S 505: Hvordan vurderer ministeren at det nuværende arbejdsmiljø påvirker social ulighed på arbejdsmarkedet, især for ufaglærte, kvinder og ansatte med lavere indkomst, som er overrepræsenterede i omsorgs- og servicefag, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren foreslå for at reducere denne ulighed i arbejdsmiljøbelastning?

Begrundelse: Der henvises til AE-rådets analyse »Hårdt arbejdsmiljø er særligt udbredt i omsorgsfag og hotel- og restaurantbranchen« af 21. december 2025. Hovedkonklusionerne af analysen er, at 23,4 pct. af danske lønmodtagere har et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 440.000 lønmodtagere. 59.000 lønmodtagere har et arbejdsmiljø, som både er fysisk og psykisk hårdt. Især mange ufaglærte (27,4 pct.) og faglærte (26,9 pct.) har et hårdt arbejdsmiljø. Akademikere ligger lavest, både når det gælder hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø. Kvinder er oftere udsat end mænd, både for hårdt fysisk arbejdsmiljø og for hårdt psykisk arbejdsmiljø. Inden for sociale institutioner som plejehjem og daginstitutioner har 4 ud af 10 lønmodtagere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Inden for hoteller og restauranter er det 3 ud af 10 lønmodtagere.

Sagstrin

  • Besvarelse, skriftlig
    2026-02-02T00:00:00.000Z

Dokumenter