S 1353: I betragtning af, at de reelle alternativer til varme fra barmarksværker i dag er de billigere løsninger med eksempelvis træpiller, mener ministeren så ikke, at det burde være det, barmarksværkspriserne blev sammenlignet med, og ikke prisen for opvarmning med olie, som tidligere er blevet brugt som sammenligningsgrundlag, jf. bl.a. notat af 3. september 2008 fra Energistyrelsen?

Begrundelse: Der er siden 2000 gennemført tre hjælpepakker til de såkaldte barmarksværker. Hjælpepakkerne har haft en positiv effekt, men trods dette har en række barmarksværker stadig store problemer med at tilbyde brugerne opvarmning til en konkurrencedygtig pris. Ovenstående spørgsmål er generelt, men er udarbejdet med udgangspunkt i et af de hårdest ramte barmarksværker: Skelund-Veddum-Visborg, hvor varmeprisen for et almindeligt parcelhus er ca. 35.000 kr. pr. år. Skelund-Veddum-Visborg kraftvarmeværk har modtaget ca. 40 opsigelser fra forbrugere til effektuering til sommer. Det svarer til ca. 10 pct. af forbrugerne. Ved opsigelse indbetaler forbrugerne deres andel af gæld og er frit stillet med valg af ny brændselform. Der henvises i øvrigt til artiklen bragt på netavisen »Østkysten«: Salgsargument i Veddum: Hus til salg er på vej ud af fjernvarmen.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2010-03-07T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2010-02-25T00:00:00.000Z

Dokumenter