S 1991: Vil ministeren medvirke til, at forsvarets mast i Munklinde ved Ikast frit kan stilles til rådighed for den teleoperatør, der vil sikre mobildækning i dette område, hvor der indtil nu aldrig har været fuld dækning for de forholdsvis få husstande i området?

Begrundelse: Flere steder i landet kniber det fortsat med mobildækningen, og da teleoperatørerne ifølge teleforliget af 1999 ikke har pligt til at sikre 100 pct. dækning, er der steder i landet - bl.a. de tyndt befolkede områder i Vestjylland - hvor udgiften til masteopsætning ikke modsvarer de forholdsvis få kunder. I Munklinde har forsvaret imidlertid en mast, som uden udgift for forsvaret formentlig ville kunne medvirke til at sikre områdets borgere den i flere sammenhænge meget vigtige mobildækning.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2011-08-10T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2011-08-01T22:00:00.000Z

Dokumenter