S 2141: Mener ministeren, at Færøerne kan tilegne sig retten til at sende sagen om importforbud mod færøske varer, som kan følge af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, hvis dette strider imod WTO-bestemmelser, til WTO-domstolen?

Begrundelse: Danmark vil muligvis, som en del af EU, indføre sanktioner mod Færøerne grundet manglende enighed om fordelingen af makrelkvoterne mellem EU, Norge, Island og Færøerne. Hvis disse sanktioner er i strid mod WTO-bestemmelser, skal sagen bringes ind for WTO-domstolen. Men Færøerne er en del af det danske medlemskab og har ikke selvstændigt medlemskab af WTO.

Sagstrin

  • Skriftlig besvarelse
    2012-02-21T23:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2012-02-13T23:00:00.000Z

Dokumenter