Beretning nr. 23 om klager i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 22. juni 2022
Beretning
om
klager i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022 om Danmarks
deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet
Ved en folkeafstemning er det indenrigs- og boligministe-
ren, der, jf. § 102 i lov om valg til Folketinget, opgør resul-
tatet af folkeafstemningen og bekendtgør det i Statstidende,
jf. UVP alm. del – bilag 56. Folketinget skal således ikke af-
give indstilling om godkendelse af en folkeafstemning. Fol-
ketinget har alene den parlamentariske kontrol, hvilket inde-
bærer en stillingtagen til den enkelte klage, herunder om der
er sket en tilsidesættelse af de gældende regler, og/eller om
der er behov for at ændre gældende regler og procedurer, jf.
§ 103 i lov om valg til Folketinget.
Indenrigs- og boligministeren har til Folketinget frem-
sendt 24 rettidigt indgivne klager vedrørende folkeafstem-
ningen om forsvarsforbeholdet, der fandt sted den 1. juni
2022.
Udvalget har behandlet klagerne i ét møde. En beskrivel-
se af den enkelte klage og et uddrag af den pågældende
kommunes udtalelse og af ministeriets kommentarer samt
udvalgets stilling til den enkelte klagesag følger nedenfor.
De enkelte klagesager
1) Marie Louise Sørensen, Stenlille, har ved e-mail af
2. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet klaget over,
at hun på baggrund af Sorø Kommunes fejlregistrering af
hendes værgemål i Det Centrale Personregister (CPR) ikke
blev optaget på valglisten til folkeafstemningen den 1. juni
2022.
Marie Louise Sørensen har i klagen bl.a. oplyst, at hun
undrede sig, da hun ikke modtog et valgkort, og derfor skrev
til Statsministeriet, som videresendte henvendelsen til In-
denrigs- og Boligministeriet. Indenrigs- og Boligministeriet
ringede derefter til Marie Louise Sørensen og oplyste, at hun
ikke kunne stemme, da hun var umyndiggjort. Dette kunne
Marie Louise Sørensen ikke genkende, så hun ringede til
Retten i Næstved, som angiveligt skulle have umyndiggjort
hende. Retten oplyste, at Marie Louise Sørensen ikke var
umyndiggjort. Marie Louise Sørensen ringede derefter til In-
denrigs- og Boligministeriet, og man fandt i telefonsamtalen
frem til, at kommunen måtte have registreret Marie Louise
Sørensen som umyndiggjort i Det Centrale Personregister
ved en fejl. Marie Louise Sørensen har endvidere i klagen
oplyst at være meget politisk engageret, og at det er vigtigt
for hende at stemme. Det har vist sig, at hun har været
umyndiggjort siden 2019, og havde hun ikke handlet så
resolut, og Indenrigs- og Boligministeriet været så effektivt,
var hendes stemme ikke blevet hørt.
Sorø Kommune har i anledning af klagen oplyst Inden-
rigs- og Boligministeriet i detaljer om, hvordan sagen blev
håndteret, da kommunens borgerservicemedarbejder blev
kontaktet på valgdagen af faglig teamleder i Kultur, Vækst
og Demokrati, som oplyste, at der var en hastesag fra In-
denrigs- og Boligministeriet. Borgerservicemedarbejderen
kontaktede straks ministeriet og fik bekræftet, at det var
registreret i CPR, at Marie-Louise Sørensen var frataget den
retlige handleevne og under værgemål. Dette var blevet ind-
berettet til CPR den 11. juli 2019 af en medarbejder i Sorø
Kommune. Da værgebeskikkelsen var fremsendt af Retten
i Næstved, blev retten straks kontaktet telefonisk, hvorefter
retten oplyste, at der var tale om et delvist økonomisk vær-
gemål.
Kommunens borgerservicemedarbejder slettede derfor
straks værgemålet i CPR og optog Marie-Louise Sørensen
på valglisten på hendes respektive valgsted. Herefter kon-
taktede vedkommende Indenrigs- og Boligministeriet og
også valglederen på valgstedet i Stenlille og gjorde dem
opmærksom på, at det var en fejl fra kommunens side, og at
Marie-Louise Sørensen ikke er under værgemål og ej heller
er frataget den retlige handleevne.
Valglederen på valgstedet i Stenlille kontaktede herefter
Marie-Louise Sørensen pr. telefon angående, hvordan hun
skulle forholde sig, når hun ankom til valgstedet. Alt dette
blev ordnet på under 1 time.
Beretning nr. 23 Folketinget 2021-22
AX028097
Offentligt
UVP Alm.del - Bilag 57
Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
Sorø Kommune har endelig anført, at det selvfølgelig er
en meget alvorlig og dybt beklagelig fejl. Kommunen har
aftalt med Retten i Næstved at tale sammen i den nærme-
ste fremtid om, hvilke oplysninger kommunen skal bruge i
forbindelse med værgemålssager, så der for fremtiden ikke
opstår lignende situationer/misforståelser.
Indenrigs- og Boligministeriet har supplerende oplyst, at
ministeriet ved telefonsamtale den 9. juni 2022 fik bekræftet
af Marie Louise Sørensen, at hun afgav sin stemme på af-
stemningsdagen. Marie Louise Sørensen sendte i anledning
af telefonsamtalen samme dag en ny e-mail til ministeriet,
hvori Marie Louise Sørensen bl.a. oplyste, at hun ønskede,
at det skal indgå i klagen, at Sorø Kommune havde umyn-
diggjort hende i 3 år, og at det kun var på grund af hendes
egen ihærdighed, at det lykkedes hende at få ret til at stem-
me.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 96, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og til lovens §
1, § 15, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, 1. pkt., og § 22, stk.
2. Endvidere har ministeriet henvist til § 5, stk. 1, 3 og 5, og
§ 6, stk. 1 og 2, i værgemålsloven.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger
af folketingsvalglovens § 1, jf. § 96, stk. 1, 1. pkt., og §
19, stk. 1, jf. § 96, stk. 2, 2. pkt., at valgret til folkeafstem-
ninger bl.a. er betinget af, at vælgeren ikke er umyndig, og
at vælgerne til folkeafstemninger optages på valglisten på
baggrund af oplysninger i CPR. Videre følger det af § 22,
stk. 2, jf. § 96, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen til
og med valgdagen skal berigtige valglisten, hvis kommunen
modtager meddelelse om bl.a. ophævelse af værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens
§ 6, stk. 1, 1. pkt. Det følger af værgemålslovens § 6, stk.
2, 1. pkt., at den, der er fuldstændig frataget den retlige
handleevne, er umyndig.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Sorø Kommune den 11. juli 2019 fejlagtigt
har registeret Marie Louise Sørensen med fuld fratagelse
af den retlige handleevne i CPR. Dette har haft den konse-
kvens, at Marie Louise Sørensen ikke blev optaget automa-
tisk på valglisten og ikke modtog valgkort til folkeafstem-
ningen den 1. juni 2022. Ministeriet har derudover noteret
sig, at Sorø Kommune – efter at kommunen blev opmærk-
som herpå – straks rettede fejlregistreringen i CPR og optog
Marie Louise Sørensen på valglisten. Endvidere har ministe-
riet noteret sig, at Sorø Kommune har anført, at det er en
meget alvorlig og dybt beklagelig fejl, og at kommunen vil
træffe foranstaltninger, således at lignende situationer ikke
opstår i fremtiden.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere bemærket,
at Marie Louise Sørensen telefonisk til ministeriet har op-
lyst, at hun stemte til folkeafstemningen på afstemningsda-
gen, efter at fejlregistreringen var blevet rettet.
Sorø Kommunes udtalelse har herefter – henset til at So-
rø Kommune har beklaget fejlen og vil træffe foranstaltnin-
ger, således at lignende situationer ikke opstår i fremtiden
– ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til
yderligere bemærkninger.
Udvalget tilslutter sig Sorø Kommunes beklagelse og fin-
der i lighed med kommunen, at fejlen må karakteriseres
som meget alvorlig og dybt beklagelig. Udvalget finder, at
indførsler i offentlige systemer om så alvorlige forhold som
fratagelse af retlig handleevne, som bl.a. har afgørende be-
tydning for borgernes muligheder for demokratisk medind-
flydelse, bør være omgivet af en meget høj grad af sikkerhed
for korrekt registrering. Udvalget opfordrer derfor kommu-
nen til at gøre en alvorlig indsats for, at lignende situationer
ikke opstår igen. Udvalget noterer sig samtidig med tilfreds-
hed, at den konkrete situation blev løst hurtigt, så klageren
fik mulighed for at stemme til folkeafstemningen. Udvalget
opfordrer endelig Retsudvalget og Indenrigs- og Boligudval-
get til at følge op på, hvad der kan gøres for at sikre, at
borgere ikke oplever – i strid med intentionerne i de senere
års ændringer af værgemåls- og valglovgivningen – at blive
frataget valgret på baggrund af værgemål.
2) Hanne Jespersen, Herlev, har ved e-mail af 7. juni
2022 til Indenrigs- og Boligministeriet klaget over, at hun
ikke kunne indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet
telefonisk til folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Hanne Jespersen har i klagen oplyst, at hun ikke har
kunnet stemme de sidste to gange, selv om hun har en
funktionsnedsættelse, der gør, at hun ønsker at stemme i
eget hjem, da hun ikke er i stand til at møde op på valgste-
det.
Hanne Jespersen har henvist til, at hun fra Herlev Kom-
mune har fået oplyst, at hun skal hente et ansøgningsskema
på kommunen og aflevere det der igen. Hanne Jespersen
har undervejs bedt kommunen om at se på Indenrigs- og
boligministeriets hjemmeside, da kommunen ikke kender
til, at man kan indgive ansøgning telefonisk ved at ringe
til kommunen, men kommunen stadig er uvidende om den-
ne mulighed. Hanne Jespersen blev derfor endnu en gang
afvist. Hanne Jespersen har i sin klage påpeget, at der skal
være mere gennemsigtighed, så borgere ikke afholdes fra at
stemme på grund af en besværlig tilgang.
Herlev Kommune har i anledning af klagen bl.a. oplyst,
at Herlev Kommunes Folkeregister ikke har været i kontakt
med Hanne Jespersen og derfor ikke kan genkende indhol-
det i henvendelsen.
Det er i øvrigt praksis at notere dato for anmodningen,
borgerens navn, cpr-nummer, telefonnummer og adresse,
når en borger kontakter Folkeregisteret for at anmode om
at afgive sin brevstemme i eget hjem. I den forbindelse
oplyses borgeren om dato og tidsrum for kommunens be-
søg. Ved selve besøget medbringes udfyldt blanket, og de
tilforordnede vælgere modtager borgerens underskrift på
blanketten. Borgeren afgiver herefter sin brevstemme.
Følgende tekst annonceres i Herlev Bladet samt på kom-
munens hjemmeside:
»Brevstemme i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed
ikke kan møde frem på afstemningsstedet på selve valgda-
gen, og ikke kan brevstemme på institution eller boform
m.v., kan du kontakte Folkeregistret på Herlev Rådhus via
folkeregister@herlev.dk eller tlf. 4452 7060 og bede om den
særlige blanket, »Anmodning om adgang til at afgive stem-
2
me i hjemmet«. Den udfyldte blanket skal være Folkeregis-
tret i hænde senest fredag den 20. maj 2022 kl. 18.00. Brev-
stemmeafgivningen i hjemmet vil foregå i overværelse af to
tilforordnede vælgere.«
Endelig har kommunen oplyst, at det ikke fremgår af en
sag, at Hanne Jespersen har kontaktet kommunens visitation
for vejledning om muligheden for at brevstemme. Heller
ikke kommunens valgsekretariat har været i kontakt med
Hanne Jespersen om et ønske om brevstemme i eget hjem.
På baggrund af en supplerende høring fra Indenrigs- og
Boligministeriet har Herlev Kommune supplerende oplyst,
at Herlev Kommunes Folkeregister, som er ansvarlige for
brevstemmehåndteringen i Herlev Kommune, er bekendt
med, at en anmodning om at afgive sin brevstemme i hjem-
met, kan indgives telefonisk. Dette afspejles i den arbejds-
gang, der ligeledes er beskrevet i den forrige udtalelse i
sagen. Herlev Kommunes Folkeregister er således bekendt
med, hvad der er anført om brevstemmeafgivning i hjemmet
på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside.
Herlev Kommunes Folkeregister har således ikke været i
kontakt med Hanne Jespersen. Det er undersøgt, hvorvidt
andre af kommunens afdelinger har haft kontakten med
Hanne Jespersen, men ingen kan genkende samtalen. Det
er derfor ikke muligt at udtale sig om den konkrete samtale,
som Hanne Jespersen henviser til.
Hanne Jespersen har herefter ved e-mail af 14. juni 2022
afgivet supplerende bemærkninger, hvor hun bl.a. har oplyst
følgende:
»Det passer simpelthen ikke, at jeg ikke har været i kon-
takt med Herlev Kommune vedrørende det at brevstemme i
eget hjem.
Medarbejderne var ikke klar over, at man kan indgive sin
ansøgning telefonisk. Altså uden brug af ansøgningsskema.
Jeg blev afvist. Men spurgte medarbejderne om de ikke
ville undersøge det nærmere, hvilket de lovede.
Herlev Kommune burde medtage orientering om, at det
er muligt at brevstemme i eget hjem, ved at ringe til kom-
munen, i annoncen i Herlev Bladet.«
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 100, stk. 1, og § 54, stk. 4. Ministeriet har endvidere
henvist til bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk.
1-3, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens
hjem (bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017), hvor
der er fastsat regler om annoncering om muligheden for at
brevstemme i hjemmet og om ansøgning om adgang til at
brevstemme i hjemmet. Endelig har ministeriet henvist til
afsnit 8.4 i ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
§ 4, stk. 3, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i væl-
gerens hjem og af afsnit 8.4.1.2 i den nævnte vejledning, at
ansøgningen om at brevstemme i hjemmet bl.a. kan indgives
telefonisk.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at der ikke er enighed mellem Hanne Jesper-
sen og Herlev Kommune om det faktuelle grundlag i kla-
gen. Hanne Jespersen har bl.a. oplyst, at hun har været i te-
lefonisk kontakt med Herlev Kommune om muligheden for
at indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet. Herlev
Kommune har bl.a. oplyst, at kommunens folkeregister ikke
har været i kontakt med Hanne Jespersen, og at kommunen
har undersøgt, om andre af kommunens afdelinger har haft
kontakt med Hanne Jespersen, men at ingen kan genkende
samtalen. Ligeledes har Hanne Jespersen bl.a. oplyst, at
Herlev Kommunes medarbejdere ikke var bekendt med, at
ansøgningen om at brevstemme i hjemmet kan indgives te-
lefonisk. Herlev Kommune har bl.a. oplyst, at kommunens
folkeregister, der er ansvarlig for brevstemmehåndteringen i
kommunen, er bekendt med, at en anmodning om at afgive
sin brevstemme i hjemmet kan indgives telefonisk.
Indenrigs- og Boligministeriet har i den forbindelse kon-
stateret, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke
lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for mini-
steriets oplysning af sagen. Ministeriet har således ikke mu-
lighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering
af klagens faktuelle grundlag.
Indenrigs- og Boligministeriet har imidlertid bemærket,
at muligheden for at indgive ansøgning om at brevstemme
i hjemmet telefonisk med fordel kunne fremgå tydeligere i
Herlev Kommunes annoncering i Herlev Bladet og på kom-
munens hjemmeside.
Herlev Kommunes udtalelser har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til yderligere be-
mærkninger.
Udvalget anerkender, at sagens faktuelle grundlag næppe
lader sig afklare inden for rammerne af Indenrigs- og Bo-
ligministeriets eller udvalgets egen sagsoplysning og finder
derfor ikke grundlag for at udtale sig nærmere om klagens
substans. Udvalget finder dog ikke anledning til at betvivle
klagerens oplysninger om at have rettet henvendelse som be-
skrevet og finder under alle omstændigheder, at det må på-
hvile kommunen som myndighed at sørge for, at telefoniske
henvendelser når frem til rette medarbejder og i fornødent
omfang dokumenteres. Udvalget opfordrer Herlev Kommune
til at sikre, at muligheden for telefonisk at ansøge om at
brevstemme i hjemmet vil fremgå tydeligere af kommunens
annoncering ved fremtidige valg og folkeafstemninger.
3) Mikkel Noa Klein og Jes Vitting, Oslo i Norge, har
ved e-mail af 27. maj 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet
klaget over brevstemmeafgivningen i Borgerservice i Fanø
Kommune.
