F 29: Hvad kan regeringen oplyse om forhandlingerne om endelige økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene og om perspektiverne for, at de endelige aftaler vil være gavnlige for AVS-landenes udvikling?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 61. Af Frank Aaen (EL). Fremsat 21-05-08 ....... FF 5163 Bortfaldet 22-05-08 ....... FF 5182 V 62. Af Karsten Lauritzen (V), Jeppe Kofod (S), Morten Messerschmidt (DF), Steen Gade (SF), Lars Barfoed (KF), Morten Helveg Petersen (RV), Jørgen Poulsen (NY) og Gitte Seeberg (UFG). Fremsat 21-05-08 ....... FF 5166 Vedtaget 22-05-08 ....... FF 5182 Fuld tekst: V 61: »Folketinget understreger, at formålet med de økonomiske partnerskabsaftaler med EU bør være at fremme AVS-landenes udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Regeringen opfordres til at arbejde for at: - forhandlingerne om de indgåede interimaftaler genåbnes, og forhandles i overensstemmelse med AVS-landenes udviklingsinteresser, - kravet om gensidighed i liberalisering opgives, og AVS-landene får ret til at afvise de nuværende omfattende liberaliseringer, - AVS-landene får udvidede og effektive beskyttelsesmekanismer mod al dumping, bl.a. af landbrusvarer, - de AVS-lande, der ikke ønsker, at indgå EPA-aftaler, tilbydes andre aftaler, der ikke stiller dem ringere end før 1. januar 2008, - EU efterlever sit tilsagn om at øge bistanden, herunder at yde øget handelsrelateret bistand til AVS-landene i forbindelse med partnerskabsaftalerne, - EU kun stiller krav om skærpede regler for serviceydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, investeringer samt offentlige indkøb, i det omfang det tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og ønsker, - EU lemper sine oprindelsesregler for import fra AVs-lande.« V 62: »Folketinget bekræfter retningslinjerne i folketingsvedtagelse V 41 af 25. januar 2007 og understreger fortsat, at formålet med de økonomiske partnerskabsaftaler med EU er at fremme AVS-landenes udvikling og fattigdomsbekæmpelse gennem integration i verdenshandelen. Folketinget konstaterer, at - der er indgået 35 foreløbige aftaler, og at der fortsat forhandles, - alle AVS-lande er blevet tilbudt markedsadgangsvilkår i EU svarende til »Alt undtagen våben«-toldpræferencerne samt beskyttelsesklausuler mod dumping, - der er vedtaget mere lempelige EU-oprindelsesregler for de AVS-lande, der er indgået aftaler med. Regeringen opfordres i de videre forhandlinger til fortsat at arbejde for et udviklingsorienteret resultat, således at - krav om skærpede regler for serviceydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, investeringer samt offentlige indkøb kun indgår, i det omfang det tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og ønsker, - EU efterlever tilsagnet om handelsrelateret bistand til AVS-landene, - AVS-landenes toldreduktioner sker i et socialt og statsfinansielt ansvarligt tempo, - EU udviser fleksibilitet med henblik på at fremme regional integration, og at - EU-oprindelsesreglerne forbedres yderligere.« Afstemning: V 62 vedtaget med 111 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, NY og Pia Christmas-Møller (UFG)); 2 (EL) stemte hverken for eller imod. V 61 var dermed bortfaldet.

Sagstrin

  • Fortsættelse (afstemning)
    2008-05-22T00:00:00.000Z

  • Forhandling
    2008-05-20T22:00:00.000Z

  • Fremme
    2008-04-28T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2008-04-23T22:00:00.000Z

Dokumenter