F 11: Har regeringen en strategi, der sikrer en udvikling, der fremmer bosætning og erhvervsudvikling samt bevarer servicetilbud i landdistrikterne, hvad mener regeringen, er en hensigtsmæssig strukturudvikling i landbruget, og i hvilket omfang mener regeringen, at der i fremtiden skal være færre mindre landbrug, deltidslandbrug og fritidslandbrug i Danmark?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 18. Af Jens Kirk (V), Christian H. Hansen (DF) og Allan Niebuhr (KF). Fremsat 29-11-06 ....... FF 1754 Vedtaget 30-11-06 ....... FF 1779 V 19. Af Ole Glahn (RV), Jens Peter Vernersen (S), Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL). Fremsat 29-11-06 ....... FF 1755 Bortfaldet 30-11-06 ...... FF 1779 Fuld tekst: V 18: »Folketinget anerkender, at regeringen inden for landdistriktspolitikken har igangsat en række relevante og ambitiøse initiativer, som vil styrke vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Folketinget finder, at den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om den overordnede finansielle fordeling af landdistriktsprogrammets midler, vil sikre vækst og udvikling og fremme bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne, samtidig med at regeringens ambitiøse målsætninger på miljøområdet fastholdes. Folketinget bifalder, at regeringen vil sikre fuld hjemtagning af EU-midlerne i programperioden. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der med regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en økologipakke er sket en markant styrkelse af rammerne for økologien helt frem til 2013. Folketinget bifalder, at nærdemokrati i forvaltningen styrkes ved etablering af de lokale aktionsgrupper. Folketinget finder, at landdistriktsprogrammet kan bidrage til en balanceret strukturudvikling, hvor der fortsat vil være stor variation med såvel større som mindre landbrugsbedrifter, herunder deltids- og fritidsbedrifter.« V 19: »Folketinget konstaterer, at landdistriktsudvikling i dag er fordelt mellem flere ministerielle ressortområder, hvilket medfører en usammenhængende indsats. Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2007 at fremlægge en samlet strategi for udvikling af landdistrikterne under maksimalt hensyn til natur og miljø. Strategien skal give svar på følgende spørgsmål: - Hvordan skabes der positiv erhvervsudvikling i landdistrikterne? - Hvordan sikres der let tilgængelighed af dagligvarer, herunder sunde fødevarer i landdistrikterne? - Hvordan opretholdes og udvikles der kulturelle samlingspunkter i landdistrikterne som f.eks. skoler, idrætsklubber, forsamlingshuse, kulturhuse, ældrecentre og kirker? - Hvordan skabes der lokale rammer i landdistrikterne for demokratisk dialog efter kommunesammenlægningerne? - Hvordan sikres gode muligheder for offentlig transport i landdistrikterne?« Afstemning: V 18 vedtaget med 64 stemmer (V, DF og KF) mod 48 (S, RV, SF og EL). V 19 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse af forhandling (afstemning)
    2006-11-29T23:00:00.000Z

  • Forhandling
    2006-11-28T23:00:00.000Z

  • Fremme
    2006-10-26T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-10-23T22:00:00.000Z

Dokumenter