Mikkel Noa Klein og Jes Vitting har i klagen oplyst
følgende:
»Jeg henvender mig til jer, fordi vi føler, at vores de-
mokratiske rettigheder er blevet krænket i forbindelse med
dagens folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Sagen er den, at vi er danske statsborgere, men pt. bosat
i Norge. Vi er på listen over stemmeberettigede i Danmark,
og da vi for nyligt var i Danmark - på Fanø faktisk - ville vi
afgive vores brevstemme på Rådhuset i Nordby.
Vi mødte glade op, men blev mødt af nogle medarbejdere
i Borgerservice, som nok var venlige, men som ikke anede,
hvad de skulle stille op, så vi kunne afgive vores stemme.
3
Vi ventede og ventede, mens medarbejderne ringede til
Esbjerg Kommune for at hente hjælp.
Da de endeligt havde fundet ud af, at vi åbenbart skul-
le udfylde en erklæring/ blanket - den blev aldrig præsen-
teret for os, så vi ved ikke, hvad den hedder, men erklæ-
ringen/blankettens funktion var at vi skulle identificere os
selv. Og så blev det for alvor pinligt. De kunne nemlig
ikke finde de erklæringer nogle steder, som måske var på
loftet eller i kælderen eller et tredje sted. Så de ledte, og vi
ventede.
Og hende vi antager var kommunalchefen blev aktiveret,
hvor hun mødte os i skranken med spørgsmålet om, om det
var os, der var de to besværlige...
Det hele endte med at vi ikke fik lov til at afgive vores
stemme. Der havde vi ventet i halvanden time, og vi er
faktisk lidt rystede over at det kan foregå i Danmark, at
en kommune kan have så lidt tjek på reglerne for at afgive
stemmer på trods af at vi pt. bor i udlandet.
Derfor spekulerer vi på, om det overhovedet er forsvar-
ligt at drive en så lille kommune som Fanø, der tydeligvis
ikke formår at håndtere stemmeafgivning på trods af at vi
ved, at man burde kunne afgive sin stemme på alle Borger-
service-centre i Danmark. Det skaber demokratisk utryghed,
og det klæder ikke det danske demokrati at afvise stemme-
berettigede borgere på grund af rod og mangel på indsigt i
procedurene.
Så hvis valget ender med en sejr til én af siderne på 2
stemmer, så vil vi vide, at vi kunne have afgjort valget, hvis
Fanø Kommune havde mere styr på deres job.«
Fanø Kommune har i anledning af klagen oplyst Inden-
rigs- og Boligministeriet følgende i en e-mail af 3. juni 2022
afsendt af en afdelingsleder i kommunen:
»Tirsdag den 24. maj 2022 kom Mikkel Noa Klein og Jes
Vitting ganske rigtig til Borgerservice, Fanø Kommune for
at afgive deres brevstemme.
Det var ikke muligt for medarbejderen i front at udskrive
en følgeskrivelse. Undertegnede blev derfor anmodet om at
hjælpe.
Det er ganske korrekt, at undertegnede mødte de to med
en kommentar i stil med »Jer to besværlige« – det blev dog
sagt med et stort smil og jeg modtog også en sjov bemærk-
ning tilbage.
Jeg oplevede vores dialog som positiv og bemærkningen
var på ingen måde tiltænkt fornærmende, nok nærmere
et udtryk for den løftede stemning, der altid er under et
valg. Jeg oplevede desuden heller ikke at bemærkningen
blev modtaget som fornærmende, tværtimod.
Udfordringen bestod i, at det ikke var muligt at udskrive
en følgeskrivelse fra A109 pga. fejlbeskrivelsen »Vej ikke
kendt i P-data«. Undertegnede tog derfor kontakt til KMD
helpdisk.
KMD helpdisk oplyser her, at Fanø Kommune skal ind-
taste Fanø Kommunes adresse og efterfølgende printe følge-
skrivelsen til brevstemmen. Da det fortsat ikke var muligt at
udskrive følgeskrivelser og KMD helpdisk ikke kunne hjæl-
pe straks og ville vende tilbage, tog undertegnede kontakt til
Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommune oplyser, at de i lignende tilfælde gør
brug af manuelle følgeskrivelser (Røde kuverter indeholden-
de følgeskrivelse og brevstemme). Da Fanø Kommune ikke
havde følgeskrivelser liggende til Folkeafstemningen, blev
det aftalt med Esbjerg Kommune, at vi kunne hente følge-
skrivelserne ved dem.
Undertegnede orienterede Mikkel Noa Klein og Jes Vit-
ting løbende og tilbød desuden, at vi kunne ringe til dem,
når vi havde fundet en løsning.
Mens undertegnede endnu engang forsøgte at komme i
kontakt med KMD help-disk, valgte Mikkel Noa Klein og
Jes Vitting at forlade Rådhuset. Det var derfor ikke muligt
at tilbyde dem at brevstemme ved hjælp af de indhentede
følgeskrivelser fra Esbjerg Kommune.
Jeg har ikke en opgørelse over ekspeditionstiden, men
kan på ingen måde forestille mig, at der er tale om halvan-
den time.
Fanø Kommune har ikke tidligere haft udfordringer med
print af følgeskrivelser og har derfor ikke haft følgeskrivel-
ser til manuel udfyldelse på lager. Det har vi fremover.
25% af alle modtagne brevstemmer ved Fanø Kommu-
ne videresendes til øvrige kommuner, hvilket ganske givet
skyldes at Fanø er en eftertragtet turist-ø.
Fanø Kommune er efter min bedste overbevisning i stand
til at varetage og løse de mange opgaver i forbindelse med
et valg.«
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 100, stk. 1 og 4, og til lovens § 53 og § 60, stk. 2 og
3. Ministeriet har oplyst, at det følger af lovens § 60, stk. 2,
2. pkt., jf. § 100, stk. 1, at brevstemmematerialet til enhver
tid skal findes hos kommunerne.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere henvist til
afsnit 8.1.1 i ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,
hvor følgende fremgår om muligheden for at benytte KMD’s
brevstemmemateriale som alternativ til det brevstemmema-
teriale, der er tilvejebragt af Indenrigs- og Boligministeriet:
»Kommunalbestyrelsen kan derudover anvende det føl-
gebrev, som kommunalbestyrelsen kan udskrive fra KMD’s
system, og den yderkuvert, der passer til dette følge-
brev. Dette materiale skal efter Indenrigs- og Boligministeri-
ets bestemmelse sidestilles med de følgebreve og yderkuver-
ter, som Indenrigs- og Boligministeriet har fået fremstillet,
og kan derfor anvendes ved den brevstemme-afgivning, som
kommunalbestyrelsen står for, se lovens § 66, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal dog sørge for, at der på alle
brevstemmesteder i kommunen findes eksemplarer af Inden-
rigs- og Boligministeriets brevstemmemateriale, inkl. følge-
brev og yderkuvert. Det må således ikke forekomme, at
en vælger afvises fra at afgive en brevstemme, f.eks. fordi
vedkommende ikke kan fremsøges i KMD’s system eller
pga. tekniske problemer med udskrivningen af følgebrevet
fra KMD’s system. I sådanne tilfælde skal vælgeren tilbydes
at anvende Indenrigs- og Boligministeriets brevstemmema-
teriale, hvor følgebrevet kan udfyldes i hånden.«
4
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at enhver væl-
ger således har en lovmæssig ret til at brevstemme i enhver
kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbesty-
relsen har bestemt, at vælgere kan brevstemme, inden for
de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog senest tredjesid-
ste søgnedag før afstemningsdagen, jf. folketingsvalglovens
§ 100, stk. 4, jf. § 53. Det følger endvidere af valglov-
givningen, at en vælger, i tilfælde af at følgebrevet ikke
kan udskrives fra KMD’s system, skal tilbydes at anvende
Indenrigs- og Boligministeriets brevstemmemateriale, hvor
følgebrevet kan udfyldes i hånden.
Indenrigs- og Boligministeriet har konstateret, at der ik-
ke fandtes eksemplarer af Indenrigs- og Boligministeriets
brevstemmemateriale i Fanø Kommune. Indenrigs- og Bo-
ligministeriet har fundet det beklageligt, at dette forhold
medførte, at Mikkel Noa Klein og Jes Vitting ikke kunne
afgive brevstemme i Borgerservice i Fanø Kommune den
pågældende dag.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Fanø
Kommune har vedkendt sig dette forhold og oplyst, at kom-
munen nu er og fremover vil være i besiddelse af ministeri-
ets brevstemmemateriale, der kan anvendes, hvis der opstår
situationer, hvor brevstemmesystemet ikke kan tilgås.
Fanø Kommunes udtalelse har herefter – henset til at
Fanø Kommune har oplyst, at kommunen fremover vil være
i besiddelse af ministeriets brevstemmemateriale, der kan
udfyldes i hånden – ikke givet ministeriet anledning til yder-
ligere bemærkninger.
Udvalget finder det beklageligt, at Indenrigs- og Bolig-
ministeriets brevstemmemateriale ikke forefandtes, som det
burde, da Mikkel Noa Klein og Jes Vitting indfandt sig
på Fanø Kommunes borgerservice, hvilket medførte, at de
ikke kunne brevstemme fra kommunens borgerservice den
dag. Udvalget noterer sig, at kommunen har tilkendegivet
fremover at ville være i besiddelse af det pågældende
brevstemmemateriale, så lignende situationer kan undgås
fremover.
4) Mogens Knudsen, Aarhus, har ved e-mail af 30. maj
2022 klaget over brevstemmeafstemningen på DOKK1 i
Aarhus Kommune. Mogens Knudsen har oplyst, at da han
lørdag den 28. april 2022 var inde for at brevstemme på
stedet, var der i stemmeboksen ikke opslag om, hvad der
skulle stemmes om. Mogens Knudsen har anført, at der
ifølge lovgivningen skal være opslag med teksten om, hvad
der stemmes om. Han har endvidere anført, at der var et
tætskrevet A4-ark på bordet ved registreringen, hvilket dog
ikke efter hans opfattelse opfylder lovens krav om opslag.
Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved e-mail
af 1. juni 2022 oplyst, at folkeregisteret i kommunen ved
brevafstemningen har ophængt følgende materiale i stem-
merummene i forbindelse med brevafstemning: vejledning
til vælgerne om brevstemmeafgivning i kommunerne (bor-
gerservicecentre m.v.) til folkeafstemningen onsdag den 1.
juni 2022, vejledning om stemmeafgivning (sæt X i afkryds-
ningsrubrikken ved »Ja« eller »Nej«…) og et opslag om, at
man kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis man kommer
til at sætte krydset forkert. Materialet er fremsendt af Inden-
rigs- og Boligministeriet i e-mail den 8. april 2022 til kom-
munerne til brug ved brevstemmeafgivningen. Kommunen
har anført, at det er kommunens opfattelse, at det fremgår
af den førstnævnte vejledning, hvad der stemmes om, og
at kommunen ikke lovligt kan fremlægge eller ophænge
yderligere information, der på anden måde forklarer afstem-
ningstemaet.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 100, stk. 1-3, og § 99, stk. 3, og oplyst, at det følger
af lovens § 100, stk. 3, jf. § 99, stk. 3, at vælgeren skal vej-
ledes om stemmeafgivningen ved opslag i stemmerummet
ved brevstemmeafgivning på de steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
ministeriet den 8. april 2022 sendte et brev til alle landets
kommuner om brevstemmeafgivningen til folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022. Brevet var bl.a. vedlagt et opslag med
overskriften »Vejledning til vælgerne om brevstemmeafgiv-
ning« til brug for brevstemmeafgivningen i kommunerne. I
brevet fremgår følgende om opslaget:
»Der vedhæftes endvidere som bilag 1 en vejledning til
vælgerne om brevstemmeafgivning.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledningen til
vælgerne om brevstemmeafgivning er tilgængelig for væl-
gerne ved brevstemmeafgivning de steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme (herunder på borgerservice-
centre m.v.). […]«
Opslaget har følgende indhold:
»VEJLEDNING TIL VÆLGERNE OM BREVSTEM-
MEAFGIVNING i kommunerne (borgerservicecentre m.v.)
til folkeafstemningen onsdag den 1. juni 2022
Onsdag den 1. juni 2022 er der folkeafstemning om
forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet.
Du kan brevstemme til og med lørdag den 28. maj 2022.
Hvordan brevstemmer jeg?
Til folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at af-
skaffe EU-forsvarsforbeholdet vil du få udleveret en brev-
stemmeseddel. På denne stemmeseddel er der trykt to felter:
ét felt med teksten »Ja« og ét felt med teksten »Nej«.
Hvis du vil stemme ja til, at Danmark kan deltage i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sætter du kryds ved »Ja«.
Hvis du vil stemme nej til, at Danmark kan deltage i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sætter du kryds ved »Nej«.
Du kan undlade at udfylde stemmesedlen og derved
stemme blankt, hvis du ikke ønsker at tilkendegive en hold-
ning til lovforslaget. Stemmesedlen vil da tælle med som en
afgivet stemme, når valgdeltagelsen til folkeafstemningen
gøres op.
Du kan brevstemme igen, hvis du senere ønsker at ænd-
re din stemme. Det er den sidst afgivne brevstemme, der
tæller. Hvis du brevstemmer, kan du ikke møde op på valg-
dagen og stemme.«
5
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Aarhus Kommune har oplyst, at kommunen
ved brevafstemningen bl.a. har ophængt det opslag med vej-
ledning til vælgerne om brevstemmeafgivning i kommuner-
ne (borgerservicecentre m.v.) til folkeafstemningen onsdag
den 1. juni 2022, som Indenrigs- og Boligministeriet frem-
sendte til kommunerne ved brev af 8. april 2022.
Aarhus Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-
denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Indenrigs- og
Boligministeriet oplyste til efterretning.
5) Sofie Nørtoft Jacobsen, Tvis, har den 28. maj 2022 kla-
get over oplysende materiale om emnet for folkeafstemnin-
gen den 1. juni 2022 ved brevstemmeafgivning i Holstebro
Kommune.
Holstebro Kommune har i anledning af klagen oplyst, at i
forbindelse med folkeafstemningen og brevstemmeafgivnin-
gen har de to pjecer, som kommunerne har fået tilsendt fra
henholdsvis Folketinget og Udenrigsministeriet – »Til valg
om EU-forsvarsforbeholdet« og »Danmarks EU-forsvarsfor-
behold« – været tilgængelige i kommunens venteområde til
borgerservice. Venteområdet ligger uden for selve borgerser-
vicelokalet.
Kommunen har endvidere oplyst, at de stemmebokse,
man har benyttet til brevstemmeafgivningen, har været op-
stillet inde i selve borgerservicelokalet. Der har i stemme-
boksene ikke været pjecer eller andet materiale tilgængeligt
ud over vejledning og hjælpemidler til brevstemmeafgivnin-
gen. Hvis personalet i borgerservice i brevstemmeperioden
er blevet spurgt af vælgere om information om folkeafstem-
ningen, har personalet henvist til de to pjecer i venterum-
met. Som udgangspunkt har der således ikke været pjecer
eller andet materiale om folkeafstemningen tilgængeligt i
borgerservicelokalet. Kommunen har oplyst, at der lørdag
den 28. maj 2022 var knap 700 borgere omkring borgerser-
vice, hvorfor det ikke kan udelukkes, at borgere kan have
forlagt en pjece eller andet.
Indenrigs- og Boligministeriet har ved telefonsamtale af
9. juni 2022 anmodet Holstebro Kommune om at indsende
en supplerende udtalelse, hvor kommunen forholder sig til
Sofie Nørtoft Jacobsens oplysning om, at hun fik udleveret
en brochure af en kommunalt ansat, i det øjeblik hun skulle
brevstemme.
Holstebro Kommune har på baggrund af ovenstående
sendt en supplerende udtalelse til Indenrigs- og Boligmini-
steriet den 12. juni 2022. Af udtalelsen fremgår det, at kom-
munen har undersøgt sagen endnu en gang og denne gang
har valgt også at spørge de pågældende medarbejdere, der
var på arbejde den 28. maj 2022. De to pjecer fra Folketin-
get og Udenrigsministeriet har som tidligere beskrevet ligget
tilgængeligt sammen med almindeligt øvrigt informations-
materiale. Kommunen har ikke haft materialet tilgængeligt
i selve afstemningsområdet og har som udgangspunkt ikke
i forbindelse med brevstemmeafgivningen udleveret infor-
mationsmateriale i hånden til vælgere. Hvis en vælger har
efterspurgt informationsmateriale, er der blevet henvist til de
fremsendte pjecer.
