V 2: Folketinget konstaterer, at Danmark har brug for en ny politisk kurs, der styrker danskernes frihed, tryghed og økonomi. Økonomisk vækst er forudsætningen for både nødvendig oprustning og et stærkt velfærdssamfund. Folketinget opfordrer regeringen til at føre en ansvarlig økonomisk politik, styrke erhvervslivets konkurrenceevne og lade familier beholde flere af deres egne penge, særlig i en tid med høje priser på fødevarer og generelt stigende leveomkostninger. Regeringens arbejderfjendtlige politik med snigerskatter og højere elpriser skal droppes. Folketinget understreger nødvendigheden af stærkere skoler med faglighed, dannelse og ro i klasseværelserne. Folketinget ønsker en grøn omstilling med fokus på klima, miljø og dyrevelfærd, samtidig med at vi styrker mulighederne for vækst og udvikling i landdistrikterne. Folketinget ønsker et rigsfællesskab bygget på tillid, ligeværd og gensidig respekt. Endelig opfordrer Folketinget regeringen til en markant strammere udlændingepolitik med bedre kontrol med tilstrømningen og flere hjemsendelser af udlændinge, som ikke bidrager positivt til samfundet.

Aktører

Sagstrin

  • Fremsættelse
    2026-10-08T00:00:00.000Z

  • Behandling
    2026-10-08T00:00:00.000Z

Dokumenter