L 106: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere. (Forbud mod transport af visse produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v.).

Loven har til formål at gennemføre to ændringsprotokoller af 1. november 2005 til SUA-konventionen (IMO's konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden) og den tilhørende protokol om faste platforme. Loven sikrer endvidere, at Danmark opfylder forpligtelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 til at føre kontrol med transport af dual use-produkter, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. (Dual use-produkter er produkter, der kan anvendes til åvel civile som militære formål, men som ikke er våben). Der indføres et forbud mod transport af dual use-produkter, der skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Forbuddet omfatter også handlinger, der begås uden for Danmark. Lovlige transporter, der gennemføres i overensstemmelse med internationale aftaler om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, samt transporter, der foretages af danske militære myndigheder, undtages dog fra forbuddet. Loven indeholder endvidere en ændring af udleveringsloven.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA, SIU og Christian H. Hansen (UFG)) mod 2 (EL).

Sagstrin

  • 3. behandling
    2010-04-26T22:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2010-04-26T22:00:00.000Z

  • Tillægsbetænkning
    2010-04-22T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2010-04-12T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2010-04-07T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2010-04-07T22:00:00.000Z

  • Frist for politiske bem. og ÆF
    2010-04-06T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2010-03-30T22:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2010-03-23T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2010-02-04T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2010-01-20T00:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat
    2010-01-19T23:00:00.000Z