Kommunen har dog efter en nærmere undersøgelse kon-
stateret, at der den 28. maj 2022 på baggrund af efterspørg-
sel efter information fra en vælger er blevet udleveret en
pjece i bestræbelsen på at servicere borgeren. Hvis der er
tale om en fejl (valgagitation), at der er udleveret informati-
onsmateriale, der er tilsendt kommunerne fra centralt hold,
beklager kommunen dette. Kommunen har oplyst, at kom-
munen i forlængelse heraf vil have ekstra fokus på, at front-
medarbejdere oplyses bedre, så lignende ikke vil ske ved
kommende valgafviklinger.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i § 100, stk. 1 og
4, og § 61, stk. 8, i folketingsvalgloven, hvoraf det bl.a.
fremgår, at stemmemodtageren ved brevstemmeafgivning
skal påse, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikke udsæt-
tes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig
påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivnin-
gen.
Ministeriet har endvidere henvist til vejledning nr. 9384
af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag
den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet, hvoraf det ifølge ministeriet bl.a. fremgår,
at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de lokaler, hvor
brevstemmeafgivningen finder sted, er tilstrækkeligt afskær-
met, og at vælgerne ikke udsættes for holdningsmæssig
påvirkning m.v. Brevstemmeafgivningen bør derfor som ud-
gangspunkt foregå i et særligt lokale eller i afskærmede om-
givelser, hvor der ikke er fremlagt eller ophængt materiale,
der kan tolkes som agiterende eller i øvrigt holdningspåvir-
kende.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
oplyst, at ministeriet har noteret sig, at Holstebro Kommu-
ne har oplyst, at to pjecer om folkeafstemningen modtaget
fra Folketinget og Udenrigsministeriet var tilgængelige i
venteområdet til kommunens borgerservicecenter, der ligger
uden for selve borgerservicelokalet, hvor stemmerummene
til brevstemmeafgivningen var opstillet, at kommunen der-
udover har oplyst, at der ikke i stemmerummene var pjecer
eller andet materiale ud over vejledning og hjælpemidler til
brevstemmeafgivningen, at kommunen har oplyst, at hvis
personalet i borgerservice i brevstemmeperioden blev spurgt
af vælgere om information om folkeafstemningen, har per-
sonalet henvist til de to pjecer i venterummet, og at kommu-
nen har oplyst, at der lørdag den 28. maj 2022 var knap
700 borgere omkring kommunens borgerservice, hvorfor det
ifølge kommunen ikke kan udelukkes, at borgere kan have
forlagt en pjece eller andet.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig,
at Holstebro Kommune har oplyst, at kommunen efter en
nærmere undersøgelse har kunnet konstatere, at der den 28.
maj 2022 på baggrund af efterspørgsel efter information fra
en vælger er blevet udleveret en pjece i bestræbelsen på
at servicere vælgeren, og at kommunen i den forbindelse
har beklaget episoden. Hvorvidt det var klageren, har dog
ikke kunnet udledes. Ministeriet har endvidere noteret sig,
at kommunen vil have ekstra fokus på, at kommunens front-
6
medarbejdere oplyses bedre, så lignende ikke vil ske ved
kommende valgafviklinger.
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig oplyst, at Hol-
stebro Kommunes udtalelse – henset til at kommunen vil
have ekstra fokus på, at frontmedarbejdere oplyses bedre for
at undgå lignende situationer ved kommende valghandlinger
– ikke giver ministeriet anledning til yderligere bemærknin-
ger.
Udvalget tager det af Holstebro Kommune og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning og noterer sig,
at kommunen i fremtiden vil have ekstra fokus på, at front-
medarbejdere oplyses bedre, så lignende ikke vil ske ved
kommende valgafviklinger.
6) Mads Tjele, Bandholm, har den 27. maj 2022 klaget
over to forhold i forbindelse med folkeafstemningen den
1. juni 2022: opslag med fejlagtigt indhold og mangelfuld
vejledning ved brevstemmeafstemningen i borgerservice på
Maribo Bibliotek i Lolland Kommune og manglende modta-
gelse af valgkort.
Opslag med fejlagtigt indhold og mangelfuld vejledning
ved brevstemmeafstemningen
For så vidt angår klagen over opslag med fejlagtigt ind-
hold og mangelfuld vejledning ved brevstemmeafstemnin-
gen, har Lolland Kommune over for Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet den 1. juni 2022 oplyst følgende:
Lolland Kommune erkender, at der har været anvendt
forkert oplysningsmateriale på brevstemmestedet i Mari-
bo. Der har dog ikke været tale om forkert materiale til alle
vælgere. I forbindelse med stemmestart blev der opstillet
to valgbokse på bibliotek og borgerservice i Maribo til brev-
stemmestart den 20. april 2022. I hver valgboks blev der sat
diverse opslag, jf. ministeriets e-mail af 8. april 2022, herun-
der også opslaget med afkrydsningsfelter på stemmesedlen.
Lolland Kommune har endvidere over for Indenrigs- og
Boligministeriet oplyst, at kommunen den 10. maj 2022
modtog en ny e-mail fra ministeriet med anmodning om at
erstatte opslagene med nye, hvor der ikke var afkrydsnings-
felter. Dette blev sat i værk samme dag. Den 25. maj 2022
opsattes en ekstra valgboks i Maribo, fordi der forventedes
mange vælgere de sidste dage. Ved en beklagelig fejl blev et
af de gamle opslag anvendt, hvor afkrydsningsfelterne ikke
var blevet fjernet.
Kommunen har afslutningsvis over for ministeriet be-
mærket, at der ud fra vælgerens beskrivelse ikke har været
ydet den korrekte mundtlige vejledning i forbindelse med
brevstemmeafgivningen. Det gælder både i forhold til ud-
fyldningen af det udleverede stemmemateriale og den for-
kerte oplysning om, at det er muligt at ændre sin stemme
på valgdagen, hvis man fortryder sin brevstemme. Lolland
Kommune har beklaget den forkerte vejledning og oplyst,
at disse fejl ikke burde forekomme, da det er temaer, som
gennemgås flere gange i den instruktion, som tilbydes til
alle medarbejdere, der modtager brevstemmer. Kommunen
har ikke modtaget andre henvendelser om problemer med
brevstemmeafgivningen i forbindelse med folkeafstemnin-
gen. Samtidig viste brevstemmekontrollen, at kun ganske få
brevstemmer ikke kunne komme i betragtning som følge af
forkert udfyldning af følgebrev m.v. Kommunen beklager
de fejl, der er begået i den konkrete sag, men vurderer
samtidig, at der er tale om en isoleret problemstilling.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i § 100, stk. 1-3,
i folketingsvalgloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at på brev-
stemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og
»Nej«, og til bestemmelsen i § 99, stk. 3, i folketingsvalglo-
ven, hvoraf følgende fremgår:
»Stk. 3. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der
stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja«
på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter
et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal
der gives vælgerne vejledning herom.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
den 8. april 2022 sendte et brev til alle landets kommuner
om brevstemmeafgivningen til folkeafstemningen den 1. ju-
ni 2022. Brevet var bl.a. vedlagt et opslag med overskriften
»Vejledning til vælgerne om brevstemmeafgivning« til brug
for brevstemmeafgivningen i kommunerne.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
ministeriets brev til kommunerne af 8. april 2022 – ud over
opslaget til brug for brevstemmeafgivningen – var vedlagt et
opslag til brug for stemmeafgivningen på afstemningsdagen.
På baggrund af henvendelser fra vælgere, kommuner og
pressen blev Indenrigs- og Boligministeriet i begyndelsen
af brevstemmeperioden opmærksomme på, at flere kommu-
ner havde hængt opslagene til brug for afstemningsdagen
op på brevstemmestederne. Stemmesedlerne til brug for af-
stemningsdagen var – modsat brevstemmesedlerne – påført
rubrikker ved »Ja« og »Nej«, og de vejledende opslag til
brug for afstemningsdagen stemte derfor ikke overens med
brevstemmematerialet. I e-mail af 7. maj 2022 gjorde Inden-
rigs- og Boligministeriet derfor kommunerne opmærksom
på den korrekte anvendelse af disse opslag.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
har noteret sig, at Lolland Kommune har oplyst, at kommu-
nen ved brevafstemningen ved en fejl har ophængt opsla-
get til brug for stemmeafgivningen på afstemningsdagen på
brevstemmestedet i borgerservice i Maribo i perioden fra
den 20. april til den 10. maj 2022 og igen – i et enkelt
stemmerum, der blev opsat i de sidste dage af brevstemme-
perioden – fra den 25. maj 2022 til den 28. maj 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af Mads
Tjeles klage over vejledningen fra kommunens personale,
da han gør opmærksom på uoverensstemmelsen, desuden
oplyst, at det fremgår af § 67 i folketingsvalgloven, at en
vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragt-
ning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til afsnit
8.2.5.1 i ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,
hvor ministeriet har indskærpet vigtigheden af, at de kom-
munalt ansatte og tilforordnede vælgere, der skal virke som
stemmemodtagere, er tilstrækkeligt instrueret om procedu-
ren for afgivelse og modtagelse af brevstemmer, herunder
7
vigtigheden af, at der udvises den største omhyggelighed
hermed.
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig oplyst, at mi-
nisteriet finder det beklageligt, at Mads Tjele modtog fejlag-
tig vejledning fra kommunens personale ved brevstemmeaf-
givningen, herunder at kommunen ikke undersøgte det nær-
mere, da Mads Tjele gjorde opmærksom på uoverensstem-
melsen mellem brevstemmematerialet og vejledningen i op-
slaget. Indenrigs- og Boligministeriet har dog noteret sig, at
Mads Tjele fik afgivet sin brevstemme, og at Lolland Kom-
mune har beklaget de fejl, der blev begået i den konkrete
sag, og oplyst, at der vurderes at være tale om et enkeltstå-
ende problem, da de pågældende forhold indgår i kommu-
nens instruktion af brevstemmemodtagere, og da kommunen
har ikke modtaget andre henvendelser om problemer med
brevstemmeafgivningen i forbindelse med folkeafstemnin-
gen. Indenrigs- og Boligministeriet har afslutningsvis oplyst,
at Lolland Kommunes udtalelse herefter ikke giver ministe-
riet anledning til yderligere bemærkninger.
Udsendelse af valgkort
For så vidt angår klagen over manglende modtagelse af
valgkort, har Lolland Kommune over for Indenrigs- og Bo-
ligministeriet den 1. juni 2022 oplyst følgende:
Alle valgkort distribueres af PostNord efter en central
aftale med KL. Efter planen skulle alle valgkort være omdelt
senest fredag 27. maj 2022. Lolland Kommune er ikke be-
kendt med generelle problemer i forbindelse med udsendel-
se af valgkort. Kommunen har oplyst på lolland.dk, hvordan
man som vælger skal forholde sig, hvis man ikke modtager
sit valgkort.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen oplyst følgende:
PostNord har i anledning af klagen over for Indenrigs-
og Boligministeriet den 16. juni 2022 beklaget forsinkelsen
og bl.a. oplyst, at det med omdelingen af knap 4,3 millioner
valgkort desværre ikke kan undgås, at der vil være nogle få
tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser, men at
der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have været et
generelt problem.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til bestemmel-
serne om udsendelse af valgkort m.v. i § 96, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, § 99, stk. 1, § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk.
1, og § 47, 1.-3. pkt., i folketingsvalgloven, hvoraf følgende
bl.a. fremgår af §§ 21, 22 og 47:
»§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og
boligministeren på Indenrigs- og Boligministeriets hjemme-
side og i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for af-
stemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive
udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglen-
de modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med
fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbesty-
relsen.
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de ind-
sigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige
fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i
valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valg-
dagen.
[…]
§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstem-
ningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen afle-
vere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke
medbragt valgkort, udskrives et valgkort. […]«.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere henvist til
afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1 om de generelle regler om valgli-
sten og udsendelse af valgkort m.v. i ministeriets vejledning
nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning
onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-
pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaf-
fe EU-forsvarsforbeholdet. Følgende fremgår bl.a. af afsnit
7.3.1:
»Det er ikke en betingelse for at stemme, at man har
medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens §
47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer uden fast
opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmod-
ning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe
deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de
medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-
kort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det
afstemningssted, som vælgerens (seneste) bopælskommune
anviser. Oplysning herom fås ved henvendelse til den på-
gældende kommune.«
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
det således følger af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og
§ 47, at kommunalbestyrelsen, så snart valglisten er udar-
bejdet, udsender valgkort til de vælgere, der er opført på
valglisten, men at det ikke er en betingelse for at stemme, at
man har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen. Der-
udover fremgår det af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf.
§ 21 og § 22, stk. 1, at indenrigs- og boligministeren senest
10 dage før folkeafstemningen bekendtgør på ministeriets
hjemmeside og i landets dagblade, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende mod-
tagelse af valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold skal
fremsættes over for kommunalbestyrelsen, der straks skal
behandle indsigelser om valgkort og rette eventuelle fejl ved
at udfærdige nye valgkort og rette i valglisten.
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig oplyst, at mi-
nisteriet fredag den 20. maj og lørdag den 21. maj 2022 i
overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf.
§ 21, indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både
landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj
2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i
de kommende dage til alle, der havde stemmeret, og at man
kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),
hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den
27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på
kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst
med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-
hjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).
Indenrigs- og Boligministeriet har afslutningsvis noteret
sig, at PostNord har beklaget forsinkelsen og oplyst, at det
med omdelingen af knap 4,3 millioner valgkort desværre
ikke kan undgås, at der vil være nogle få tilfælde, hvor men-
neskelige fejl fører til forsinkelser. Ministeriet har endvidere
noteret sig Lolland Kommunes og PostNords tilkendegivel-
ser af, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have
8
været et generelt problem. Ministeriet har endelig bemærket,
at medbringelse af valgkort ikke er en betingelse for at
stemme på valgdagen.
Lolland Kommunes og PostNords udtalelser har herefter
ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-
mærkninger.
Udvalget tager, for så vidt angår klagen over opslaget
med fejlagtigt indhold og mangelfuld vejledning ved brev-
stemmeafgivningen, det af Lolland Kommune og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning og tilslutter sig
kommunens beklagelse af den fejlagtige vejledning. Udval-
get noterer sig, at Mads Tjele fik afgivet sin brevstem-
me. Udvalget opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at
overveje, om brevstemmemateriale generelt kan udformes på
en måde, hvor der konsekvent skal sættes kryds i en rubrik,
så forvirring så vidt muligt undgås.
Udvalget tager, for så vidt angår klagen over manglende
modtagelse af valgkort, det af PostNord, Lolland Kommune
og Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning og
noterer sig tilkendegivelserne om, at der ikke er noget, der
tyder på, at der skulle have været et generelt problem. Ud-
valget opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at overve-
je – eventuelt i samarbejde med PostNord – hvilke nye skridt
der kan tages for at mindske omfanget af forsinkelser ved
udsendelse af valgkort og for at gøre borgerne opmærksom-
me på muligheden for at stemme, selv om man ikke skulle
have modtaget et valgkort.
7) Søren Emil de Roepstorff, Helsinge, har ved e-mail
af 2. juni 2022 klaget over, at han først samme dag har
modtaget valgkort til folkeafstemningen.
PostNord har i anledning af klagen ved e-mail af 7.
juni 2022 beklaget denne forsinkelse. PostNord har i den
forbindelse bemærket, at det desværre ikke kan undgås,
at der vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige fejl
fører til forsinkelser, når der omdeles knap 4,3 millioner
valgkort. PostNord har yderligere bemærket, at det er meget
beklageligt over for de enkelte borgere, som ikke har modta-
get deres valgkort i tide, men at der er intet, der tyder på, at
der skulle have været et generelt problem.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens §§ 20-22, §§ 47, 96 og 99 og oplyst, at det følger
af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommu-
nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at
det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt
sit valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det
af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk.
1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før fol-
keafstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside og
landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælger-
ne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort
eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over
for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigel-
ser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye
valgkort og rette i valglisten.
Indenrigs- og Boligministeriet har yderligere oplyst, at
ministeriet fredag den 20. maj og lørdag den 21. maj 2022
i overensstemmelse med § 96, stk. 3, jf. 21, i folketingsvalg-
loven indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både
landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj
2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i
de kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man
kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),
hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den
27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på
kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst
med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-
hjemmeside (under aktuelt).
