V 60: Folketinget anerkender den betydning, H.C. Andersen har som kulturelt fyrtårn for dansk kultur, og påskønner den interesse, der udvises for H.C. Andersen i både Danmark og i udlandet. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at der gøres en stor indsats på H.C. Andersen-omådet, med mange initiativer rettet mod udbredelsen af kendskabet til H.C. Andersen. Folketinget bifalder, at der gøres en bred indsats for udbredelsen af H.C. Andersen gennem arbejdet på områder som: - Formidling af H.C. Andersens forfatterskab, eksempelvis digitalisering af samlinger - Internationale initiativer, herunder større udstillinger om H.C. Andersen og særlige turismeindsatser - Forskning, internationalt som nationalt. Folketinget tager til efterretning, at der arbejdes seriøst med udbredelsen af H.C. Andersen i forskningsøjemed så vel som i et formidlings- og turismeperspektiv. Folketinget hilser det velkommen, at der arbejdes videre i de spor, som allerede er lagt for arbejdet med udbredelsen af H.C. Andersen.

V 60 vedtaget med 63 stemmer (S, RV, SF, EL og LA) imod 46 (V, DF og KF). V 59 er dermed bortfaldet.

Aktører

Sagstrin

  • Behandling
    2012-04-27T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2012-04-26T22:00:00.000Z

Dokumenter