S 3217: Hvad er ministerens holdning til, at grønlændere bosiddende i Danmark, som er danske statsborgere, betragtes som udlændinge i relation til optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen og dermed ikke er ligestillet med danske statsborgere på dette område?

Begrundelse: På initiativ fra den tidligere regering vedtog Folketinget den 17. december 2010 lov nr. 1609 af 22. december 2010 et optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, så modtageren af ydelserne skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i to år inden for de seneste 10 år for at få fuld ydelse. Lovændringen blev vedtaget for at styrke kommunernes kontrol med udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud til udlændinge. Som loven er udformet nu, rammer den også rigsfællesskabets egne statsborgere, i dette tilfælde grønlændere.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2012-05-15T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-05-09T22:00:00.000Z

Dokumenter