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at PostNord har beklaget forsinkelsen og oplyst,
at det med omdelingen af knap 4,3 millioner valgkort des-
værre ikke kan undgås, at der vil være nogle få tilfælde,
hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser. Ministeriet har
endvidere noteret sig PostNords tilkendegivelse af, at der
ikke er noget, der tyder på, at der skulle have været et
generelt problem. Ministeriet skal endelig bemærke, at med-
bringelse af valgkort ikke er en betingelse for at stemme på
valgdagen.
PostNords udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af PostNord og Indenrigs- og Bolig-
ministeriet oplyste til efterretning. Udvalget opfordrer In-
denrigs- og Boligministeriet til at overveje – eventuelt i
samarbejde med PostNord – hvilke nye skridt der kan tages
for at mindske omfanget af forsinkelser ved udsendelse af
valgkort og for at gøre borgerne opmærksomme på mulighe-
den for at stemme, selv om man ikke skulle have modtaget et
valgkort.
8-10) Charlotte Fisker Richter, Nyborg, og Anders Rend-
torff Klitgaard, Charlottenlund, har klaget den 6. juni 2022,
og Mona Ellinor Larsen, Charlottenlund, har klaget den
7. juni 2022 over folkeafstemningen den 1. juni 2022. De
tre klager har næsten identisk ordlyd, og de vedrører tre
forhold: for det første, at ikke alle modtog valgkort i tide,
for det andet, at nogle fejlagtigt fik at vide, at de havde
stemt, da de afleverede deres valgkort, og for det tredje, at
det spørgsmål, valget drejede sig om, blev ændret, efter at
valget var udskrevet, jf. de allerede afgivne brevstemmer. To
af klagerne har henvist til, at de tre forhold har været omtalt
i landsdækkende medier.
Udsendelse af valgkort
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at de tre klager
har været sendt samlet i høring hos PostNord vedrørende
det første forhold, KMD vedrørende det andet forhold og
Udenrigsministeriet vedrørende det tredje forhold.
PostNord har afgivet udtalelse vedrørende den del af
klagerne, som omhandlede, at ikke alle modtog valgkort i
tide. PostNord har anført, at de tre klager ikke indeholder
konkrete oplysninger om forsinkede valgkort, og at klagerne
snarere virker som en koordineret fremsendelse af påstan-
de. PostNord har desuden anført, at det desværre ikke kan
undgås, at der vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige
fejl fører til forsinkelser, når der omdeles knap 4,3 millioner
valgkort. Endelig har PostNord anført, at det er meget bekla-
geligt over for de enkelte borgere, som ikke har modtaget
9
deres valgkort i tide, men at der ikke er noget, der tyder
på, at der skulle have været et generelt problem, eller at
problemstillingen er større end ved tidligere valg.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af denne del af klagerne henvist til bestemmelserne
i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §
99, stk. 1, § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk. 1, og §
47, 1.-3. pkt. Ministeriet har desuden henvist til Indenrigs-
og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,
hvoraf følgende bl.a. fremgår af afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1:
»4.2. Generelt om valglisten
[…]
Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en udlandstil-
flyttervalgliste, en udlandsdanskervalgliste og en nordatlant-
valgliste.
[…]
4.7.1. Udarbejdelse og udsendelse af valgkort
Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbesty-
relsen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten
og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i
kommunen, se lovens § 20, 1. pkt., jf. § 96 stk. 2, 1. pkt.
Der skal ikke sendes valgkort til vælgere på udlandsdans-
kervalglisten eller nordatlantvalglisten.
[…]
Kommunalbestyrelsen (udføres i praksis aktuelt af KMD)
skal aflevere alle valgkort, der udskrives efter 15.-dagsvalg-
listen, til postbesørgelse tids nok til, at de kan være modta-
get af vælgerne senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage
før afstemningsdagen). For at sikre hurtig udbringning ori-
enterer KMD postvæsenet om udsendelsen i god tid inden
afleveringen til postbesørgelse.
[…]
Valgkort, der udskrives maskinelt efter udlandstilflytter-
valglisten, skal afleveres til postbesørgelse direkte fra KMD
senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage før afstemningsda-
gen), så vælgerne så vidt muligt modtager dem mandag
den 30. maj 2022. Disse valgkort skal derfor sendes som
Quickbreve (dag til dag-forsendelse). Grundet helligdag kan
disse valgkort ikke sendes torsdag den 26. maj 2022.
[…] Valgkort udsendt senere end onsdag den 25. maj
2022 skal sendes som Quickbreve (dag til dag-forsendelse).
[…]
7.3.1. Identifikation af vælgeren og afmærkning på valg-
listen
[…] Det er ikke en betingelse for at stemme, at man
har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens
§ 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer uden fast
opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmod-
ning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe
deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de
medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-
kort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det
afstemningssted, som vælgerens (seneste) bopælskommune
anviser. Oplysning herom fås ved henvendelse til den på-
gældende kommune.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger
af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommu-
nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at
det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt
sit valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det
af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk.
1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før folke-
afstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside og i
landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælger-
ne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort
eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over
for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigel-
ser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye
valgkort og rette i valglisten.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at mi-
nisteriet fredag den 20. maj og lørdag den 21. maj 2022
i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3,
jf. 21, indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både
landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj
2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i
de kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man
kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),
hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den
27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på
kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst
med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-
hjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i
klagerne vedrører klagerne selv. Indenrigs- og Boligministe-
riet har derfor lagt til grund, at der er tale om generelle
klager over, at ikke alle vælgere fik valgkort i tide. Inden-
rigs- og Boligministeriet har noteret sig, at PostNord har
beklaget forsinkelsen og oplyst, at det med omdelingen af
knap 4,3 millioner valgkort desværre ikke kan undgås, at der
vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til
forsinkelser. Ministeriet har endvidere noteret sig PostNords
tilkendegivelse af, at der ikke er noget, der tyder på, at
der skulle have været et generelt problem. Endelig har mi-
nisteriet bemærket, at medbringelse af valgkort ikke er en
betingelse for at stemme på valgdagen.
PostNords udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Besked på valgdagen om allerede at have stemt
KMD har afgivet udtalelse vedrørende den del af klager-
ne, som omhandlede, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide,
at de havde stemt, da de afleverede deres valgkort på valg-
stedet. I høringen af KMD har Indenrigs- og Boligministeri-
et lagt til grund, at klagerne henviser til den situation, der
er beskrevet i en artikel i Ekstra Bladet af 1. juni 2020 med
titlen: »Valgbommert: - De kløede sig i håret«.
KMD har oplyst, at KMD på valgdagen den 1. juni
2022 ikke fik nogen henvendelser om vælgere, der blev
afvist på afstemningsstedet med den begrundelse, at de
allerede havde stemt. KMD fik på valgdagen den 1. juni
2022 to henvendelser om vælgere, der i første omgang blev
nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde brev-
10
stemt. I et samarbejde mellem den teknisk ansvarlige på
afstemningsstedet og KMD blev årsagen hurtigt fundet og
problemet hurtigt løst. De to kommuner havde ikke slettet
valglisten med KMD’s testdata fra pc’erne med den digitale
valgliste, før de kopierede valglisten med de fra CPR-konto-
ret berigede vælgerdata til pc’erne med den digitale valgli-
ste. KMD har endvidere oplyst, at den digitale valgliste med
KMD’s testdata indeholder 134 vælgere, af hvilke 36 har
brevstemt. Når testdata ikke bliver slettet før valgdagen, vil
der være vælgernummersammenfald mellem testvælgerne
og de første 134 vælgere til folkeafstemningen om forsvars-
forbeholdet den 1. juni 2022, også for de 36 testvælgere, der
har brevstemmemarkering.
Endelig har KMD anført, at fejlen hurtigt blev rettet i
begge kommuner, så den digitale valgliste kvitterede med,
at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel. KMD har
desuden bemærket, at det kan formodes, at Ekstra Bladet
ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af denne del af klagerne henvist til folketingsvalglo-
vens § 96, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, § 47, §
53, § 60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1.
og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67. Ministeriet har des-
uden henvist til Indenrigs- og Boligministeriets vejledning
nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning
onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-
pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf følgende bl.a. fremgår af af-
snit 7.3.3:
»7.3.3. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er
afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt
eller brevstemt
Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-
gen, se lovens § 67.
Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sik-
re sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en
vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-
ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren
er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har
stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,
om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-
stemningsstedet.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens §§ 65 og 66, at valgstyrerne inden af-
stemningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og un-
dersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis
brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har
afgivet brevstemme. Der følger videre af folketingsvalglo-
vens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der
er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på
valgdagen.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i
klagerne vedrører klagerne selv. Indenrigs- og Boligministe-
riet har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel
klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde
stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig KMD’s op-
lysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni 2022 fik to
henvendelser om vælgere, der i første omgang blev nægtet
at stemme med den begrundelse, at de havde brevstemt. Mi-
nisteriet har endvidere noteret sig KMD’s oplysning om, at
den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet i samarbejde
med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at vælgerne på
valglisten fejlagtigt var markeret som havende brevstemt, at
problemet hurtigt blev løst, og at de pågældende vælgere
herefter kunne afgive deres stemme.
KMD’s udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Ændret ordlyd af stemmeseddel
Udenrigsministeriet har afgivet udtalelse vedrørende den
del af klagerne, som omhandlede, at spørgsmålet, valget
drejede sig om, blev ændret, efter at valget var udskre-
vet. Udenrigsministeriet har oplyst, at da lovforslaget blev
sendt i offentlig høring den 30. marts 2022 var titlen »for-
slag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-
arbejde om sikkerhed og forsvar«. I forbindelse med den
eksterne høring blev lovforslagets titel den 7. april 2022
justeret til »forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at af-
skaffe EU-forsvarsforbeholdet«.
Udenrigsministeriet har desuden oplyst, at lovforslaget
angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske Unions fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket ville forudsætte en
afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Både den oprindelige titel
og den justerede titel var således dækkende for lovforslagets
indhold, og justeringen af lovforslagets titel havde dermed
ingen betydning for afstemningstemaet.
Udenrigsministeriet har vurderet, at der ikke var tvivl
om afstemningstemaet for folkeafstemningen den 1. juni
2022. Udenrigsministeriet har i øvrigt henvist til punkt 1
i Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7.
april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den
1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet. Udenrigsministeriet har i den forbindelse
anført, at regeringen forud for folkeafstemningen lancerede
en større oplysningskampagne med hjemmesiden www.1ju-
ni.dk, hvor borgere har kunnet finde oplysninger om og
baggrund for folkeafstemningen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af denne del af klagerne henvist til folketingsvalglo-
vens § 95, stk. 1 og 3, § 100, stk. 1, § 57, stk. 1-3, og §
58, stk. 1 og 2. Ministeriet har desuden henvist til Indenrigs-
og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,
hvoraf følgende bl.a. fremgår af afsnit 1:
»1. Indledning
Den 6. marts 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet)
og Venstre, SF - Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Det Konservative Folkeparti et nationalt kompromis om
11
dansk sikkerhedspolitik. Af kompromiset fremgår bl.a. føl-
gende:
»Afskaffelse af forsvarsforbeholdet
Aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende æn-
dringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et
nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede
engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og
sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Aftaleparti-
erne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvars-
forbehold.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at der
den 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe
forsvarsforbeholdet.«
Der skal afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov
efter reglerne i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., jf. § 19.
Udkast til de lovforslag, [henvisning til lovforslaget ude-
ladt] som skal skabe det retlige grundlag for afholdelse af
folkeafstemningen, er sendt i offentlig høring den 30. marts
2022 og forventes fremsat i Folketinget i begyndelsen af
maj 2022.
[…]
Ved folkeafstemningen stemmes der for og imod lovfor-
slaget.
Det følger af folketingsvalgloven, at brevstemmeafgiv-
ningen kan begynde på Færøerne, i Grønland, i udlandet,
på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden
for dansk område 3 måneder før afstemningsdagen, jf. folke-
tingsvalglovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3, og § 58, stk.
2. Brevstemmeafgivningen kan dog ikke begynde, før der er
den fornødne klarhed over afstemningstemaet.
Ved den aktuelle folkeafstemning har Indenrigs- og Bo-
ligministeriet vurderet, at der fra og med den 30. marts
2022 forelå den fornødne klarhed over afstemningstemaet
til, at brevstemmeafgivningen kunne begynde. I vurderin-
gen af spørgsmålet lagde ministeriet vægt på, at lovforsla-
get var sendt i ekstern høring, og at aftalepartierne bag
afstemningen havde taget politisk stilling til afstemnings-
temaet. Spørgsmålet på stemmesedlen (afstemningstemaet)
var angivet i bemærkningerne til udkastet til det lovforslag,
der danner grundlag for afholdelse af folkeafstemningen, og
som blev sendt i ekstern høring.
Efter at lovforslagene blev sendt i ekstern høring den
30. marts 2022, er titlen på lovforslaget samt spørgsmålet
på stemmesedlen ændret således, at der er tilføjet »ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet« til sidst. Spørgsmålet på
stemmesedlen lyder herefter: »Stemmer du ja eller nej til,
at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbehol-
det? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæ-
iske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet)«.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at denne ændring
er af afklarende karakter og ikke væsentligt ændrer afstem-
ningstemaet. Det er derfor fortsat ministeriets vurdering, at
der forelå den fornødne klarhed om afstemningstemaet fra
og med den 30. marts 2022.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger
af folketingsvalglovens § 95, stk. 3, at når folkeafstemning
afholdes i henhold til særlig lov, bekendtgør statsministeren
folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om,
hvilken dag folkeafstemningen finder sted. Der følger vide-
re af folketingsvalglovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3,
og § 58, stk. 2, at brevstemmeafgivningen kan begynde
på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i
udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område
3 måneder før afstemningsdagen. Brevstemmeafgivningen
kan dog ikke begynde, før der er den fornødne klarhed over
afstemningstemaet. Dette fremgår af afsnit 1 i Indenrigs-
og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022
om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministe-
riet noteret sig Udenrigsministeriets oplysning om, at det
lovforslag, der danner grundlag for afholdelse af folkeaf-
stemningen, angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske
Unions fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket ville
forudsætte en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Indenrigs-
og Boligministeriet har videre noteret sig Udenrigsministe-
riets tilkendegivelse om, at både den oprindelige titel og
den justerede titel således var dækkende for lovforslagets
indhold, og at justeringen af lovforslagets titel dermed ingen
betydning havde for afstemningstemaet. Indenrigs- og Bo-
ligministeriet har endelig noteret sig, at Udenrigsministeriet
har vurderet, at der ikke var tvivl om afstemningstemaet for
folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at ministeriet
ved den aktuelle folkeafstemning har vurderet, at der fra og
med den 30. marts 2022 forelå den fornødne klarhed over
afstemningstemaet til, at brevstemmeafgivningen kunne be-
gynde, og at den senere ændring af titlen på lovforslaget og
spørgsmålet på stemmesedlen var af afklarende karakter og
ikke væsentligt ændrede afstemningstemaet, jf. afsnit 1 i In-
denrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april
2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni
2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet.
Udenrigsministeriets udtalelse har herefter ikke givet In-
denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget noterer sig, at PostNord har beklaget den for-
sinkede levering af visse valgkort, og at PostNord har tilken-
degivet, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have
været et generelt problem. Udvalget opfordrer Indenrigs- og
Boligministeriet til at overveje – eventuelt i samarbejde med
PostNord – hvilke nye skridt der kan tages for at mindske
omfanget af forsinkelser ved udsendelse af valgkort og for at
gøre borgerne opmærksomme på muligheden for at stemme,
selv om man ikke skulle have modtaget et valgkort. Udvalget
tager i øvrigt det af PostNord, KMD, Udenrigsministeriet og
Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
11) Lene Mørk, Aarhus, har ved e-mail af 4. juni 2022
klaget over to forhold i forbindelse med folkeafstemningen
den 1. juni 2022: for det første, at nogle vælgere ikke
modtog valgkort i tide, og for det andet, at nogle vælgere
fejlagtigt fik at vide, at de havde stemt, da de afleverede
12
deres valgkort på valgstedet. Vedrørende det andet forhold
har Lene Mørk henvist til, at dette skete for tre personer i
Hvidovre.
Udsendelse af valgkort
I forhold til Lene Mørks klage over, at ikke alle vælgere
modtog valgkort i tide, har Indenrigs- og Boligministeriet
oplyst, at ministeriet har forstået den del af klagen som
en generel klage over, at nogle vælgere ikke har modtaget
valgkort forud for afstemningsdagen.
