Svar på spm. nr. S 1073: Hvad er ministerens holdning til, at et demokratisk valgt byrådsmedlem nægtes adgang til at stille et ændringsforslag under en forhandling i byrådet, hvor punktet på dagsorden handler om anvendelse af midler til motorvejsprojekt, og ændringsforslaget handler om at disponere anderledes over midlerne på dagsorden indenfor samme forvaltning?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1073.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s1073/svar/1896926/2601114.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Svar på spørgsmål stillet af Torsten Gejl (ALT) den 23. juni 2022.
Spørgsmål nr. S 1073:
”Hvad er ministerens holdning til, at et demokratisk valgt byrådsmedlem nægtes ad-
gang til at stille et ændringsforslag under en forhandling i byrådet, hvor punktet på
dagsorden handler om anvendelse af midler til motorvejsprojekt, og ændringsforslaget
handler om at disponere anderledes over midlerne på dagsorden indenfor samme for-
valtning?”
Svar:
Generelt kan jeg oplyse, at et medlem af kommunalbestyrelsen har ret til at fremsætte
ændringsforslag til et forslag på kommunalbestyrelsens dagsorden, så længe afstem-
ning om dagsordenspunktet ikke er påbegyndt.
Et ændringsforslag er et forslag, som efter sit indhold ikke kan stå alene, men som for-
udsætter tilstedeværelsen af et andet forslag (hovedforslag), hvis indhold ændringsfor-
slaget tilsigter at ændre. Tvivlsspørgsmål om, hvordan forslag forholder sig til hinan-
den, må afgøres ud fra forslagets indhold, og forslagsstillerens betegnelse af forslaget
er derfor uden selvstændig betydning.
Det følger af reglerne om kommunalbestyrelsens dagsorden m.v., herunder § 8, stk. 4,
at der ikke gennem ændringsforslag, der ligger uden for rammerne af den pågældende
sag, således som denne er angivet i den udsendte dagsorden, kan indsmugles realitets-
behandling og afstemning om emner, som det enkelte medlem ikke har haft lejlighed
til at forberede sig på.
Afgørelsen af, om et forslag, som et medlem fremsætter under forhandlingen af en sag,
er et ændringsforslag til hovedforslaget i sagen og i øvrigt holder sig inden for ram-
merne af den pågældende sag, forudsætter en konkret vurdering af indholdet af både
sagen på dagsordenen og forslaget fra medlemmet.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Ankestyrelsen i første instans med Indenrigs- og Boligmini-
steriet som overordnet tilsynsmyndighed fører tilsyn med, at kommunerne overholder
den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.
Jeg kan ikke udtale mig nærmere om den konkrete sag i Viborg Kommune. Det skyl-
des, at jeg derved risikerer at gøre mig inhabil i forhold til Indenrigs- og Boligministe-
riets eventuelle senere behandling af sagen som overordnet tilsynsmyndighed.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Sagsnr.
2022 - 3437
Doknr.
530983
Dato
28-06-2022
Offentligt
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22