S 3711: Agter ministeren også at lade verserende og afviste sager revurdere efter den nye praksis, som ministeren omtaler i sit svar på spørgsmål nr. S 3676?

Begrundelse: Der henvises til spørgsmål nr. S 3676: Spørgsmål: Deler ministeren sin forgængers holdning om, at det ikke kan være rigtigt, at »en soldat, der tjener Danmark, ikke kan få hjælp, fordi en skade ikke er sket i kamp«, som forhenværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech udtalte til DR den 5. september 2011? Svar: Vores udsendte soldater yder en stor og vigtig indsats for Danmark, og forsvaret har derfor som arbejdsgiver et særligt ansvar, hvilket også kommer til udtryk i veteranpolitikken. Dette ansvar gælder naturligvis også, hvis de udsendte soldater kommer til skade. Jeg kan til orientering oplyse, at forsvaret blandt andet på baggrund af drøftelser i forligskredsen har revurderet sin praksis for den rehabiliteringsstøtte, som tilbydes til soldater, som kommer til skade under udsendelse til internationale operationer. Forsvaret er derfor i færd med at udarbejde nye bestemmelser, således at alle missionsskader (såvel kamp- som ikke kampskader og psykiske skader), der anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen efter en konkret og individuel vurdering fremover vil kunne omfattes af forsvarets rehabiliteringstilbud.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2012-07-17T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-07-09T22:00:00.000Z

Dokumenter