V 35: Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FNs topmøde at arbejde for - at videreudvikle sammentænkningen af sikkerhedstrusler i FN, så eksempelvis fattigdom, hiv/aids m.v., konflikter, herunder om naturressourcer, samt terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben effektivt bekæmpes i en ny global forståelse mellem Nord og Syd, - at opgradere FN’s fredsopbygningskapacitet. En fredsopbygningskommission vil være central for at fremme sammenhængen mellem politiske, militære, humanitære og bistandsmæssige indsatser i konfliktområder, - at styrke FN’s samlede indsats mod terrorisme, der bygger på respekten for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, - at styrke den internationale retsorden særlig på grundlag af Generalsekretærens rapport ”In Larger Freedom”, herunder med hensyn til spørgsmålet om principperne for Sikkerhedsrådets bemyndigelse til magtanvendelse, - en reform af Sikkerhedsrådet, således at dets sammenhæng bedre reflekterer verden af i dag, - at eventuel fortsatte uenigheder om sikkerhedsrådsreformer ikke blokerer for andre, lige så væsentlige, reformtiltag, - at styrke FN-sekretariatets interne ledelses- og kontrolmekanisme.

Forslag til vedtagelse nr. V 35 vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 52 (S, RV, SF og EL).

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2005-06-02T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Fremsættelse
    2005-06-01T22:00:00.000Z

Dokumenter