S 1963: Hvis det er hensynet til patienten, som skal vægte tungere end medlemsstaternes ansvar, bør det så ikke være lige meget, om en behandling gives ved indlæggelse eller som ambulant behandling, og bør det ikke i stedet bero på, hvilken behandling patienten ønsker at få?

Begrundelse: Flere domstolsafgørelser har medført, at forordning 1408/71 med baggrund i EU's grundlæggende principper om fri bevægelighed er kommet til at omfatte en langt bredere gruppe af personer. Desuden har Domstolen i spørgsmålet om sygdomsbehandling holdt sig til den grundlæggende holdning, at hensynet til patienten vægter tungere end medlemsstaternes ansvar for tilrettelæggelsen af deres sundhedssystemer. På baggrund af Domstolens retspraksis har borgere, som er omfattet forordning 1407/71, således haft ret til at søge behandling i et andet medlemsland samt få refunderet udgiften i hjemlandet. I forhold til EU-reglerne er det helt afgørende, om en behandling er hospitalsbehandling eller ambulant lægebehandling. For hvis det er hospitalsbehandling, kan patienter kun under særlige omstændigheder få behandlingen refunderet, f.eks. hvis der er lange ventelister. Men for ambulant behandling eller speciallægebehandling gælder der ikke den slags begrænsninger.

Dokumenter