F 12: Vil regeringen redegøre for Danmarks og EU's handelspolitik efter sammenbruddet af Dohaforhandlingerne, herunder for hvordan regeringen vil sikre, at handelspolitikken ikke modvirker ulandenes mulighed for udvikling og fattigdomsbekæmpelse?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 14. Af Rune Lund (EL). A Fremsat 22-11-06 ..... FF 1454 Bortfaldet 23-11-06 ..... FF 1485 V 15. Af Kurt Kirkegaard (V), Mogens Lykketoft (S), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Naser Khader (RV) og Steen Gade (SF). Fremsat 22-11-06 ..... FF 1455 Vedtaget 23-11-06 ....... FF 1485 Fuld tekst: V 14: »Da EU's handelspolitiske linje, ikke mindst med vedtagelsen af Kommissionens udspil Global Europe, strider mod hensynet til ulandenes udvikling, opfordres regeringen til at arbejde for, at EU's politik i forhold til bilaterale og multilaterale aftaler ændres, således at - sociale og miljømæssige hensyn ikke underordnes hensynet til de europæiske erhvervslivs interesser, - EU gennemfører en hurtig og betingelsesløs afvikling af al handelsforvridende landbrugsstøtte, - EU anerkender alle ulandes ret til at beskytte smålandbrugere og svage industrier, herunder gennem at opretholde høje toldsatser på følsomme områder, - EU anerkender alle landes ret til at regulere serviceydelser i offentlighedens interesser, - offentlig service og offentlige indkøb holdes ude af forhandlingerne, - ulandes ret til at regulere udenlandske investeringer respekteres, - EU respekterer ulandenes rettigheder til at bestemme over deres naturressourcer, og - aftaler om intellektuel ejendomsret sker under hensyntagen til ulandenes rettigheder til adgang til viden og teknologi og beskyttelse af traditionel viden og folkesundhed.« V 15: »Folketinget beklager på det kraftigste, at WTO-forhandlingerne er blevet suspenderet, og opfordrer regeringen til at arbejde for at - forhandlingerne i Dohaudviklingsrunden snarest muligt genoptages, og at EU og andre væsentlige forhandlingspartnere fremsætter nye, konstruktive udspil - bl.a. om lavere told på landbrugsprodukter - og medvirker aktivt til, at runden afsluttes med et udviklingsvenligt resultat, - EU overholder løfterne til de fattige udviklingslande som fremsat i WTO-forhandlingerne, herunder væsentlig mere handelsrelateret bistand, samt arbejder for, at andre ilande gør tilsvarende, - alt undtagen våben-initiativet forbedres og udstrækkes til flere af verdens fattige lande samt snarest muligt tilbydes af alle ilande, og - udviklingshensyn sikres førsteprioritet i forhandlingerne med en række af verdens fattige lande om økonomiske partnerskabsaftaler, herunder med henblik på at fremme syd-syd-handelen.« Afstemning: V 15 vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL). V 14 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Forhandling - afstemning
    2006-11-22T23:00:00.000Z

  • Forhandling
    2006-11-22T00:00:00.000Z

  • Fremme
    2006-11-02T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-10-25T22:00:00.000Z

Dokumenter