F 4: Hvad kan regeringen oplyse om gennemførelsen af målene og visionerne i den danske strategi for bæredygtig udvikling – »Fælles fremtid – udvikling i balance« fra 2002 – og hvilke overordnede principper agter regeringen at lægge til grund for en revideret strategi for de næste 5 år?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 16. Af Christian Wedell-Neergaard (KF), Eyvind Vesselbo (V) og Jørn Dohrmann (DF). Fremsat 23-11-06 ....... FF 1493 Vedtaget 23-11-06 ....... FF 1511 V 17. Af Steen Gade (SF), Torben Hansen (S), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL). Fremsat 23-11-06 ....... FF 1490 Bortfaldet 23-11-06 ..... FF 1511 Fuld tekst: V 16: »Folketinget bekræfter de otte mål og principper, som ligger til grund for regeringens vision om bæredygtig udvikling fra 2002: Fortsat udvikling af velfærdssamfundet, sundt miljø og højt beskyttelsesniveau, beskyttelse af økosystemer og høj biologisk mangfoldighed, bedre udnyttelse af ressourcer, miljøhensyn i alle sektorer, udnyttelse af markedet og fælles ansvar for en bæredygtig udvikling og en aktiv international indsats. Og imødeser, at regeringen på det grundlag i indeværende folketingssamling fremlægger en redegørelse og efterfølgende indgår i dialog med virksomheder, kommuner, organisationer og borgere om en fornyet bæredygtighedsstrategi. Folketinget opfordrer heri regeringen til at: - styrke varetagelse af miljøhensyn i andre sektorer, - arbejde aktivt med nye globale udfordringer på miljøområdet, - udnytte de teknologiske muligheder for at løse nationale og globale miljøproblemer, - styrke ansvarlighed over for ressourcer, over for naturen og over for det globale miljø. Og ser frem til en folketingsdebat om redegørelsen.« V 17: »Folketinget konstaterer, at regeringens strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 ikke lever op til de fremtidige udfordringer for at skabe en reel bæredygtig udvikling. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til for en ny periode fra 2008 til 2012 at udarbejde en ny strategi, - der bygger på bindende målsætninger, delmål, tidsfrister og effektive virkemidler, - der indeholder årlig afrapportering om delmål og mål med angivelse af, hvorvidt man er på vej til at nå de opstillede mål, - der inddrager de globale miljø- og ressourceeffekter - danskernes fodaftryk - af vores samlede aktiviteter, herunder forbrug, - hvor indsatsen mod klimaændringer og nødvendige tilpasninger indarbejdes overalt, og - hvor forpligtelsen til at udarbejde en strategi for »FN's 10-år for uddannelse for bæredygtig udvikling« indarbejdes.« Afstemning: V 16 vedtaget med 53 stemmer (V, DF og KF) mod 45 (S, RV, SF og EL). V 17 var dermed bortfaldet.
Aktører
Miljøministeriet
MinisterområdeOle Sohn
Forespørgermiljøministeren
MinisterMiljø- og Planlægningsudvalget
Relevant forSteen Gade
ForespørgerAnne Grete Holmsgaard (udpeget af SF)
ForespørgerConnie Hedegaard
Til
Sagstrin
Forhandling
2006-11-23T00:00:00.000ZFremme
2006-11-13T23:00:00.000ZAnmeldelse
2006-10-05T00:00:00.000Z