F 14: Hvad kan regeringen oplyse om forberedelsen af WTO's ministerkonference i Hongkong?

Behandlet sammen: F 8 og F 14. Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 6. Af Charlotte Antonsen (V), Mogens Lykketoft (S), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Naser Khader (RV) og Steen Gade (SF). Fremsat 08-11-05 ....... FF 859 Vedtaget 17-11-05 ....... FF 1161 V 7. Af Frank Aaen (EL) og Rune Lund (EL). Fremsat 08-11-05 ....... FF 864 Bortfaldet 17-11-05 ....... FF 1161 Fuld tekst: V 6: »Regeringen opfordres til at arbejde for, at - der i Hongkong opnås reelle fremskridt på alle forhandlingsområder, - der under hensyntagen til forbrugere, miljø, dyrevelfærd og udviklingslande sker afvikling af handelsforvridende landbrugsstøtteordninger og yderligere markedsåbning, - EU medvirker til yderligere fremskridt på landbrugsområdet ved at fastholde og udbygge sine tilbud, herunder medvirke til en parallel udfasning af alle eksportsubsidier snarest muligt og senest 5 år efter ikrafttræden af resultatet af Doharunden og til reduktion af toldsatser på landbrugsvarer, så de højeste toldsatser reduceres mest og maksimalt for tropiske landbrugsprodukter, samt at eskalerende industritold undgås, - de fattigste udviklingslande ikke pålægges nye WTO-forpligtelser, og fattige lande, der ellers taber på aftalen, kompenseres, - alle lande får mulighed for at drage fordel af en WTO-aftale, f.eks. ved særlig og differentieret behandling samt hjælp til kapacitetsopbygning og styrkelse af produktive sektorer, - »alt undtagen våben«-initiativet søges forbedret og tilbydes af alle ilande.« V 7: »Da de handelsliberaliseringer, der hidtil er gennemført i WTO, har haft voldsomme negative konsekvenser for ulandene, opfordrer Folketinget regeringen til under WTO-forhandlingerne at arbejde for, - at ulandene ikke afkræves liberaliseringer på industriområdet, men at de om nødvendigt får mulighed for at hæve deres toldsatser for at sikre deres økonomiske og sociale udvikling, - at frivillighedsprincippet under GATS fastholdes, herunder at der ikke må fremsættes krav om liberalisering i et bestemt antal sektorer, samt at offentlig service helt undtages fra GATS-forhandlingerne, - at ulandenes muligheder for at beskytte egen landbrugsproduktion styrkes markant, herunder at ulandene får mulighed for at reagere effektivt på import af landbrugsvarer, der truer lokal produktion, som beskrevet i G 33-gruppens forslag om en Special Safeguard Mechanism, - at ilandenes handelsforvridende landbrugsstøtte afvikles inden år 2010, - at ulandene sikres ret til at importere kopimedicin.« Afstemning: V 6 vedtaget med 110 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL). V 7 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Forhandling - afstemning
    2005-11-17T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2005-11-07T23:00:00.000Z

  • Fremme
    2005-11-01T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-10-27T00:00:00.000Z

Dokumenter