S 451: Er ministeren enig i, at plejefamilier skal have »mere uddannelse og supervision til at kunne håndtere de svære børn og deres forældre», og at der skal iværksættes »et udredningsarbejde, som skal se på, hvordan vi løser problemstillingen omkring vederlagene til plejefamilier«, idet det er »et grundlæggende problem, at kommunen både er en samarbejdspartner omkring barnet og arbejdsgiver for plejefamilierne med kompetence til at regulere deres løn. I dag er reglerne sådan, at hvis plejebarnet udvikler sig godt efter en årrække og dermed ikke i samme udstrækning plejekrævende, bliver plejevederlaget reduceret. Det giver god menig i et rent økonomisk perspektiv, men set ud fra barnets perspektiv rummer det nogle faldgruber. For det første mindsker det incitamentet til at gøre fremskridt med barnet, og for det andet øger en reduktion af plejevederlaget risikoen for, at familien må opgive barnet og afbryde et godt ophold«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2010-11-23T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2010-11-14T23:00:00.000Z

Dokumenter