L 17: Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue.

Med loven kan regeringen tiltræde en protokol om ændring af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz. Protokollen indeholder for det første en ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udveksling af oplysninger i skattesager. Fremover vil myndighederne i Schweiz bistå de danske myndigheder med oplysninger, der skal indhentes fra schweiziske pengeinstitutter, når de danske myndigheder anmoder om det. På dette punkt er den nye aftale parallel med de aftaler, som Danmark har indgået med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, og som blev forelagt for Folketinget ved lovforslag nr. L 15 fremsat samtidig med forslaget til denne lov. Protokollen indeholder endvidere bl.a. en ændring af pensionsbestemmelsen. Hidtil havde pensionsudbetalinger kun kunnet beskattes i pensionistens bopælsstat. Efter ændringen kan pensionsudbetalinger - i overensstemmelse med nuværende dansk forhandlingspraksis - beskattes i kildestaten, hvis der har været fradrags- eller bortseelsesret for pensionsindbetalingerne i kildestaten. Ændringen omfatter ikke pensionister, der allerede var bosat i henholdsvis Schweiz eller Danmark den 21. august 2009 (datoen for protokollens underskrivelse), og som allerede på den dato oppebar pensionsudbetalinger fra det andet land. Her fortsætter bopælsstatsbeskatningen af den pågældende pensionsordning. Derudover indføres der ved protokollen sædvanligt kildeskattetræk på 15 pct. af udbyttebetalinger til modtagere i det andet aftaleland. Loven trådte i kraft den 1. januar 2010. Ratifikationsprocessen i Schweiz forventes at kunne gennemføres i løbet af 2010 med mulighed for, at aftalen herefter kan få virkning fra indkomståret 2011.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2009-11-24T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2009-11-24T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2009-11-18T23:00:00.000Z

  • Betænkning
    2009-11-10T23:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2009-11-04T23:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2009-11-02T23:00:00.000Z

  • Frist for politiske bem. og ÆF
    2009-11-02T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2009-10-29T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2009-10-22T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2009-10-06T22:00:00.000Z

  • Forslag som fremsat (Omtrykt)
    2009-10-06T22:00:00.000Z