I forbindelse med andre valgklager har PostNord om
manglende levering af valgkort inden afstemningsdagen an-
ført, at det desværre ikke kan undgås, at der vil være nogle
få tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser, når
der omdeles knap 4,3 millioner valgkort. Endelig har PostN-
ord anført, at det er meget beklageligt over for de enkelte
borgere, som ikke har modtaget deres valgkort i tide, men at
der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have været et
generelt problem, eller at problemstillingen er større end ved
tidligere valg.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af denne del af klagen henvist til bestemmelserne i
folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 99, stk.
1, § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk. 1, og § 47, 1.-3. pkt.
Ministeriet har desuden henvist til Indenrigs- og Boligmini-
steriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse
af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks
deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og
forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf bl.a.
følgende fremgår af afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1:
»4.2. Generelt om valglisten
[…]
Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en udlandstil-
flyttervalgliste, en ud-landsdanskervalgliste og en nordat-
lantvalgliste.
[…]
4.7.1. Udarbejdelse og udsendelse af valgkort
Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbesty-
relsen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten
og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i
kommunen, se lovens § 20, 1. pkt., jf. § 96 stk. 2, 1. pkt.
Der skal ikke sendes valgkort til vælgere på udlandsdans-
kervalglisten eller nordatlantvalglisten.
[…]
Kommunalbestyrelsen (udføres i praksis aktuelt af KMD)
skal aflevere alle valgkort, der udskrives efter 15.-dagsvalg-
listen, til postbesørgelse tids nok til, at de kan være modta-
get af vælgerne senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage
før afstemningsdagen). For at sikre hurtig udbringning ori-
enterer KMD postvæsenet om udsendelsen i god tid inden
afleveringen til postbesørgelse.
[…]
Valgkort, der udskrives maskinelt efter udlandstilflytter-
valglisten, skal afleveres til postbesørgelse direkte fra KMD
senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage før afstemningsda-
gen), så vælgerne så vidt muligt modtager dem mandag
den 30. maj 2022. Disse valgkort skal derfor sendes som
Quickbreve (dag til dag-forsendelse). Grundet helligdag kan
disse valgkort ikke sendes torsdag den 26. maj 2022.
[…] Valgkort udsendt senere end onsdag den 25. maj
2022 skal sendes som Quickbreve (dag til dag-forsendelse).
[…]
7.3.1. Identifikation af vælgeren og afmærkning på valg-
listen
[…] Det er ikke en betingelse for at stemme, at man
har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens
§ 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer uden fast
opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmod-
ning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe
deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de
medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-
kort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det
afstemningssted, som vælgerens (seneste) bopælskommune
anviser. Oplysning herom fås ved henvendelse til den på-
gældende kommune.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger
af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommu-
nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender
valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at
det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt
sit valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det
af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk.
1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før folke-
afstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside og i
landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælger-
ne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort
eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over
for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigel-
ser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye
valgkort og rette i valglisten.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at mi-
nisteriet fredag den 20. maj lørdag den 21. maj 2022 i
overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3,
jf. 21, indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både
landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj
2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i
de kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man
kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),
hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den
27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på
kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst
med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-
hjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i
klagen vedrører klageren selv. Indenrigs- og Boligministeri-
et har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel
klage over, at ikke alle vælgere fik valgkort i tide. Inden-
rigs- og Boligministeriet har noteret sig, at PostNord har
beklaget forsinkelsen og oplyst, at det med omdelingen af
knap 4,3 millioner valgkort desværre ikke kan undgås, at der
vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til
forsinkelser. Ministeriet har endvidere noteret sig PostNords
tilkendegivelse af, at der ikke er noget, der tyder på, at
der skulle have været et generelt problem. Endelig har mi-
nisteriet bemærket, at medbringelse af valgkort ikke er en
betingelse for at stemme på valgdagen.
13
PostNords udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Besked på valgdagen om allerede at have stemt
I forhold til Lene Mørks klage over, at nogle borgere i
Hvidovre Kommune fejlagtigt fik at vide, at de havde stemt,
da de afleverede deres valgkort på valgstedet, har Indenrigs-
og Boligministeriet oplyst, at ministeriet har forstået denne
del af klagen således, at det drejer sig om det forhold, der
er beskrevet i en artikel af 1. juni 2022 i Ekstra Bladet med
titlen »Valgbommert: - De kløede sig i håret«. I artiklen har
vælgeren Lukas Molzen udtalt, at han fejlagtigt var registre-
ret som havende stemt, da han mødte op på sit afstemnings-
sted på afstemningsdagen den 1. juni 2022.
Hvidovre Kommune er i anledning af klagen blevet fore-
lagt artiklen og har oplyst, at vælgeren (Lukas Molzen)
kom om eftermiddagen for at stemme. Kommunen har ik-
ke kunnet få bekræftet hverken fra valgsekretærerne eller
de tilforordnede, hvad der skete, da vælgeren afleverede
sit valgkort ved valgbordet, og derfor heller ikke, hvorvidt
vælgeren skulle være blevet oplyst om, at han allerede hav-
de stemt. Vælgeren fik af valgbureauet udskrevet et erstat-
ningsvalgkort, og han fik derefter udleveret en stemmesed-
del.
Hvidovre Kommune har endvidere oplyst, at kommunen
har fundet vælgerens valgkort og registrering i den digitale
valgliste frem. Erstatningsvalgkortet blev udskrevet klokken
15.39, og han blev registreret i den digitale valgliste klok-
ken 15.42. Kommunen har oplyst, at det formodes, at det
er erstatningsvalgkortet, der har dannet grundlag for hans
registrering i valglisten. Kommunen kan således ikke forkla-
re, hvorfor han ikke i første omgang kunne få udleveret
en stemmeseddel. Kommunen har derudover oplyst, at der
var nogle tekniske udfordringer i løbet af dagen med den
digitale valgliste på Avedøre Idrætscenter, så problemet kan
eventuelt også være af tekniske årsager, hvilket kommunen
desværre ikke kan dokumentere.
Endelig har Hvidovre Kommune oplyst, at Avedøre
Idrætscenter i løbet af valgdagen havde fire til fem tilfælde,
hvor vælgernes valgkort ikke kunne scannes, og der blev
derfor af valgbureauet udskrevet erstatningsvalgkort. Hvi-
dovre Kommune har derfor vurderet, at det samme er sket
i denne episode. Kommunen har anført, at kommunen ikke
har kendskab til de to andre episoder, som Lene Mørk hen-
viser til i sin klage, og at det vigtigste er, at alle vælgere fik
lov at stemme – og inden for relativt kort tid efter fremmø-
det på valgstedet.
I anledning af Lene Mørks klage har KMD oplyst, at
Hvidovre Kommune henvendte sig til KMD’s valgsupport
fire gange på valgdagen den 1. juni 2022 men at ingen
af disse henvendelser vedrørte den sag, der er beskrevet i
Ekstra Bladets artikel.
I forbindelse med andre valgklager har KMD endvide-
re oplyst, at KMD på valgdagen, den 1. juni 2022, ikke
fik nogen henvendelser om vælgere, der blev afvist på af-
stemningsstedet med den begrundelse, at de allerede havde
stemt. KMD fik på valgdagen to henvendelser om vælge-
re, der i første omgang blev nægtet at stemme med den
begrundelse, at de havde brevstemt. I et samarbejde mel-
lem den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet og KMD
blev årsagen hurtigt fundet og problemet hurtigt løst. De to
kommuner havde ikke slettet valglisten med KMD’s testda-
ta fra pc’erne med den digitale valgliste, før de kopierede
valglisten med de fra CPR-kontoret berigede vælgerdata til
pc’erne med den digitale valgliste. KMD har endvidere op-
lyst, at den digitale valgliste med KMD’s testdata indeholder
134 vælgere, af hvilke 36 har brevstemt. Når testdata ikke
bliver slettet før valgdagen, vil der være vælgernummersam-
menfald mellem testvælgerne og de første 134 vælgerne til
folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022,
også for de 36 testvælgere, der har brevstemmemarkering.
Endelig har KMD anført, at fejlen hurtigt blev rettet i
begge kommuner, så den digitale valgliste kvitterede med,
at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel. KMD har
desuden bemærket, at det kan formodes, at Ekstra Bladet
ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af denne del af klagen henvist til folketingsvalglovens
§ 96, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, § 47, § 53,
§ 60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1.
og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67. Ministeriet har des-
uden henvist til Indenrigs- og Boligministeriets vejledning
nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning
onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-
pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf følgende bl.a. fremgår af af-
snit 7.3.3:
»7.3.3. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er
afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt
eller brevstemt
Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-
gen, se lovens § 67.
Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sik-
re sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en
vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-
ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren
er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har
stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,
om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-
stemningsstedet.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens §§ 65 og 66, at valgstyrerne inden af-
stemningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og un-
dersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis
brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har
afgivet brevstemme. Det følger videre af folketingsvalglo-
vens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der
er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på
valgdagen.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i
klagen vedrører klageren selv. Indenrigs- og Boligministeri-
et har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel
klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde
stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet.
14
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Hvidovre
Kommunes oplysning om, at de tekniske problemer i forbin-
delse med registreringen af de berørte vælgeres valgkort
konkret blev løst ved at udskrive erstatningsvalgkort, der
derefter dannede grundlag for afmærkning af vælgerne på
valglisten, inden for relativt kort tid efter vedkommendes
fremmøde på afstemningsstedet. Ingen vælgere blev således
af denne årsag afskåret fra at afgive stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig
KMD’s oplysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni
2022 fik to henvendelser om vælgere, der i første omgang
blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde
brevstemt. Ministeriet har endvidere noteret sig KMD’s op-
lysning om, at den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet
i samarbejde med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at
vælgerne på valglisten fejlagtigt var markeret som havende
brevstemt, at problemet hurtigt blev løst, og at de pågælden-
de vælgere herefter kunne afgive deres stemme.
Hvidovre Kommunes og KMD’s udtalelser har herefter
ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-
mærkninger. Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget noterer sig, at PostNord har beklaget den for-
sinkede levering af visse valgkort, og at PostNord har tilken-
degivet, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have
været et generelt problem. Udvalget opfordrer Indenrigs- og
Boligministeriet til at overveje – eventuelt i samarbejde med
PostNord – hvilke nye skridt der kan tages for at mindske
omfanget af forsinkelser ved udsendelse af valgkort og for at
gøre borgerne opmærksomme på muligheden for at stemme,
selv om man ikke skulle have modtaget et valgkort. Udvalget
tager i øvrigt det af PostNord, KMD, Hvidovre Kommune og
Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
12) Anne Marie Svenningsen har ved e-mail af 2. juni
2022 klaget over folkeafstemningen den 1. juni 2022. Anne
Marie Svenningsen har i sin klage bl.a. anført, at hun har
vedlagt beviser for valgfusk i forbindelse med valget den 1.
juni 2022. Hun har bl.a. anført, at man på forhånd vidste, at
resultatet af valget ville blive et ja, og at dette ikke kan vides
på forhånd i et retfærdigt valg. Hun har desuden vedlagt et
opslag på Instagram som dokumentation for, at Anders Fogh
Rasmussen vidste, at valgresultatet var et ja, 15 minutter
efter at valgstederne lukkede. Anne Marie Svenningsen har
derudover anført i sin klage, at Danmark anvender et valg-
system, der tidligere er oplevet svindel med – bl.a. fra det
sidste valg i USA. Anne Marie Svenningsen har endvidere
vedlagt en række eksempler på afstemninger, hvor et flertal
af de deltagende har indikeret, at de stemte nej til valget
eller var utilfredse med valgresultatet. Endelig har Anne
Marie Svenningsen henvist til en artikel i Ekstra Bladet af
1. juni 2022 med titlen »Valgbommert: - De kløede sig i
håret« og følgende underrubrik: »Da Lukas Molzen gik ned
for at afgive sin stemme, var hans stemme allerede fejlagtigt
registreret. KMD, der står for valgkortet, er bekendt med
problemet, der skyldes en simpel fejl, lyder det«.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet
har forstået Anne Marie Svenningsens klage som en klage
over valgfusk og mere konkret som en klage over exitpolls
samt det forhold, der er beskrevet i artiklen i Ekstra Bladet
den 1. juni 2022, hvori vælgeren Lukas Molzen har udtalt,
at han fejlagtigt var registreret som havende stemt, da han
mødte op på sit afstemningssted på afstemningsdagen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af klagen
over exitpolls oplyst, at følgende fremgår af Indenrigs- og
Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om
afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sik-
kerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet:
»7.10. Exit polls
Valglovgivningen indeholder ikke bestemmelser om,
hvorvidt eller på hvilke betingelser der kan foretages me-
ningsmålinger på afstemningsstederne på valgdagen, efter at
vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).
Efter lovens § 50 skal vælgerne kunne stemme uden
umiddelbart inden at blive udsat for nogen form for hold-
ningsmæssig påvirkning.
Der må derfor ikke foretages meningsmålinger på af-
stemningsdagen i valglokalerne eller på steder i umiddelbar
tilknytning hertil. Der er ikke noget i vejen for at afholde
meningsmålingen uden for valglokalerne og steder i umid-
delbar tilknytning hertil, blot man først henvender sig til
vælgerne, efter at de har stemt.
Meningsmålinger, der afholdes inden for afstemnings-
stedets matrikel, kan kun foretages med kommunalbestyrel-
sens tilladelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse, om og på
hvilke betingelser der skal gives tilladelse, skal træffes i
overensstemmelse med almindelige grundsætninger om sag-
lighed og lighed i forvaltningen med henblik på at sikre,
at afstemningen kan foregå uforstyrret. Kommunalbestyrel-
sen må derfor ikke ud fra et ønske om at forhindre afhol-
delsen af sådanne meningsmålinger give afslag eller gøre
en tilladelse betinget af, at resultatet først offentliggøres
efter afstemningens afslutning for at forhindre, at sådanne
meningsmålinger afholdes.
Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig ga-
de eller vej kan derimod foretages uden tilladelse fra kom-
munalbestyrelsen.
Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse gælder
der ikke et forbud mod offentliggørelse af sådanne menings-
målinger, inden afstemningen på valgdagen er afsluttet. Et
sådant forbud kan ikke udledes af forbuddet i loven mod
foretagelse af stemmeoptælling og offentliggørelse af resul-
tatet inden kl. 20 på valgdagen.«
Klagen over bl.a. exitpollen offentliggjort i Ekstra Bladet
har på den baggrund ikke givet Indenrigs- og Boligministe-
riet anledning til bemærkninger.
I anledning af klagen over tekniske problemer ved ind-
scanningen af valgkort i Hvidovre Kommune har Hvidovre
Kommune oplyst, at vælgeren (Lukas Molzen) kom om ef-
termiddagen for at stemme. Kommunen har ikke kunnet få
bekræftet hverken fra valgsekretærerne eller de tilforordne-
de, hvad der skete, da vælgeren afleverede sit valgkort ved
valgbordet, og derfor heller ikke, hvorvidt vælgeren skulle
være blevet oplyst om, at han allerede havde stemt. Vælge-
ren fik af valgbureauet udskrevet et erstatningsvalgkort, og
han fik derefter udleveret en stemmeseddel.
15
Hvidovre Kommune har endvidere oplyst, at kommunen
har fundet vælgerens valgkort og registrering på den digitale
valgliste frem. Erstatningsvalgkortet blev udskrevet klokken
15.39, og han blev registreret på den digitale valgliste klok-
ken 15.42. Kommunen har oplyst, at det formodes, at det
er erstatningsvalgkortet, der har dannet grundlag for hans
registrering på valglisten. Kommunen kan således ikke for-
klare, hvorfor han ikke i første omgang kunne få udleveret
en stemmeseddel. Kommunen har derudover oplyst, at der
var nogle tekniske udfordringer i løbet af dagen med den
digitale valgliste på Avedøre Idrætscenter, så problemet kan
eventuelt også være af tekniske årsager, hvilket kommunen
desværre ikke kan dokumentere.
Endelig har Hvidovre Kommune oplyst, at Avedøre
Idrætscenter i løbet af valgdagen havde fire til fem tilfælde,
hvor vælgernes valgkort ikke kunne scannes, og der blev
derfor af valgbureauet udskrevet erstatningsvalgkort. Hvi-
dovre kommune har derfor vurderet, at det samme er sket i
denne episode. Kommunen har anført, at det vigtigste er, at
alle vælgere fik lov at stemme – og inden for relativt kort tid
efter fremmødet på valgstedet.
