S 4023: Er det efter ministerens opfattelse hensigtsmæssigt, at reglerne om, at personer, der har adressebeskyttelse også kan opretholde denne adressebeskyttelse, selv om de er ejere af it-domæner, kan anvendes til at skjule afsenderen af anstødeligt materiale, sådan som tilfældet er på domænet krigenmodislam.dk?

Begrundelse: Spørgeren har forgæves forsøgt at finde ud af, hvem der er afsender på hjemmesiden krigenmodislam.dk, hvis materiale bedst kan beskrives som ekstremistisk islamisk grænsende til det militante. Når man forsøger at finde ud af, hvem der rådet over domænenavnet kan dette ikke oplyses, da de pågældende tilsyneladende har adressebeskyttelse, idet det er det eneste, der kan begrunde, at man i domæneregistret ikke har adgang til at se, hvem der ejer hjemmesiden. Spørgeren ønsker oplyst, om det efter ministerens opfattelse er hensigtsmæssigt, at man kan udsprede militant islamistisk propaganda fra en hjemmeside og forhindre offentligheden i at identificere afsenderen af det pågældende materiale ved at påberåbe sig adressebeskyttelse.

Sagstrin

  • Svar på spm. nr. S 4023
    2012-09-19T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-09-10T22:00:00.000Z

Dokumenter