F 5: Hvilke initiativer vil regeringen tage i forbindelse med de demokratiske tilbageslag i Rusland, herunder omstændighederne omkring det seneste parlamentsvalg?

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 27. Af Holger K. Nielsen (SF) og Frank Aaen (EL). Fremsat 06-12-07 ....... FF 1389 Bortfaldet 05-02-08 ....... FF 1425 V 28. Af Gitte Lillelund Bech (V), Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Tom Behnke (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Naser Khader (NY). Fremsat 06-12-07 ....... FF 1390 Vedtaget 05-02-08 ....... FF 1425 Fuld tekst: V 27: »Folketinget beklager de senere års demokratiske tilbageslag i Rusland. Folketinget opfordrer regeringen til at lægge et stærkere politisk pres på Rusland i EU, Europarådet, OSCE og andre relevante fora med henblik på en styrkelse af demokratiet og overholdelse af menneskerettigheder - bl.a. i forhold til pressens vilkår, arbejdsvilkårene for menneskerettighedsgrupper og andre ngo'er, menneskerettighedssituationen i Tjetjenien samt opklaring af politiske mord. Folketinget opfordrer regeringen til at intensivere støtten - både politisk og økonomisk - til ngo'er i Rusland, som arbejder for at styrke demokratiet og menneskerettighederne.« V 28: »Det er vigtigt for Danmark og vore partnere i EU og NATO at have et nært og tillidsfuldt samarbejde med Rusland om international fred og sikkerhed samt løsning af grænseoverskridende problemer som klimaforandring, organiseret kriminalitet og terrorisme. Folketinget konstaterer med beklagelse, at der de senere år er sket en række tilbageslag i den demokratiske proces, der kom i gang med Sovjetunionens sammenbrud. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat vil støtte de oprindelige folk i nord og civilsamfundet i Rusland. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at prioritere indsatsen for en demokratisk udvikling i Rusland i relevante fora, herunder EU, Europarådet og OSCE, samt arbejde for, at et samlet EU fastholder Rusland på dets forpligtelser i henhold til internationale konventioner og regler.« Afstemning: V 28 vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF, RV og Gitte Seeberg (UFG)) for; 16 (SF og EL) stemte hverken for eller imod. V 27 var dermed bortfaldet.

Aktører

Sagstrin

  • Fortsættelse, afstemning
    2008-02-04T23:00:00.000Z

  • Forhandling
    2008-01-31T23:00:00.000Z

  • Fremme
    2007-12-11T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2007-12-05T23:00:00.000Z

Dokumenter