F 21: Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser den stigende sammenblanding af den offentlige forskning og erhvervsinteresser har for åbenhed og objektivitet såvel i forskningen som i offentliggørelsen af forskningens resultater, og for hvordan han vil modvirke manipulation af resultaterne i forskningen som konsekvens af det private engagement i den offentlige forskning?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 21. Af Torsten Schack Pedersen (V), Jesper Langballe (DF) og Per Ørum Jørgensen (KF). Fremsat 12-01-06 ....... FF 2554 Vedtaget 17-01-06 ....... FF 2697 V 22. Af Rasmus Prehn (S), Charlotte Fischer (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Per Clausen (EL). Fremsat 12-01-06 ....... FF 2558 Bortfaldet 17-01-06 ..... FF 2697 Fuld tekst: V 21: »Folketinget tager ministerens redegørelse til efterretning og opfordrer regeringen til at fremme det offentlig-private samspil på forskningsområdet og konstaterer, at der med de gældende regler på området er sikkerhed for, at alle aktiviteter vil følge de samme krav om videnskabelig objektivitet og redelighed, om offentliggørelse af forskningsresultater og om åbenhed om finansieringskilder, som gælder for den fuldt offentligt finansierede forskning. Folketinget understreger samtidig behovet for, at der også fremover satses bredt inden for forskningsområdet, således at øget offentlig-privat samspil ikke er til hinder for, at der også fremover sikres frie og gode rammer for grundforskning og anden forskning, som ikke umiddelbart har et anvendelsesorienteret sigte.« V 22: »Folketinget opfordrer regeringen til snarest at - øge den offentlige forskningsindsats til mindst 1 pct. af BNP i overensstemmelse med Barcelonamålsætningen - og sikre, at en stigende andel heraf reserveres til universiteternes basisforskning, - ændre bekendtgørelse om UVVU, så den også omfatter privat forskning, sikrer klageadgang for alle i den videnskabelige verden til UVVU og sikrer, at også klager om f.eks. god videnskabelig praksis, der behandles på det enkelte universitet, kan indbringes for UVVU.« Afstemning: V 21 vedtaget med 63 stemmer (V, DF og KF) mod 48 (S, RV, SF og EL). V 22 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse F 21 (afstemning)
    2006-01-17T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2006-01-11T23:00:00.000Z

  • Fremme
    2005-11-30T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-11-25T00:00:00.000Z

Dokumenter