I anledning af Anne Marie Svenningsens klage har KMD
oplyst, at Hvidovre Kommune henvendte sig til KMD’s
valgsupport fire gange på valgdagen den 1. juni 2022, men
at ingen af disse henvendelser vedrørte den sag, der er be-
skrevet i Ekstra Bladets artikel.
I forbindelse med andre valgklager har KMD endvide-
re oplyst, at KMD på valgdagen den 1. juni 2022 ikke
fik nogen henvendelser om vælgere, der blev afvist på af-
stemningsstedet med den begrundelse, at de allerede havde
stemt. KMD fik på valgdagen to henvendelser om vælge-
re, der i første omgang blev nægtet at stemme med den
begrundelse, at de havde brevstemt. I et samarbejde mel-
lem den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet og KMD
blev årsagen hurtigt fundet og problemet hurtigt løst. De to
kommuner havde ikke slettet valglisten med KMD’s testda-
ta fra pc’erne med den digitale valgliste, før de kopierede
valglisten med de fra CPR-kontoret berigede vælgerdata til
pc’erne med den digitale valgliste. KMD har endvidere op-
lyst, at den digitale valgliste med KMD’s testdata indeholder
134 vælgere, af hvilke 36 har brevstemt. Når testdata ikke
bliver slettet før valgdagen, vil der være vælgernummersam-
menfald mellem testvælgerne og de første 134 vælgere til
folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022,
også for de 36 testvælgere, der har brevstemmemarkering.
Endelig har KMD anført, at fejlen hurtigt blev rettet i
begge kommuner, så den digitale valgliste kvitterede med,
at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel. KMD har
desuden bemærket, at det kan formodes, at Ekstra Bladet
ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af denne del af klagen henvist til folketingsvalglovens
§ 96, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, § 47, § 53,
§ 60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1.
og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67. Ministeriet har des-
uden henvist til Indenrigs- og Boligministeriets vejledning
nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning
onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-
pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe
EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf følgende bl.a. fremgår af af-
snit 7.3.3:
»7.3.3. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er
afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt
eller brevstemt
Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i
betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-
gen, se lovens § 67.
Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sik-
re sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en
vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-
ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren
er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har
stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,
om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-
stemningsstedet.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens § 65 og § 66, at valgstyrerne inden af-
stemningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og un-
dersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis
brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har
afgivet brevstemme. Det følger videre af folketingsvalglo-
vens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der
er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på
valgdagen.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i
klagen vedrører klageren selv. Indenrigs- og Boligministeri-
et har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel
klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde
stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Hvidovre
Kommunes oplysning om, at de tekniske problemer i forbin-
delse med registreringen af de berørte vælgeres valgkort
konkret blev løst ved at udskrive erstatningsvalgkort, der
derefter dannede grundlag for afmærkning af vælgerne på
valglisten, inden for relativt kort tid efter vedkommendes
fremmøde på afstemningsstedet. Ingen vælgere blev således
af denne årsag afskåret fra at afgive stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig
KMD’s oplysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni
2022 fik to henvendelser om vælgere, der i første omgang
blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde
brevstemt. Ministeriet har endvidere noteret sig KMD’s op-
lysning om, at den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet
i samarbejde med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at
vælgerne på valglisten fejlagtigt var markeret som havende
brevstemt, at problemet hurtigt blev løst, og at de pågælden-
de vælgere herefter kunne afgive deres stemme.
Hvidovre Kommunes og KMD’s udtalelser har herefter
ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-
mærkninger. Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af KMD, Hvidovre Kommune og In-
denrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
16
13) Gradimir Miljkovic, København, har ved e-mail af
2. juni 2022 klaget over folkeafstemningen den 1. juni
2022. Gradimir Miljkovic er af den opfattelse, at folkeaf-
stemningen er udtryk for valgfusk og baseret på fake news
om Ukraine fra en junta i Danmark. Gradimir Miljkovic
kræver bedre information til befolkningen om, hvad EU᾽s
militær er. Endvidere burde der opstilles bedre plakater med
lige mange jasigere og nejsigere. Gradimir Miljkovic har
yderligere bemærket at han ikke har haft mulighed for at
tjekke, om stemmerne er talt rigtigt op.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen oplyst, at ministeriet har forstået klagen som
en klage over valgfusk og mere konkret som en klage over,
at der ikke har været mulighed for at kontrollere stemme-
optællingen, og en klage over fordelingen af valgplakater
mellem ja- og nejsiden.
Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til bestemmel-
serne i folketingsvalglovens § 101, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1,
og § 72, stk. 1, og anført, at det følger af bestemmelserne, at
stemmeoptællingen, herunder fintællingen, er offentlig. En-
hver, der ønsker at overvære stemmeoptællingen, der foreta-
ges på valgstedet, efter at afstemningen er afsluttet, eller
som ønsker at overvære fintællingen, der foretages samlet
i opstillingskredsen senest dagen efter afstemningen, har
således mulighed for det.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til fol-
ketingsvalglovens § 99, stk. 1, og § 50, hvoraf det følger, at
valgstyrerne på det enkelte afstemningssted har ansvaret for,
at valghandlingen foregår i god ro og orden. Alle tilstedevæ-
rende skal derfor rette sig efter valgstyrernes anvisninger, og
valgstyrerne kan begrænse antallet af de personer, der må
være til stede, hvis det er nødvendigt af hensyn til valgets
uhindrede afvikling. Selve valghandlingen er således åben
og frit tilgængelig for enhver, så længe de pågældende ikke
forstyrrer valghandlingen.
Indenrigs- og Boligministeriet har derudover oplyst, at
hverken valglovgivningen eller anden lovgivning indeholder
regler om fordelingen mellem valgplakater, der agiterer for
det ene eller det andet politiske synspunkt ved valg eller
folkeafstemninger.
Endelig har ministeriet oplyst, at Folketingets Finansud-
valg ved aktstykke nr. 215 har bevilget midler til en oplys-
ningsindsats, hvori Europa-Nævnet har udbudt to puljer til
oplysningskampagner for henholdsvis Folketingets partier –
med ligelig fordeling mellem ja- og nejsiden – og civilsam-
fundet, virksomheder, private og løsgængere i Folketinget.
Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og Boligmini-
steriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
14) Birte Lohmann Christensen, Smørum, har den 8. ju-
ni 2022 telefonisk klaget til Indenrigs- og Boligministeriet
over, at der ikke var fire afkrydsningsrubrikker på stemme-
sedlen til folkeafstemningen den 1. juni 2022. Birte Loh-
mann Christensen har i klagen anført, at der ud over en
rubrik for »ja« og »nej« også skal være en rubrik for »ved
ikke« og en rubrik for »blank« (en blank stemme), fordi der
formentlig er mange, der ikke stemmer, hvis de ikke ved,
hvad de vil stemme.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til folketingsvalglovens § 98, § 99,
stk. 1 og 3, og § 101, stk. 2, nr. 1. Ministeriet har desuden
henvist til § 1, stk. 1, §§ 6-8 og § 10 i bekendtgørelse nr.
31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeaf-
stemninger og § 1 og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 448
af 12. april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved
folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at det følger
af reglerne om udformning af stemmesedler til folkeafstem-
ninger − både generelt og i forhold til folkeafstemningen
den 1. juni 2022 − at stemmesedlen skal være udformet
på en sådan måde, at der kan sættes kryds ved enten »Ja«
eller »Nej«. Det følger desuden af folketingsvalglovens §
99, stk. 3, og § 101, stk. 2, nr. 1, at vælgere, der stemmer
for lovforslaget, sætter et kryds ved »Ja«, mens vælgere, der
stemmer imod, sætter et kryds ved »Nej«. En stemmeseddel,
der er blank, er ugyldig.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at det
allerede er muligt at stemme blankt, selv om der ikke er en
afkrydsningsrubrik hertil på stemmesedlen. En blank stem-
me er en stemme, hvor der ikke er sat kryds ved hverken
»Ja« eller »Nej« eller er anført anden påskrift eller påteg-
ning. En blank stemme er en ugyldig stemme, men indgår
i det samlede antal afgivne stemmer og i den samlede valg-
deltagelse. Blanke stemmer opgøres desuden for sig ved
opgørelsen af folkeafstemningen. Hvis en vælger ønsker at
stemme blankt, skal vælgeren således blot undlade at udfyl-
de stemmesedlen.
Endelig har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at det
følger af folketingsvalgloven, at der ikke findes en særlig
rubrik for »Ved ikke« på stemmesedlen.
Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og Boligmini-
steriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
15) Malue Montclairre Bruun, Hvidovre, har ved brev af
7. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet klaget over
formuleringen af stemmesedlen. Ministeriet har endvidere
modtaget henvendelser fra Christina Avlund Frandsen fra
Lejre, Helle Wilson fra Skævinge, Ernst Greve og Tia Izabel
Ahrnkiel fra Silkeborg og Johnny Drachmann, hvorved de
pågældende har tilsluttet sig klagen.
Malue Montclairre Bruun har i sin protest over stemme-
sedlen peget på den forvirring, stemmesedlen har skabt, og
som efter Malue Montclairre Bruuns opfattelse må formodes
at have medført, at et meget betydeligt antal personer de
facto har stemt mod deres overbevisning. Herved er de al-
mindelige principper for det frie valg fraveget i et omfang,
så der må foretages et omvalg. Malue Montclairre Bruun har
til støtte herfor anført følgende:
»Det spørgsmål, stemmesedlen retter til vælgerne er føl-
gende:
Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU – forsvarsforbeholdet?
17
Ved at indskyde sætningen »at Danmark kan deltage i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar« spør-
ger man om noget andet end fjernelse eller bevarelse af
forsvarsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet er ikke per se en
hindring for samarbejde.
»Stemmer du ja eller nej«. Da der ikke eksisterer en tred-
je mulighed, vil svaret nødvendigvis blive »ja – jeg stemmer
enten ja eller nej«. Herved opstår der hos mange mennesker
en forvirring om, hvilket spørgsmål det er, de svarer på.
Endelig har teksten et lixtal på 63. Det er almindeligt
kendt og accepteret, at hvis man vil sikre at den almindelige
befolkning skal kunne forstå en tekst, må lix-værdien ikke
overstige 35.«
Udenrigsministeriet har i anledning af klagen ved e-mail
af 9. juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet følgen-
de:
»Ordlyden på stemmesedlen ved folkeafstemningen den
1. juni 2022 var: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark
kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og
forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til
lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet)«. Det fremgik således af stemmesedlens ordlyd, at
der ved folkeafstemningen skulle tages stilling til det lovfor-
slag, hvis titel var angivet i parentes på stemmesedlen. Ord-
lyden på stemmesedlen var i overensstemmelse med den
af indenrigs- og boligministeren fastsatte bekendtgørelse nr.
448 af 12. april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug
ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. I tillæg til det på
stemmesedlen anførte blev vælgerne vejledt om stemmeaf-
givningen ved opslag i stemmerummet.
Lovforslagets titel afspejlede lovforslagets indhold. Lov-
forslaget angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske Uni-
ons fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med lovforslaget
blev det foreslået, at Danmark skulle deltage i alle dele af
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, hvilket
ville forudsætte en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Lov-
forslagets titel vurderes således dækkende for lovforslagets
indhold.
Udenrigsministeriet vurderer, at der ikke var tvivl
om afstemningstemaet for folkeafstemningen den 1. juni
2022. Det bemærkes i denne forbindelse, at regeringen forud
for folkeafstemningen lancerede en større oplysningskam-
pagne med hjemmesiden www.1.juni.dk, hvor borgere har
kunnet finde oplysninger og baggrund om folkeafstemnin-
gen.«
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsval-
glovens § 98 og § 99, stk. 3. Af lovens § 98 følger, at
der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt
skal være trykt ordene »Ja« og »Nej«, og at indenrigs- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedler-
nes indhold og udformning. Af lovens § 99, stk. 3, følger,
at vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, ved
stemmeafgivningen sætter et kryds ved ordet »Ja« på stem-
mesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds
ved ordet »Nej«, og at der ved opslag i stemmerummet skal
gives vælgerne vejledning herom.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
følgende fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om indhol-
det af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1.
juni 2022 (bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022):
»§ 2. På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens
venstre kant anføres med fede typer »Stemmer du ja eller
nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet?«. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesed-
lens venstre kant anføres med almindelige typer »(Forslag
til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet)«.«
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig redegjort for
indholdet af den vejledning, der blev givet ved opslag i
stemmerummene i henhold til folketingsvalglovens § 99,
stk. 3, 2. pkt. Her fremgik det, at der stemmes om det
forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet, der er vedtaget af Folketinget. Det fremgik
endvidere, at den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved
Ja, og at den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved
Nej.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig Udenrigsministeriets beskrivelse og vurdering af,
at lovforslagets titel afspejlede og var dækkende for lovfor-
slagets indhold.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligmini-
steriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Udenrigsministeriet og Indenrigs-
og Boligministeriet oplyste til efterretning. Udvalget finder,
at stemmesedlens indhold, lovforslagets titel og vejlednin-
gen i stemmerummet samlet set ikke kan have efterladt rime-
lig tvivl hos vælgerne om temaet for afstemningen eller om,
hvordan man som vælger skulle udfylde stemmesedlen for at
stemme i overensstemmelse med sit ønske.
16) Jørgen Ib Heintz, Gladsaxe, har ved e-mail af 1. juni
2022 til Indenrigs- og Boligministeriet og ved efterfølgende
e-mail af 2., 3., 10., 13. og 16. juni 2022 klaget over, at
han skulle oplyse sin fødselsdato for at få udleveret sin
stemmeseddel, over formuleringen af stemmesedlen og over
mangelfulde oplysninger på valgkortet.
Krav om at oplyse fødselsdato
Jørgen Ib Heintz har ved e-mail af 1., 3. og 10. juni 2022
bl.a. oplyst, at han blev nægtet at få udleveret en stemme-
seddel, fordi han ikke ville oplyse sin fødselsdato. Han har
henvist til, at kravet ikke fremgår af valgkortet, Indenrigs-
og Boligministeriets hjemmeside, en pressemeddelelse, der
blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside, eller Folke-
tingets hjemmeside. Han har anført, at valget er ugyldigt, da
han ikke fik udleveret en stemmeseddel.
Gladsaxe Kommune har i anledning af denne del af kla-
gen den 9. juni 2022 bl.a. oplyst Indenrigs- og Boligministe-
riet følgende i et brev fra en vicekontorchef for kommunens
byrådssekretariat:
»Gladsaxe Kommunes Valgsekretariat blev på afstem-
ningsdagen kontaktet pr. telefon af Egegård Valgsted, der
var i dialog med en vælger, der ønskede at stemme uden at
18
oplyse fødselsdato med den begrundelse, at det ikke på valg-
kortet fremstod som en betingelse for udnyttelse af stemme-
retten.
Jeg overtog samtalen med vælgeren fra valgsekretæren,
og kan derfor bekræfte hændelsen og at der bliver stillet
krav om, at vælgerne generelt skal oplyse deres fødselsdato
forud for udlevering af stemmesedlen.
Vælgeren blev under telefonsamtalen orienteret om, at
udlevering af stemmeseddel forudsætter, at valgstedet kan
identificere vælgeren, at valglisteføreren skal forlange fød-
selsdatoen, og at valgstedet i øvrigt kan anmode om yderli-
gere legitimation ved tvivl om vælgerens identitet.
Vælgeren fik ved samme lejlighed oplæst hjemmels-
grundlaget i § 47 i lov om valg til folketing og modtog
orientering om muligheden for at klage til Folketinget/mini-
steriet over kommunens vurdering.
Det blev med vælgeren ligeledes drøftet, at lov om folke-
tingsvalg er rette hjemmelsgrundlag for valgprocessen også
ved folkeafstemninger.
Jeg kan oplyse, at Egegård Valgsted to gange på valgda-
gen oplevede, at vælgere ikke ønskede at oplyse fødselsda-
to. Valgstedet har i afstemningsbogen anført hændelserne,
herunder den påklagede hændelse, og har anført, at vælgerne
i øvrigt i begge tilfælde endte med at udlevere oplysninger-
ne og stemme.
[…]
Under vores cirka 15 minutter lange telefonsamtale fast-
holdt vælgeren, at valgkortets korte formuleringer alene
skulle være gældende for stemmeretten og valgprocessen ud
fra den betragtning, at det var udstedt senere end folketings-
valgloven og havde karakter af en aftale med ministeriet
med forrang for loven.
