S 442: Hvilke skridt har statsministeren taget, og hvordan har han forhandlet med den færøske lagmand og regering for at indgå en aftale om Færøernes egne klimamål før COP-15 topmødet i København, og hvordan har statsministeren sikret, at Færøerne under eget navn får en synlig plads i en ny klimaaftale?

Begrundelse: Der er indgået aftale mellem alle partier i Færøerne om Færøernes egne klimamål frem til 2020 og om Færøernes aktive og bindende deltagelse i en ny klimaaftale. Det er et enigt krav fra den færøske regering og det færøske parlament, at der skal indgås en aftale med den danske regering før COP-topmødet i København, for at Færøernes egne klimamål dermed skal fremstå eksplicit i en ny klimaaftale. Dette er nødvendigt for, at de folk og samfund, der lever midt i klimaændringernes konkrete konsekvenser, kan træffe demokratiske beslutninger og tage demokratisk ansvar for de beslutninger og aftaler, der afgør fremtidige levevilkår. Det er ligeledes afgørende, at Færøerne indgår med egne mål for at kunne påtage sig internationalt ansvar og pålægge sig bindende mål. Statsministeren er ressortminister for Færøerne og har som sine to forgængere gentagne gange erklæret, at Danmark og Færøerne er »ligestillede parter« med »gensidig respekt«, samt at »hvis færingerne er enige, så får Færøerne det som færingerne vil have det«. Nu hvor det blot resterer få dage til klimatopmødet, vil spørgeren tillade sig at gå ud fra, at ordene er omsat til handling.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2009-11-25T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2009-11-22T23:00:00.000Z

Dokumenter