S 689: Idet man i forbindelse med etablering af motorvejen mellem Herning og Bording i 2002 lavede et motorvejshængsel ved Ikast C mod vest (Herning), men undlod at lave et tilsvarende hængsel mod øst (Silkeborg), bliver al tung trafik, der kommer til og fra Silkeborg, ledt hele vejen ind igennem Ikast by til stor gene for trafikken og borgerne, så hvordan ser ministeren på muligheden for at etablere et motorvejshængsel ved Ikast C i østlig retning mod Silkeborg?

Begrundelse: Ved senere udbygning af motorvejen mellem Herning og Silkeborg er det trafikale pres blevet stadigt større, og presset ventes øget yderligere med etablering af en hærvejsmotorvej. Ikast-Brande Kommune har derfor længe ønsket et motorvejshængsel ved Ikast C i østlig retning mod Silkeborg.

Sagstrin

  • Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
    2025-02-26T00:00:00.000Z

  • Anmeldelse
    2025-02-18T00:00:00.000Z