F 27: Hvad kan ministeren oplyse om de nye tiltag i henholdsvis regeringens og parternes arbejdsmiljøindsats, der skal sikre, at prioriteringerne for den samlede arbejdsmiljøindsats frem til udgangen af 2010 ændres fra hensigtserklæringer til forpligtigende, realistiske mål?

Behandlet sammen: F 27 og R 7. Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 39. Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Lone Møller (S) os Anne Baastrup (SF). Fremsat 10-02-06 ..... FF 4059 Bortfaldet 21-02-06 ..... FF 4101 V 40. Af Charlotte Antonsen (V), Bent Bøgsted (DF), Jakob Axel Nielsen (KF) og Elisabeth Geday (RV). Fremsat 10-02-06 ..... FF 4061 Vedtaget 21-02-06 ....... FF 4101 Fuld tekst: V 39: »Idet Folketinget ser positivt på regeringens konkrete mål for forbedring af fremtidens arbejdsmiljø, opfordres regeringen til at give virksomhederne og de ansatte de nødvendige redskaber til at opnå målene: - Det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt adgangen for alle virksomheder til arbejdsmiljørådgivning skal genopbygges gennem obligatorisk tilslutning til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. - Sikkerhedsarbejdet styrkes ved, at virksomheder med 5-9 ansatte skal etablere en sikkerhedsorganisation, enten alene eller sammen med andre mindre virksomheder. - Så vel i rådgivningsarbejdet som i Arbejdstilsynet skal der sættes målrettet ind mod risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. - Arbejdstilsynet skal tilføres ressourcer, så screeningen styrkes og det ordinære tilsyn kan gennemføres fyldestgørende. - Offentlige arbejdspladser forpligtes til at gå foran i arbejdet for at undgå fysisk og psykisk nedslidning, hertil afsættes midler frem til 2010. - Ved udbud af offentlige opgaver skal der stilles krav til arbejdsmiljøet i de virksomheder, der fremstiller og leverer de pågældende ydelser.« V 40: »Idet Folketinget med tilfredshed konstaterer, - at regeringen efter en enig indstilling fra arbejdsmarkedets parter har udpeget områderne arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel- og skeletbesvær som prioriterede arbejdsmiljøproblemer til og med 2010, - at der er opstillet konkrete forpligtende reduktionsmål for tre af de fire områder: - arbejdsulykker (-20 pct.) - psykisk arbejdsmiljø (-10 pct.) - støj (-15 pct. i forhold til høreskadende støj og -10 pct. i forhold til generende støj), samt at der senest den 1. april 2007 vil blive opstillet et konkret, forpligtende reduktionsmål for muskel- og skeletbesvær, - at regeringen har forpligtet sig til at følge med i udviklingen inden for de prioriterede områder og efter periodens afslutning at måle på, om de opstillede mål nås, kan Folketinget tilslutte sig, at »Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen« danner grundlag for den samlede indsats på arbejdsmiljøområdet.« Afstemning: V 40 vedtaget med 71 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 41 (S, SF og EL). V 39 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse af F 27 (afstemning)
    2006-02-20T23:00:00.000Z

  • Forhandling
    2006-02-10T00:00:00.000Z

  • Fremme
    2006-01-31T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2006-01-26T00:00:00.000Z

Dokumenter