S 1833: Vil udenrigsministeren på baggrund af Israels premierminister Benjamin Netanyahus tale til den amerikanske kongres den 24. maj, hvori han på flere punkter modsagde V 73 (2009-10), redegøre for Folketingets holdning fsva. fredsprocessen over for Israels diplomatiske repræsentation i Danmark?

Begrundelse: I Benjamin Netanyahus tale afviste han at respektere 1967-grænserne, erklærede, at han ville integrere flere bosættelser i Israel, afviste, at palæstinensiske flygtninge kunne vende tilbage til de områder, som de og deres forfædre blev jaget ud af, og afviste, at en palæstinensisk stat får ret til at kontrollere landets egne grænser. Det står i modsætning til Folketingets V 73 (2009-10), der fastslår, at Danmark bl.a. ønsker at palæstinenserne får ret til en levedygtig, sammenhængende stat med udgangspunkt i 1967-grænserne, en forhandlet løsning om Jerusalem som hovedstad for to stater, at Israel fastfryser alle bosættelsesaktiviteter, og at Israel substantielt forbedrer bevægelsesfrihed og levevilkår og modvirker truslen fra eksterne bosættere på Vestbredden.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2011-06-09T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2011-05-30T22:00:00.000Z

Dokumenter