V 53: Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse skal gå hånd i hånd med udviklingen af en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Folketinget lægger i den forbindelse vægt på liberaliseringen af landbrugsloven, hvormed sektorens muligheder for at tiltrække ekstern kapital blev forbedret betydeligt. Desuden har økologiindsatsen, f.eks. ØkologiVisionen, og arbejdet for at styrke landbrugets rolle som energileverandør, bl.a. via Energistrategi 2050, styrket sektorens evne til at løse nye udfordringer og til at skabe nye indtjeningsmuligheder. Dette er understøttet af en vedvarende innovations- og udviklingsindsats, bl.a. gennem Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram. Derudover anerkendes indsatsen for øget fødevaresikkerhed, eksempelvis i fødevareforliget, og for forbedret dyresundhed og -velfærd, bl.a. via veterinærforliget, hvilket har stor betydning for hele sektorens troværdighed, og dermed også konkurrenceevne. Folketinget anerkender regeringens arbejde med at reducere de administrative byrder og opfordrer til, at denne indsats fortsættes.
V 53 vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) imod 49 (S, SF, RV og EL); 1 (Villum Christensen (LA)) stemte hverken for eller imod. Dermed er V 52 bortfaldet.
Aktører
Tage Leegaard
Forslagsstiller (priv.)Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Relevant forErling Bonnesen
Forslagsstiller (priv.)René Christensen
Forslagsstiller (priv.)
Sagstrin
Fremsættelse
2011-04-27T22:00:00.000ZBehandling
2011-04-27T22:00:00.000Z
Dokumenter
Stillet den 28. april 2011
Hovedtilknytning Frigivet 27/04/11