L 189 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at ordene transseksuel og transseksualitet ændres til transkønnet og transkønnethed, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Bilag til besvarelse af SUU spørgsmål nr. 1 (L 189)
Teknisk bistand til ændringsforslag
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reprodukti-
on i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for
kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.)
Til § 1
2) Nr. 17 affattes således:
”§ 115, stk. 1, affattes således:
»En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis
ansøgeren er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration og kan over-
skue konsekvenserne heraf.«”
Bemærkninger til ændringsforslaget
Til nr. 2
Med bestemmelsen foreslås det, at en person efter ansøgning kan få tilladelse til
kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren er transkønnet, har et vedholdende
ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Dette vil medføre, at Sundhedsstyrelsen – modsat i dag – ved behandling af en
ansøgning ikke påser, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet. Hvorvidt en
person er transkønnet, må således vurderes ud fra personens egen erklæring her-
om.
Sundhedsstyrelsen vil i medfør af bestemmelsen fortsat påse, at ansøgerens øn-
ske har været vedholdende gennem længere tid, at det vurderes at ville være ved-
varende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne. Endvidere vil det blive
påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1305538
Dok. Nr.: 1464395
Dato: 26. maj 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 189 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 28. maj 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1305538
Dok nr.: 1463055
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 1 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Ce-
kic (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at or-
dene transseksuel og transseksualitet ændres til transkønnet og transkøn-
nethed?”
Svar:
Som teknisk bistand er vedlagte ændringsforslag udarbejdet. Jeg skal samtidig
bemærke, at jeg ikke kan tilslutte mig ændringsforslaget, idet forslaget vil in-
debære, at Sundhedsstyrelsen ved behandling af en ansøgning ikke påser, at
ansøgeren har diagnosen transseksualitet.
Diagnosen transseksualitet karakteriseres i WHO’s ICD-10 klassifikation ved
”et ønske om at leve og blive anerkendt som et medlem af det modsatte køn,
sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne
anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirur-
gisk behandling for at ændre disse i retning af det foretrukne køn”.
I arbejdsgruppens rapport er ”transkønnede” anvendt som en betegnelse for
personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske køn og det
oplevede køn (det køn, som de identificerer sig med). Der er imidlertid ikke en
nærmere sundhedsfaglig definition af transkønnethed, hvorfor det i ændrings-
forslaget er lagt til grund, at spørgeren ønsker, at transkønnethed konstateres
ved ansøgerens egen erklæring.
Jeg vil gerne fremhæve, at baggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til
kastration, og at man allerede i dag påser, at ansøgeren har diagnosen trans-
seksualitet, er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Jeg sy-
nes derfor, at det er rimeligt at værne om, at indgrebet alene foretages, hvor
der er sket en lægefaglig vurdering af indikationen for behandlingen, så tilfæl-
de, hvor en person måtte fortryde kastrationen, i videst muligt omfang undgås.
Dette er også i overensstemmelse med det vanlige krav om, at en læge skal
udvise omhu og samvittighedsfuldhed i behandlingen af patienter, og det for-
udsætter, at der er indikation for behandlingen
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Anna Skat Nielsen
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 189 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt