L 26: Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Kriminalisering af chikane af offentligt ansatte og menneskeudnyttelse, styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale, skærpende omstændigheder ved foranstaltningens fastsættelse, anbringelse af drabsdømte i lukket afdeling m.v.).

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Naalakkersuisut og kriminaliserer bl.a. chikane af offentligt ansatte, indfører en selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse og styrker indsatsen mod seksuelt krænkende materiale samt beskyttelsen mod diskrimination af LGBTI-personer og personer med handicap. Forslaget indfører en bestemmelse om skærpende omstændigheder, og at personer dømt for drab som udgangspunkt skal anbringes i en lukket fængselsafdeling. Samtidig bliver det muligt at overføre indsatte fra én åben afdeling til en anden, hvis de har behov for pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand. Indsatte i Grønland kan også overføres til fængsler eller arresthuse i Danmark, hvis det vurderes nødvendigt for bl.a. at forebygge overgreb på medindsatte eller personale. Forslaget indeholder desuden de nødvendige ændringer i den grønlandske kriminal- og retsplejelov som følge af, at Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit, på dansk Grønlands Fængsler. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2026-12-10T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2026-12-08T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2026-12-02T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2026-11-26T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2026-11-26T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2026-11-23T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2026-11-16T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2026-11-12T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2026-10-07T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2026-10-07T00:00:00.000Z

Dokumenter