S 68: Vil ministeren forklare, hvordan hun definerer sit eget udtryk »udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst i Danmark«?

Begrundelse: Ifølge dagspressen skal den 25-årige russiske kvinde, Nina Akimova, udvises af Danmark, fordi hun kun tjener 24.000 kroner om måneden og dermed ikke lever op til kravene i den såkaldte jobkortordning, hvorunder man som minimum skal oppebære en månedsindtægt på kr. 31.300. Kvinden har gennemført en videregående uddannelse i Danmark og i øvrigt gennem sit arbejde medvirket til at tiltrække russiske turister og dermed russisk valuta til landet. Ifølge integrationsministeren selv skal dansk »udlændingepolitik i fremtiden have det klare og nye sigte, at vi som hovedregel kun vil give plads til de udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst i Danmark«. Spørgeren er af den opfattelse, at begrebet »udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst i Danmark« rent etymologisk må omfatte den omtalte russiske kvinde. Spørgeren skal derfor udbede sig en redegørelse for ministerens egen definition af dette udtryk samt endvidere opfordre ministeren til at standse udvisningssagen og forlænge den unge kvindes opholdstilladelse.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2010-10-10T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2010-10-06T00:00:00.000Z

Dokumenter