F 26: Vil regeringen redegøre for sin politik for at gøre det attraktivt for flere unge at vælge en videregående professionsuddannelse, herunder hvordan centrene for videregående uddannelser (CVU'erne) kan styrkes organisatorisk, indholdsmæssigt og økonomisk for at løfte opgaven med at være et attraktivt tilbud til unge på et højt fagligt niveau?
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 45. Af Christine Antorini (S), Margrethe Vestager (RV), Thomas Krog (SF) og Maibrit Berlau (EL). Fremsat 03-03-06 ...... FF 4526 Bortfaldet 14-03-06 ...... FF 4622 V 46. Af Tina Nedergaard (V), Martin Henriksen (DF) og Carina Christensen (KF). Fremsat 03-03-06 ...... FF 4527 Vedtaget 14-03-06 ....... FF 4622 Fuld tekst: V 45: »Folketinget opfordrer regeringen til at styrke CVU'erne, så flere gennemfører professionsuddannelser: Strukturen - at fortsætte udviklingen og profileringen af CVU'erne, så de matcher regionale krav, og fastholde landsdækkende udbud af centrale professionsuddannelser, - at styrke sammenhængen mellem grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og videncenterdannelse i samarbejde med universiteterne, - at styrke udviklingsarbejde mellem MVU og KVU for at skabe sammenhænge i videregående uddannelser og - at fremme demokrati for studerende og medarbejdere på CVU'eme. Uddannelserne - at sikre videreuddannelsesperspektiver for professionsbachelorer, herunder direkte adgang til relevante master- og kandidatuddannelser fra professionsbachelorniveauet, - at styrke forskningstilknytningen, videndelingen og den praksisnære udvikling mellem universiteter, CVU'ere og de private og offentlige erhverv/institutioner, - at kvalificere studiepraktikken og sammenhængen mellem teori og praktik i uddannelserne og - at fremme udvikling og udbud af nye uddannelser. Økonomi - at sikre stabil, god økonomi, så CVU'erne kan udbyde uddannelser af høj kvalitet, og - et selvstændigt økonomisk fundament til forskningstilknytnings- og videncenteropgaver.« V 46: »Folketinget tager undervisningsministerens besvarelse til efterretning, idet Folketinget konstaterer, at regeringen i foråret 2006 vil fremlægge en fremadrettet strategi, der skal danne grundlag for drøftelse af, hvordan vi sikrer korte og mellemlange videregående uddannelser på et højt internationalt niveau og gør det attraktivt for flere unge at vælge disse uddannelser, herunder forslag til styrkelse af institutionsstrukturen, så den kan indfri de udannelsespolitiske målsætninger og skærpede krav til resultater og kvalitet. Processen mod stærkere institutioner vil tage udgangspunkt i en dialog med institutionerne og andre regionale interessenter.« Afstemning: V 46 vedtaget, idet 64 (V, DF og KF) stemte for; 42 (S, RV, SF og EL) stemte hverken for eller imod. V 45 var dermed bortfaldet.
Aktører
Kirsten Brosbøl (udpeget af S)
ForespørgerThomas Krog
Forespørgerundervisningsministeren
MinisterUddannelsesudvalget
Relevant forUndervisningsministeriet
MinisterområdeChristine Antorini
ForespørgerKim Mortensen
ForespørgerMargrethe Vestager
ForespørgerAnne Baastrup
ForespørgerMajbrit Berlau
ForespørgerBertel Haarder
Til
Sagstrin
Fortsættelse af F 26 (afstemning).
2006-03-13T23:00:00.000ZForhandling
2006-03-03T00:00:00.000ZFremme
2006-01-19T23:00:00.000ZAnmeldelse
2006-01-16T23:00:00.000Z