Dette synspunkt blev i forbindelse med samtalen afvist,
som en interesant, men irrelevant betragtning for vælgerens
stemmeretten. Derpå blev det fastholdt, at Gladsaxe Kom-
mune hverken kan eller vil udlevere stemmesedler uden
behørig og sikker identifikation af vælgeren.
Af disse grunde blev vælgeren oplyst om, at en fasthol-
delse af standpunktet efter omstændighederne ville betyde,
at han ikke ville kunne udnytte sin stemmeret ved folkeaf-
stemningen.
Gladsaxe Kommunes Valgbestyrelse blev i forbindelse
med folkeafstemningens godkendelse orienteret om hændel-
sen, og Valgbestyrelsen er ligeledes orienteret om valgkla-
gen og ministeriets høring af kommunen.«
Gladsaxe Kommune har ved en e-mail af 13. juni 2022
til Indenrigs- og Boligministeriet fra den samme vicekontor-
chef yderligere bl.a. oplyst følgende:
»Til opfølgning på vores telefonsamtale d.d. kan jeg
bekræfte, at vælgeren Jørgen Ib Heintz ifølge Gladsaxe
Kommunes digitale valgliste for Egegård Valgsted er blevet
registreret på valglisten til folkeafstemningen 01.06.2022
kl. 18:20.
Det indebærer, at vælgeren er blevet identificeret og har
fået udleveret sin stemmeseddel, som efterfølgende er blevet
anvendt i stemmeboksen og afleveret i stemmeurnen.
Valgsekretærens oplysninger i afstemningsbogen og min
opfølgende dialog med hende om hændelsen under fintæl-
lingen stemmer overens med registreringen på valglisten
ift. at vælgeren besluttede sig for at stemme på valgdagen
trods sin grundlæggende uenighed i vores krav om identifi-
kation.
Der er i øvrigt ikke andre vælgere med samme navn i af-
stemningsområdet, og jeg kan samtidig oplyse, at valgsted-
ets opkald på dagen til mig startede kl. 18:05 og samtalen
med vælgeren varede 13 min. og 47 sekunder.
Registreringen af vælgerens stemmestatus kl. 18:20 på
valglisten - umiddelbart efter opkaldets afslutning - fore-
kommer også i det lys korrekt, og jeg anser risikoen for
forveksling med en anden vælger for usandsynlig.«
I et høringssvar af 16. juni 2022 har klageren bl.a. anført,
at Gladsaxe Kommune må have overvåget ham for at vide,
at han har stemt, efter han fik udleveret stemmesedlen. Han
har ikke i øvrigt forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt
han oplyste sin fødselsdato og fik udleveret en stemmesed-
del til folkeafstemningen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i an-
ledning af denne del af klagen henvist til bestemmelsen i
folketingsvalglovens § 47, hvoraf bl.a. fremgår, at valgliste-
føreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin
fødselsdato.
Endvidere har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til
afsnit 7.3.1 i vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om af-
holdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde med sik-
kerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,
hvor følgende fremgår:
»Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplys-
ning om sin fødselsdato (dvs. dag, måned og årstal), se
lovens § 47, 4. pkt. Det er alene vælgerens fødselsdato, der
skal oplyses, men ikke CPR-nummeret. Hvis vælgeren ikke
ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan oplysningen også
gives ved at skrive fødselsdatoen på et stykke papir eller
ved f.eks. at vise sundhedskortet. Dette skal højne sikkerhe-
den omkring identifikation af vælgeren på valgdagen. Væl-
geren skal i øvrigt på forespørgsel oplyse sit navn og sin
bopæl/adresse, se lovens § 47, 5. pkt.«
Ministeriet har oplyst, at det således efter folketingsval-
glovens § 47 er et krav, at vælgeren oplyser sin fødselsdato,
og at lovens krav gælder, uanset at kravet ikke er beskrevet
på vælgerens valgkort.
Med hensyn til kravet om oplysning om fødselsdato har
Indenrigs- og Boligministeriet noteret sig Gladsaxe Kom-
munes beskrivelse af den vejledning, der blev ydet Jørgen
Ib Heintz. Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig,
at Gladsaxe Kommune har afmærket Jørgen Ib Heintz på
valglisten, og at Jørgen Ib Heintz ikke i sit høringssvar har
nægtet, at han har oplyst sin fødselsdato og fået udleveret en
stemmeseddel. Ministeriet anser det for uvedkommende for
kravet om at oplyse fødselsdato, om Jørgen Ib Heintz faktisk
benyttede sin stemmeseddel til at afgive en stemme.
Gladsaxe Kommunes udtalelse har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Stemmesedlens ordlyd
19
Jørgen Ib Heintz har endvidere klaget over formuleringen
til stemmesedlen, idet han i en e-mail af 2. juni 2022 til
Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. har anført følgende:
»Jeg vil også klage over formuleringen på stemmesedlen
hvor der står:
Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i
det ....
Hvis ellers stemmesedlen udfyldes korrekt og det ikke
er en blank stemme eller en ugyldig stemmen man ønsker
at afgive, så er man jo tvunget til at stemme ja, da man
jo skal svare på spørgsmålet om man stemmer ja eller nej
og man stemmer jo enten ja eller nej og det korrekte svar
på spørgsmålet må nødvendigvis være ja, da man jo enten
stemmer ja eller nej.
Hvis spørgsmålet skal besvares korrekt skal krydset sæt-
tes i udfor ja.«
Jørgen Ib Heintz har supplerende i en e-mail af 3. juni
2022 til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. anført følgende:
»Med hensyn til formuleringen af spørgsmålet på stem-
mesedlen, så er det min opfattelse at da man får stemmesed-
len fra en myndighed, så har man pligt til at svare sandt på
det man bliver spurgt om og man bliver spurgt om: Man
stemmer ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det ....,
hvilket kun giver mulighed for at sætte x udfor ja, da man jo
enten stemmer ja eller nej, se dog nedenfor.«
Udenrigsministeriet har i anledning af klagen ved e-mail
af 9. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. oplyst
følgende:
»Ordlyden på stemmesedlen ved folkeafstemningen den
1. juni 2022 var: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark
kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og
forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til
lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet)«. Det fremgik således af stemmesedlens ordlyd, at
der ved folkeafstemningen skulle tages stilling til det lovfor-
slag, hvis titel var angivet i parentes på stemmesedlen, idet
der kunne stemmes ja eller nej til lovforslaget. Ordlyden på
stemmesedlen var i overensstemmelse med den af indenrigs-
og boligministeren fastsatte bekendtgørelse nr. 448 af 12.
april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved fol-
keafstemningen den 1. juni 2022. I tillæg til det på stemme-
sedlen anførte blev vælgerne vejledt om stemmeafgivningen
ved opslag i stemmerummet.
Udenrigsministeriet vurderer på den baggrund, at der ik-
ke var tvivl om afstemningstemaet for folkeafstemningen
den 1. juni 2022. Det bemærkes i denne forbindelse, at rege-
ringen forud for folkeafstemningen lancerede en større op-
lysningskampagne med hjemmesiden www.1.juni.dk, hvor
borgere kunne finde yderligere oplysninger og baggrund om
folkeafstemningen.«
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsval-
glovens § 98 og § 99, stk. 3. Af lovens § 98 følger, at
der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt
skal være trykt ordene »Ja« og »Nej«, og at indenrigs- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedler-
nes indhold og udformning. Af lovens § 99, stk. 3, følger,
at vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, ved
stemmeafgivningen sætter et kryds ved ordet »Ja« på stem-
mesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds
ved ordet »Nej«, og at der ved opslag i stemmerummet skal
gives vælgerne vejledning herom.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
følgende fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om indhol-
det af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1.
juni 2022 (bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022):
»§ 2. På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens
venstre kant anføres med fede typer »Stemmer du ja eller
nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet?«. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesed-
lens venstre kant anføres med almindelige typer »(Forslag
til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet)«.«
Indenrigs- og Boligministeriet har endelig redegjort for
indholdet af den vejledning, der blev givet ved opslag i
stemmerummene i henhold til folketingsvalglovens § 99,
stk. 3, 2. pkt. Her fremgik det, at der stemmes om det
forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet, der er vedtaget af Folketinget. Det fremgik
endvidere, at den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved
Ja, og at den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved
Nej.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig Udenrigsministeriets beskrivelse og vurdering af,
at der ikke var tvivl om afstemningstemaet.
Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligmini-
steriet anledning til bemærkninger på dette punkt.
Oplysninger på valgkortet
Endelig har Jørgen Ib Heintz klaget over visse oplysnin-
ger på valgkortet. Jørgen Ib Heintz har således i sin e-mail
af 1. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. påpe-
get, at der på valgkortet står: »Hvis du har brevstemt til et
valg, kan du ikke stemme på valgdagen«. Jørgen Ib Heintz
har hertil anført, at han ikke kan forstå, at hvis han bare
én gang har brevstemt – til et eller andet valg – er han
udelukket fra at stemme på denne valgdag.
Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af denne
del af klagen henvist til folketingsvalglovens § 67, hvoraf
fremgår, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er
taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på
valgdagen. Ministeriet har hertil for god ordens skyld oplyst,
at en vælger alene er udelukket fra at stemme på valgdagen
for det konkrete valg, som den pågældende vælger har brev-
stemt ved.
Udvalget tager i det hele det af Gladsaxe Kommune og
Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
17) Diana Spatafora, København, har den 1. juni 2022
klaget over, at hun samme dag blev afvist i forbindelse med,
at hun ville afgive sin stemme på afstemningsstedet 3. Indre
By, Rådhushallen i Københavns Kommune, til folkeafstem-
ningen.
20
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved
brev af 1. juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet,
at Diana Spatafora mødte op på 3. Indre By, Rådhushallen,
kl. 19.30 den 1. juni 2022 for at stemme til folkeafstemnin-
gen. Diana Spatafora fik at vide, at hun ikke kunne stem-
me på valgstedet, da hendes folkeregisteradresse hører til
1. Nord, Strandvejsskolen, som hun derfor skulle stemme
på.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsval-
glovens § 96, § 99, stk. 1 og 2, § 20, § 45, stk. 1, og
§ 47. Ministeriet har oplyst, at det følger af lovens § 20,
sidste punktum, § 45, stk. 1, og § 47, 1. pkt., at vælgeren
på valgdagen alene kan udøve sin ret til at stemme ved
at møde frem på vælgerens afstemningssted, som fremgår
af valgkortet. Af lovens § 99, stk. 2, følger endvidere, at
det efter ansøgning er muligt at skifte afstemningssted, hvis
ønsket om at skifte afstemningssted er begrundet i vælge-
rens handicap eller nedsatte førlighed. Det er derimod ikke
muligt at ændre afstemningssted af andre årsager, der ikke
vedrører vælgerens handicap eller nedsatte førlighed, f.eks.
at det af rent logistiske årsager er nemmere for vælgeren
at stemme på et bestemt afstemningssted. Ministeriet har
ydermere oplyst, at dette fremgår af afsnit 4.10. i ministeri-
ets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af
folkeafstemning den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i
det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig Københavns Kommunes oplysninger i brevet af
1. juni 2022 om, at Diana Spataforas folkeregisteradresse
hører til afstemningsstedet 1. Nord, Strandvejsskolen, og at
Diana Spatafora derfor skulle stemme på dette afstemnings-
sted på valgdagen ved folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
18) Dagny Susanne Linde, København, har den 1. juni
2022 klaget over den vejledning, som hun fik af Køben-
havns Kommune i forbindelse med en flytning kort før af-
stemningsdagen.
Dagny Susanne Linde indgav sin klage mundtligt på
afstemningsdagen, og den blev registreret i afstemningsbo-
gen. Af et udsnit af afstemningsbogen fremgår følgende:
»Dagny Susanne Linde – Kvittering fra folkeregisteret
flytn. 24. maj 2022. Folkeregisteret oplyser borgeren er
opført som vælger i Køge Kommune og at hun er blevet
vejledt til at kunne møde op på valgstedet med ID. Borgeren
ønsker at klage over manglende vejledn. på hjemmesiden
og er blevet vejledt til at benytte hjemmesiden. Borgeren
har givet mundtligt tilsagn om registrering af navn. Hun har
modtaget kvittering om flytn. til KBH 24. maj 2022.«
Københavns Kommune har i anledning af klagen den 3.
juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet følgende:
»I forbindelse med valgafviklingen den 1. juni 2022 på
5. Vest, Nørrebro Park Skole henvendte Dagny Susanne Lin-
de, cpr.nr. […], sig på valgstedet for at stemme. Da hun ikke
var optaget på valglisten, kontaktede valgsekretæren Folke-
registret, som bekræftede, at vælgeren ikke havde valgret i
Københavns Kommune.
Vælgeren anmeldte flytning i e-flyt den 8. maj med flyt-
tedato gældende fra den 25. maj 2022. Ved anmeldelsen i
e-flyt blev hun vejledt om, at hun skulle stemme i Køge,
da flyttedatoen til København – den 25. maj 2022 – lå efter
skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglisten for
tilflyttere til København. Skæringsdatoen for tilflyttere var
den 17. maj 2022.
Af e-flyt fremgår det, at kvinden den 8. maj 2022
kl. 19.20 i forbindelse med flytteanmeldelsen har modtaget
valginformation. Informationen lyder således: »Hvis du er
flyttet og afgivet flytteanmeldelse, og kommunen har accep-
teret flytningen senest tirsdag den 17. maj 2022, skal du
stemme på det valgsted, der er tilknyttet din nye adresse i
kommunen. Sker flytteanmeldelsen senere, skal du stemme
på dit gamle valgsted og det valgsted, der er tilknyttet den
adresse du er fraflyttet.« Vejledningen er den samme i alle
kommuner i landet.
Det fremgår af klagen, at vælgeren ikke mener, at der
er information på hjemmesiden. På Københavns Kommunes
hjemmeside er der information om valgret – se illustration
1. Det er korrekt, at informationen ikke tager højde for de
vælgere, som er flyttet, da denne information sendes direkte
til de berørte vælgere, som beskrevet oven for.
Københavns Kommune beklager, at vælgeren ikke ople-
ver at have fået den nødvendige information på hjemmesi-
den og vil fremover lade det fremgå, at man som vælger
skal være opmærksom på, hvor man skal stemme, hvis man
flytter kommune efter skæringsdatoen.«
Københavns Kommune vedlagde udtalelsen en udskrift
fra kommunens hjemmeside (»illustration 1«) med informa-
tion til vælgere om valgret til folkeafstemningen. Af ud-
skriften fremgår ingen oplysninger om, hvilken valgliste
man optages på, hvis man flytter mellem kommuner op til
en folkeafstemning.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 96, stk. 2, 1. pkt., og § 18, stk. 4. Af den sidstnævnte
bestemmelse fremgår, at vælgere, der senere end 15.-dagen
før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden
for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt
flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidti-
dige bopæl.
Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at
følgende fremgår af afsnit 4.2.1 i vejledning nr. 9384 af 7.
april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1.
juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-
bejde med sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvars-
forbeholdet:
»Vælgere, der senere end tirsdag den 17. maj 2022 flytter
fra kommunen, skal således forblive optaget på valglisten
i fraflytningskommunen, se lovens § 18, stk. 4. Tilflytnings-
kommunen skal i overensstemmelse med sin almindelige
vejledningsforpligtelse oplyse disse vælgere om, at de kan
stemme på afstemningsdagen på afstemningsstedet i den
hidtidige bopælskommune eller brevstemme, herunder om
21
sidste frist for brevstemmeafgivning og om, at brevstemmen
skal stiles til fraflytningskommunen.«
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Køben-
havns Kommunes oplysninger om vejledningen af klageren
i e-flyt i forbindelse med anmeldelse af flytning og kommu-
nens oplysning om fremadrettet at ville lade det fremgå af
hjemmesiden, at man som vælger skal være opmærksom
på, hvor man skal stemme, hvis man flytter kommune efter
skæringsdatoen.
Københavns Kommunes oplysninger har herefter ikke
givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærk-
ninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning og noterer
sig i lighed med ministeriet det af kommunen oplyste om,
at man vil lade det fremgå, at man som vælger skal være
opmærksom på, hvor man skal stemme, hvis man flytter
kommune efter skæringsdatoen.
19) Erik Boye Kirk, Trustrup, har den 1. juni 2022 over
for Norddjurs Kommune klaget over, at han af en valgsty-
rer på afstemningsstedet Kulturhuset Stationen i Trustrup
i Norddjurs Kommune blev nægtet adgang til afstemnings-
stedet under henvisning til, at han havde tilkendegivet sin
holdning til afstemningen ved at bære et skilt med ordet
»nej« og en badge, som angav hans partitilhørsforhold.
