S 1167: Vil ministeren tage nye initiativer, som kan være medvirkende til at fremme udviklingen af danske systemer til rensning af ballastvand, og i bekræftende fald hvilke?

Begrundelse: Spørgsmålene stilles efter samråd med miljøministeren tirsdag den 19. januar 2010 - indkaldt af Ida Auken (SF) - omkring rensning af ballastvand. På samrådet var der enighed om at inddrage videnskabsministeren i debatten, da det må vurderes, at med den rette forskningsmæssige indsats vil Danmark kunne opnå en ikke ubetydelig eksport inden for et af Danmarks styrkeområder: Systemer til den maritime sektor. Søfartsstyrelsen har indgået et partnerskab med By- og Landskabsstyrelsen og Rederiforeningen omkring implementering af konventionen om rensning af ballastvand i Danmark, men også om at sikre dens udbredelse i EU og resten af verden. Desuden er formålet med partnerskabet at fremme viden, netværksdannelse og udvikling inden for konventionens områder.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2010-02-15T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2010-02-08T23:00:00.000Z

Dokumenter