S 3113: Når ministeren i svar på spørgsmål nr. S 2965 er enig med Energinet.dk's vurdering af, at fibernet ikke er en forudsætning for EcoGrid-forsøget på Bornholm, hvilken dokumentation har ministeren krævet eller agter at kræve af det kommunalt ejede Østkraft, for at selskabet kan sandsynliggøre, at det er en »nødvendighed for deltagelse i EcoGrid-forsøget«, jf. svar på spørgsmål nr. S 2964, i de tilfælde hvor Østkraft har udrullet fibernet med den begrundelse?

Begrundelse: For at afgrænse et offentligt/kommunalt ejet selskabs muligheder for at drive forretning på et konkurrencebaseret marked er der behov for en afklaring af Energistyrelsens administration af elforsyningsloven i forhold til det kommunalt ejede Østkrafts udrulning af fibernet på Bornholm. Ministeren har i et tidligere svar medgivet, at fibernet ikke er nødvendigt for det såkaldte EcoGrid-forsøg, og samtidig siger ministeren i et andet svar, at selskabet godt må udrulle fibernet til EcoGrid-forsøget, i det omfang selskabet finder det nødvendigt for at kunne deltage i forsøget.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2012-05-01T22:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-04-26T22:00:00.000Z

Dokumenter