S 104: Vil ministeren sørge for, at Miljøstyrelsen indhenter de salgsregistre over pesticider, som myndighederne efter EU-forordning nr. 1107/2009, artikel 67, har adgang til, og udleverer dem til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, så de kan indgå i arbejdet med at afdække, hvad der er sket med de pesticider, der ikke kan redegøres for?
Begrundelse: Den 7. september 2026 fremlagde Statsrevisorerne deres beretning om kontrollen med pesticider. Beretningen viste blandt andet, at Miljøstyrelsen siden 2018 har vidst, at ikke alt pesticidforbrug blev indberettet. Siden 2011 er der ifølge beretningen indkøbt 7.800 tons glyphosat, som ikke er indberettet til Miljøstyrelsen som forbrugt. Det svarer til knap halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har ikke undersøgt, hvor de 7.800 tons glyphosat er blevet af. Glyphosat udgør samtidig omkring 40 pct. af det samlede pesticidindkøb i Danmark. På det efterfølgende pressemøde sagde daværende formand for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard, at det ville være relevant at undersøge, hvad der er sket med de store mængder glyphosat, som der ikke kan redegøres for, og samtidig undersøge, om det samme gør sig gældende for andre pesticider. På samrådet den 7. oktober i Miljø- og Fødevareudvalget 2026 udtrykte ministeren ærgrelse over, at myndighederne ikke kan redegøre for, hvad der er sket med de store mængder glyphosat, og anerkendte, at situationen ikke er god nok. Alligevel har Miljøstyrelsen den 29. september 2026 over for en journalist afvist at indhente salgsregistrene for de seneste 5 år med henvisning til, at oplysningerne ikke har »aktuel betydning for styrelsens opgaver som tilsyns- og kontrolmyndighed«. Spørgeren ønsker således en afklaring af, om ministeren vil bruge sin mulighed for at sikre, at de relevante salgsregistre bliver indhentet, så Folketinget kan få et bedre grundlag for at undersøge det mørketal i pesticidforbruget, som Statsrevisorerne har påvist.
Aktører
miljøministeren
MinisterEuropaudvalget
Relevant forMiljø- og Fødevareudvalget
Relevant forMiljøministeriet
MinisterområdePil Christensen
Spørger
Sagstrin
Besvarelse, skriftlig
2026-10-21T00:00:00.000ZAnmeldelse
2026-10-12T00:00:00.000Z
Dokumenter
-
Relationer:
-
Relationer: