S 469: Hvad er ministerens holdning til, at IT- og Telestyrelsen har fremsendt et notat til høring i Kommunernes Landsforening (KL) den 26. oktober 2009 – vedrørende åbne standarder – med overskriften »Fælles forståelse mellem Videnskabsministeren og it-ordførerne«, når notatet først er kommet til ordførernes kendskab omkring den 3. november, og der ikke var tilkendegivet en fælles forståelse fra IT-ordførerne på det tidspunkt?

Begrundelse: For det første er spørgeren utilfreds med, at man kan sende et notat ud til Kommunernes Landsforening (KL) med en overskrift - »Fælles forståelse mellem Videnskabsministeren og it-ordførerne« - når dette ikke er tilfældet, og hvor spørgeren i øvrigt ikke kan tilslutte sig konklusionerne. For det andet er det ikke fair at bede en høringsmyndighed om at tilkendegive sine holdninger til et høringsmateriale, hvoraf fremgår, at det fremsendes som en fælles forståelse, når dette ikke er tilfældet, og som derfor kan komme til at påvirke høringssvaret. For det tredje kommer miseren kun frem, fordi Computerworld har fået aktindsigt i sagen, hvilket spørgeren ikke finder er særlig tillidsskabende i forhold til de igangværende forhandlinger om de åbne standarder.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2009-12-02T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-11-24T23:00:00.000Z