S 2758: Vil ministeren gennem de af Finansiel Stabilitet indvalgte bestyrelsesmedlemmer bede bestyrelsen for Amagerbanken retfærdiggøre, hvorfor man aflønner en person (Hans Henrik Palm) med stor gæld til banken for at administrere sine egne ejendomme, og bede om svar på, om der er andre kunder, der har lignende arrangementer, og vil ministeren tage initiativer til at undersøge, om lignende forhold gør sig gældende i Roskilde Bank under afvikling?
Begrundelse: Ifølge epn.dk den 17. august 2010 har bl.a. Amagerbanken og Roskilde Bank (under afvikling) valgt at betale en af sine store skyldnere, Hans Henrik Palm, 40.000 kr. om måneden for at passe sine egne ejendomme. Kundens gæld til disse banker er ifølge EPN på 377 mio. kr., og Amagerbanken har accepteret, at kunden ikke afdrager på sin gæld. Amagerbanken har med statens hjælp fået tilført 1.1 mia. kr. i hybridkapital december 2009. Derudover søger Amagerbanken om statsgaranti til udstedelse af obligationer for 13,5 mia. kr. under Bankpakke II. For at opnå denne garanti kræver Finansiel Stabilitet, at banken selv rejser 750 mio. kr. Samtidig kræver Finansiel Stabilitet, at Amagerbanken forpligter sig til sikre, at to af Finansiel Stabilitet foreslåede bestyrelsesmedlemmer bliver valgt ind i bestyrelsen inden den 15. september 2010.
Aktører
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Ministerområdeøkonomi- og erhvervsministeren
MinisterErhvervsudvalget
Relevant forBrian Mikkelsen
TilEyvind Vesselbo
Spørger
Sagstrin
Supplerende svar
2010-12-20T00:00:00.000ZSkriftlig besvarelse
2010-09-22T22:00:00.000ZAnmeldelse
2010-09-13T22:00:00.000Z