inddrages med hensyn til: - organisation, herunder beslutningsstruktur, medarbejderes og studerendes deltagelse/inddragelse og det almindelige klima, - forskning, herunder kvaliteten og arten af forskningen samt forskningsfriheden, - uddannelserne, herunder udbuddet og kvaliteten af uddannelserne, - formidling af viden, og - at der snarest skabes et overblik over, hvilke omkostninger fusionerne vil medføre for universiteterne med henblik på at sikre finansieringen af disse ekstra omkostninger.« V 9: »Folketinget tager videnskabsministerens besvarelse til efterretning, idet Folketinget: - konstaterer, at formålet med sammenlægningerne er mere uddannelse, større international gennemslagskraft på forskningsområdet, mere innovation og erhvervssamarbejde, tiltrækning af flere EU-midler samt en fortsat kompetent myndighedsbetjening, - konstaterer, at frivillighed har været det bærende princip for sammenlægningerne af de universiteter og sektorforskningsinstitutioner, der etableres pr. 1. januar 2007, - understreger vigtigheden af universitetslovens bestemmelser om forskningsfrihed og medarbejdernes frihed til at deltage i den offentlige debat, - konstaterer, at videnskabsministeren i 2009 gennemfører en evaluering af, hvor langt man er nået med opfyldelsen af formålene med universitetssammenlægningerne, og - konstaterer, at videnskabsministeren ligeledes i 2009 gennemfører en evaluering, der belyser medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse på universiteterne, den frie akademiske debat og forskningsfriheden under den nuværende universitetslov.« Afstemning: V 9 vedtaget med 69 stemmer (V, S og KF) mod 18 (RV, SF og EL); 15 (DF) stemte hverken for eller imod. V 8 var dermed bortfaldet.
Aktører
videnskabsministeren
MinisterPer Clausen
ForespørgerUdvalget for Videnskab og Teknologi
Relevant forMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
MinisterområdeLine Barfod
ForespørgerPernille Rosenkrantz-Theil
ForespørgerFrank Aaen
ForespørgerHelge Sander
Til
Sagstrin
Forhandling
2006-11-15T23:00:00.000ZFremme
2006-11-13T23:00:00.000ZAnmeldelse
2006-11-09T00:00:00.000Z