S 817: Vil ministeren tage initiativ til at udarbejde en uafhængig miljøfaglig vurdering af udledningen af næringsstoffer fra jordopfyldningen i Lynetteholms fase 1 til havmiljøet, og mener ministeren, at det er forsvarligt at fortsætte opførelsen af Lynetteholm, så længe der er usikkerhed om udledningernes faktiske omfang, og der derfor er tvivl om, hvorvidt Danmark overholder EU’s vandrammedirektiv og landets egen miljøbeskyttelseslovgivning?
Begrundelse: Det fremgår af DHI’s rapport af 4. september 2024 »Næringssaltudledning fra Lynetteholm, Fase 1« og af aftale af 31. marts 2023 mellem Biofos og By & Havn om reduktion af kvælstof og fosfor i udledningen fra renseanlæg Lynetten og renseanlæg Damhusåen, at udledningen fra jordopfyldningen til det omgivende havmiljø ikke baseret på direkte målinger i selve dæmningen. I stedet for at måle udledningen i selve dæmningen omkring Lynetteholm, fase 1, angives udledningen som estimerede værdier, der muligvis undervurderer de faktiske udledninger. For det første bygger estimeringen på erfaringer fra Nordhavnsdeponiet, som er opført med en 100 pct. tæt perimeterkonstruktion bestående af 2 tætte jernspunsvægge og et 20 m bredt sandfang. Lynetteholmens dæmning består alene af en konstruktion af sten og sand, der er semipermeabel og derved langt mere utæt end Nordhavnsdæmningen. For det andet er der stor afstand mellem målestationerne indenfor Lynetteholmdæmningen og referencepunkterne i Øresund. Konkret sammenlignes koncentrationerne af P (fosfor) og N (kvælstof) fra to målestationer indenfor selve Lynetteholmopfyldningen i fase 1 med værdier fra to målestationer i Øresund mere end 500 m væk fra opfyldningen i et farvand med betydelig strøm.
Aktører
transportministeren
MinisterTransportudvalget
Relevant forTransportministeriet
MinisterområdeThomas Danielsen
TilLeila Stockmarr
Spørger
Sagstrin
Besvarelse, skriftlig
2025-03-19T00:00:00.000ZAnmeldelse
2025-03-12T00:00:00.000Z
Dokumenter
-
Relationer:
-
Relationer: