F 7: Hvilke oplysninger kan regeringen give om indsatsen for at modvirke terrorismevirksomhed i Danmark, og hvilke planer har regeringen om konkrete initiativer, der kan styrke det danske terrorberedskab?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 11. Af Birthe Rønn Hornbech (V), Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (KF). Fremsat 16-11-05 ....... FF 1112 Vedtaget 17-11-05 ....... FF 1162 V 12. Af Line Barfod (EL). Fremsat 16-11-05 ....... FF 1139 Bortfaldet 17-11-05 ..... FF 1162 Fuld tekst: V 11: »Folketinget konstaterer, at terrorangrebet den 11. september 2001 i USA indvarslede en ny tid. I forlængelse heraf vedtog et bredt flertal i Folketinget antiterrorpakken i maj 2002. Siden har bl.a. London i sommeren 2005 været udsat for terrorangreb. Udviklingen understreger, - at også europæiske lande er sårbare over for den internationale terrorisme, - at der er en reel terrortrussel - også mod Danmark - og - at der er behov for rettidig omhu for at sikre borgernes tryghed og sikkerhed. Folketinget understreger samtidig vigtigheden af, at der i forbindelse med nye initiativer mod terrorisme sikres den rette balance mellem sikkerhed og retssikkerhed. Folketinget tager statsministerens og justitsministerens redegørelser til efterretning og konstaterer, at regeringen har fremlagt en handlingsplan for terrorbekæmpelse, som sammen med anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe vil være udgangspunkt for det videre arbejde, og at regeringen på denne baggrund bl.a. vil fremsætte en række lovforslag til behandling i Folketinget i denne samling.« V 12: »Idet Folketinget på det skarpeste fordømmer terrorhandlinger, opfordres regeringen til at fremsætte forslag, der kan forebygge terrorisme, herunder - at trække de danske tropper ud af Irak og arbejde for en tilbagetrækning af alle udenlandske tropper samt - at fremsætte forslag, der medvirker til at stoppe polariseringen i samfundet, herunder forslag, der sikrer velfærd for alle.« Afstemning: V 11 vedtaget med 94 stemmer (V, S, DF og KF) mod 19 (RV, SF og EL). V 12 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Forhandling - afstemning
    2005-11-16T23:00:00.000Z

  • Forhandling
    2005-11-15T23:00:00.000Z

  • Fremme
    2005-10-27T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2005-10-11T22:00:00.000Z

Dokumenter