Norddjurs Kommune har i anledning af klagen og den
beskrevne espisode oplyst, at Erik Boye Kirk ankom til
afstemningsstedet iført sort hat, hvorpå var påklistret et stort
nej. Samtidig bar han en badge med den socialdemokratiske
rose. Erik Boye Kirk blev stoppet af en valgstyrer ved ind-
gangen og bedt om at gå, da han tydeligt for alle tilkendegav
sit synspunkt til at stemme. Efter lidt tumult frem og tilbage
fik Erik Boye Kirk afgivet sin stemme og fik en undskyld-
ning fra valgstyreren, som da havde læst op på og var blevet
belært om reglerne om valgagitation på afstemningssteder-
ne. Valgstyrerformanden hjalp herefter med at skrive klagen.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelsen i folketingsvalglo-
vens § 50, hvoraf det bl.a. fremgår, at valgstyrerne påser, at
vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form
for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre
steder i umiddelbar tilknytning hertil. Ministeriet har endvi-
dere henvist til afsnit 7.6 i ministeriets vejledning nr. 9384
af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag
den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-
svarsforbeholdet.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det bl.a.
fremgår af det nævnte afsnit i vejledningen, at det normalt
ikke i sig selv er nok til, at valgstyrerne skal skride ind,
at vælgere, der møder op for at stemme, bærer emblemer,
mærkater el.lign. med opfordringer til at stemme på en be-
stemt måde. Tilsvarende gælder opfordringer til at stemme
på et bestemt parti. Efter ministeriets opfattelse er det nor-
malt heller ikke i sig selv nok til, at valgstyrerne skal skride
ind, at vælgere, der møder op for at stemme til en folke-
afstemning, hvor man kan stemme enten »ja« eller »nej«,
bærer en hat påklistret ordet »nej«.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
oplyst, at ministeriet finder det beklageligt, at Erik Boye
Kirk i første omgang uretmæssigt under henvisning til reg-
lerne om forbud mod valgagitation og anden holdningsmæs-
sig påvirkning i valglokalerne blev nægtet adgang til sit
afstemningssted, fordi han bar et skilt med ordet »nej« og en
badge, som angav hans partitilhørsforhold. Ministeriet har
dog noteret sig, at Erik Boye Kirk alligevel fik afgivet sin
stemme og efterfølgende fik en undskyldning fra valgstyre-
ren på afstemningsstedet.
Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Boligministeriets op-
fattelse om det beklagelige i episoden, men noterer sig i lig-
hed med ministeriet, at Erik Boye Kirk alligevel fik afgivet
sin stemme og modtog en undskyldning fra valgstyreren.
20) Jim S. Scherning, Rudkøbing, har ved e-mail af 1.
juni 2022 klaget over, at hans ægtefælle, der har et synshan-
dicap, fik afvist at få hjælp alene af Jim S. Scherning ved
stemmeafgivningen den 1. juni 2022 på afstemningsstedet i
Rudkøbing, Langeland. Personalet på valgstedet fastholdt, at
der skulle være én valgstyrer eller tilforordnet inde i rummet
sammen med dem, på trods af at parret flere gange gjorde
personalet opmærksom på, at de tog fejl. Jim S. Scherning
har videre oplyst, at de efterkom personalets anvisning for
at undgå, at situationen blev mere ydmygende for hans kone
eller skulle blive til en konflikt, og for at få mulighed for at
deltage i valget. Endelig har Jim S. Scherning anført, at hans
kone anmodede personen, der skulle sikre den demokratiske
proces, om at sætte sig ind i reglerne, så andre ikke skulle
udsættes for samme behandling, og at vedkommende »så på
hende, som om hun var mindre bemidlet«.
Langeland Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
Jim S. Schernings ægtefælle mødte op med blindestok, fik
udleveret en stemmeseddel og oplyste, at hendes mand ville
hjælpe hende. Parret gik hen til stemmeboksen, hvor den
tilforordnede fejlagtigt oplyste, at den tilforordnede skulle
med ind. Der opstod i den forbindelse diskussion, og derfor
blev der hurtigt kaldt på hjælp fra valgsekretæren, som på
daværende tidspunkt opholdt sig i et andet lokale. Inden
valgsekretæren var til stede og situationen blev forklaret,
havde Jim S. Schernings ægtefælle stemt under overværel-
se af hendes mand og den tilforordnede, og parret havde
forladt afstemningsstedet. Situationen blev herefter noteret i
valgbogen.
I forbindelse med en anden valgklage om hjælp til stem-
meafgivning fra Jonas Petersen (se nr. 21 nedenfor) har Lan-
geland Kommune i en supplerende udtalelse af 13. juni 2022
oplyst, at episoden gør, at der fremadrettet bliver et øget
fokus på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen. Under-
visning af de valgtilforordnede bliver fremadrettet ligeledes
skærpet.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 99, stk. 1, og § 49, stk. 1 og 2, og anført, at det følger
af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der
har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få hjælp alene af én
personlig hjælper, hvis vælgeren fremsætter ønske herom
over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
22
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til
vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af fol-
keafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks delta-
gelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet afsnit 7.4.1 og 7.4.2,
hvoraf følgende bl.a. fremgår om personlig bistand og hjælp
ved stemmeafgivning:
»Det er vælgeren selv og ingen andre, der over for en
valgstyrer eller tilforordnet vælger skal forlange at få per-
sonlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler til sin
stemmeafgivning. Ingen vælger er tvunget til at modtage
personlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler ved
stemmeafgivningen. En valgstyrer eller tilforordnet vælger
kan således ikke betinge en vælgers adgang til at afgive
stemme af, at vælgeren accepterer at lade sig bistå ved
stemmeafgivningen eller benytter de hjælpemidler, der er
stillet til rådighed, fordi valgstyreren eller den tilforordnede
vælger skønner, at vedkommende vil have behov herfor.
[…]
Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bi-
stand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpe-
get, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller
tilforordnet vælger.
To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige
bistand kan ydes alene af en person, som vælgeren selv har
udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilken-
degive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i
en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.
Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse
For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som
vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-
styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt
tilkendegive et ønske herom. Vælgerens ønske om alene at
få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal dermed være
udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.
Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller
tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker
hjælp af en personligt udpeget hjælper. Valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere har desuden ikke pligt til at spørge,
om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af
én personligt udpeget hjælper.
Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der
vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-
ver et ønske herom.
[…]
Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumen-
terbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som
vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umid-
delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsæt-
telse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan
se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v.
eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, førerhund
el.lign.
Det omfatter også funktionsnedsættelser, som ikke umid-
delbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere,
f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer
med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer el-
ler en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en
offentlig myndighed.
Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der
vurderer, om betingelsen er opfyldt og dermed, om personlig
bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.
Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes
alene af en personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge
af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren
i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af en personligt
udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet
vælger, eller at personlig bistand ydes af to valgstyrere eller
tilforordnede vælgere«.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at mi-
nisteriet den 20. april 2022 har sendt et brev til alle landets
kommuner sammen med en informationsfolder om hjælp
til stemmeafgivning og hjælpemidler ved folkeafstemningen
den 1. juni 2022. Af brevet fremgår følgende:
»Indenrigs- og Boligministeriet opfordrer kommunerne
til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne,
f.eks. i borgerservice eller på kommunens hjemmeside, og
at videreformidle informationsfolderen til valgstyrere, tilfor-
ordnede vælgere og stemmemodtagere.
[…]
Ved hvert valg får Indenrigs- og Boligministeriet hen-
vendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor
valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke har været tilstræk-
keligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgiv-
ning. Ministeriet skal derfor indskærpe, at kommunerne skal
sikre, at valgstyrere og tilforordnede vælgere samt brev-
stemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så
de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning,
herunder muligheden for at få hjælp alene af én person.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det er mini-
steriets opfattelse, at Jim S. Schernings ægtefælle – som
sagen foreligger oplyst – er omfattet af den persongruppe,
der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemme-
afgivningen alene af én personlig hjælper.
Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse,
at Jim S. Schernings ægtefælle skulle have mulighed for at
afgive sin stemme alene med hjælp af Jim S. Scherning,
såfremt hun fremsatte ønske herom over for valgstyreren
eller den valgtilforordnede, hvilket hun – som sagen forelig-
ger oplyst – gjorde. Indenrigs- og Boligministeriet finder
det derfor beklageligt, at Jim S. Schernings ægtefælle ikke
fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp af Jim
S. Scherning.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeri-
et noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at den
valgtilforordnede fejlagtigt oplyste til Jim S. Scherning og
hans ægtefælle, at den valgtilforordnede skulle med ind i
stemmerummet, og at den valgtilforordnede derfor overvæ-
rede stemmeafgivningen. Langeland Kommune har således
erkendt, at der i det konkrete tilfælde er sket en fejl.
23
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig, at
Langeland Kommune har oplyst, at der fremadrettet vil være
et øget fokus på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen,
og at undervisningen af de valgtilforordnede vil blive skær-
pet.
Langeland Kommunes udtalelse giver herefter – henset
til at Langeland Kommune således har erkendt, at der i det
konkrete tilfælde er sket en fejl, og at kommunen fremad-
rettet vil have øget fokus på reglerne om hjælp til stemme-
afgivningen og vil skærpe undervisningen af de valgtilfor-
ordnede – ikke Indenrigs- og Boligministeriet anledning til
bemærkninger.
Udvalget tilslutter sig Langeland Kommunes beklagelse
og Indenrigs- og Boligministeriets karakteristik af forløbet
som beklageligt. Udvalget noterer sig endvidere, at Lange-
land Kommune fremover vil have øget fokus på reglerne
om hjælp til stemmeafgivningen og vil skærpe undervisnin-
gen af de valgtilforordnede. Udvalget opfordrer Indenrigs-
og Boligministeriet til – gerne i samarbejde med KL – at
overveje, om kommunerne kan gives bedre forudsætninger
for tydeligt at formidle reglerne om bistand til vælgere med
funktionsnedsættelse i vejledningsindsatsen over for valgtil-
forordnede, særlig for så vidt angår nye regler.
21) Jonas Petersen, Rudkøbing, har ved e-mail af 6. juni
2022 klaget over hjælp til stemmeafgivning den 1. juni 2022
på afstemningsstedet i Rudkøbing, Langeland. Jonas Peter-
sen har bl.a. oplyst, at han ved sin ankomst til valgstedet
omkring klokken 18.00 var ledsaget, da han har et fysisk
handicap i form af blindhed. Da han afleverede sit valgkort
til en valgtilforordnet, spurgte han samtidig ind til de nye
overlægsplader til blinde og svagtseende, og han fik dem
herefter udleveret sammen med stemmesedlen. Umiddelbart
efter henvendte den valgtilforordnede sig til en kollega og
spurgte, om kollegaen gik med ind i stemmeboksen, på
trods af at Jonas Petersen ikke havde ytret ønske om at
modtage hjælp til at afgive stemme, da han med overlægs-
pladen som hjælpemiddel var i stand til selv at udfylde
stemmesedlen. Jonas Petersen har anført, at dette strider
imod Folketingsvalglovens § 61, stk. 4, som foreskriver, at
hjælp kun kan ydes, såfremt han ikke er i stand til at udfylde
stemmesedlen.
Jonas Petersen har oplyst, at han herefter blev ledsaget
til stemmeboksen, hvor han modtog instruktion i at benytte
hjælpemidlet (overlægspladen). Efter instruktionen gav han
klart og utvetydigt besked om, at han ønskede at være alene
ved stemmeafgivningen. Den valgtilforordnede oplyste, at
han stod lige bagved Jonas Petersen, som endnu engang
klart og utvetydigt gjorde opmærksom på, at han ønskede
at afgive stemmen alene, og at det var det, hjælpemidlet
var til for. Til dette svarede den valgtilforordnede, at han
var valgtilforordnet. Jonas Petersen har anført, at ovenståen-
de også var i strid med folketingsvalglovens § 61, stk. 4,
da den valgtilforordnede blev i stemmeboksen imod Jonas
Petersens vilje, og folketingsvalglovens § 61, stk. 3, der
foreskriver, at vælgeren udfylder stemmesedlen uden over-
værelse af andre. Jonas Petersen har desuden anført, at det
var en krænkelse af stemmehemmeligheden, som er sikret af
grundlovens § 31, stk. 1.
Endelig har Jonas Petersen oplyst, at det er hans vurde-
ring, at den valgtilforordnede ikke kan have været i tvivl
om, at hans tilstedeværelse var uønsket, da Jonas Petersen
gentagne gange ytrede, at han ønskede at være alene ved
stemmeafgivelsen. Jonas Petersen har anført, at han ifølge
folketingsvalglovens § 61, stk. 4, på grund af sit handicap
har ret til at afgive sin stemme alene sammen med en
personlig udvalgt hjælper, såfremt han utvetydigt udtrykker
ønske om dette. Jonas Petersen ser derfor ingen muligheder
for, at hans ønske om, at den valgtilforordnede forlod stem-
meboksen, kunne misforstås.
Langeland Kommune har i anledning af klagen oplyst, at
Jonas Petersen mødte med en blindestok og en ledsager og
fik udleveret en stemmeseddel. Den tilforordnede tilbød at
hente en overlægsplade, men Jonas Petersen sagde, at det
ikke var nødvendigt. Jonas Petersen gik ind i stemmeboksen
sammen med sin ledsager. Den tilforordnede gik fejlagtigt
med ind i stemmeboksen og overhørte, at ledsageren sagde,
hvor der stod ja og nej. Herefter var der ikke yderligere dia-
log mellem vælgeren, ledsageren og den tilforordnede. Lan-
geland Kommune har endvidere oplyst, at episoden ikke er
skrevet ind i valgbogen, da episoden ikke var videreinfor-
meret til formanden eller sekretærer. Episoden blev den 9.
juni 2022 beskrevet af den valgtilforordnede.
Indenrigs- og Boligministeriet har den 10. juni 2022
sendt Langeland Kommunes udtalelse i høring til Jonas Pe-
tersen. I et høringssvar af 12. juni 2022 har Jonas Petersen
bl.a. oplyst, at han ikke er enig i, at de valgtilforordnede
tilbød ham en overlægsplade som hjælpemiddel, og at Jonas
Petersen frasagde sig dette. Jonas Petersen har anført, at
han og ledsageren efterspurgte en overlægsplade, og at han
afgav sin stemme ved hjælp af redskabet. Han fortolker
kommunens redegørelse om, at den valgtilforordnede fejlag-
tigt gik med ind i stemmeboksen, som en erkendelse af,
at Jonas Petersen ikke havde bedt om at modtage hjælp til
stemmeafgivelsen.
Jonas Petersen har desuden bemærket, at den valgtilfor-
ordnede overhørte dialogen mellem Jonas Petersen og ledsa-
geren. Jonas Petersen har anført, at den valgtilforordnede
med sin tilstedeværelse i stemmeboksen, på trods af at Jonas
Petersen ikke ønskede hjælp, må have vurderet, at han har
skullet bistå som kontrolinstans. Jonas Petersen har på den
baggrund udtrykt forundring over, at den valgtilforordnede
blot overhørte og ikke visuelt sikrede sig, at den biståede
hjælp var givet korrekt.
Jonas Petersen har fremhævet, at Langeland Kommune
ikke har erkendt, at han gentagne gange verbalt bad den
valgtilforordnede om at forlade stemmeboksen efter instruk-
tionen til hjælpemidlet, da Jonas Petersen ønskede at afgive
sin stemme alene. Dette er ifølge Jonas Petersen det centrale
punkt i klagen. Endelig har Jonas Petersen udtrykt forun-
dring over, at hændelsen ikke blev dokumenteret i valgbo-
gen, da han mod sin vilje modtog hjælp til stemmeafgivel-
sen.
Indenrigs- og Boligministeriet har den 13. juni 2022
sendt Jonas Petersens høringssvar i høring til Langeland
Kommune. Langeland Kommune har i en supplerende ud-
talelse af 13. juni 2022 oplyst, at kommunen har erkendt,
24
at den valgtilforordnede fejlagtigt gik med ind i stemmebok-
sen, og at episoden ikke er optaget i valgbogen. Kommunen
har beklaget den fejlagtige episode, og at den valgtilforord-
nede ikke opfattede Jonas Petersens budskab om, at han
havde krav på at afgive din stemme alene eller i selskab med
en selvvalgt ledsager.
Langeland Kommune har desuden oplyst, at den valgtil-
forordnede gav sin version af episoden telefonisk, efter at
klagen var fremkommet. Kommunen har oplyst, at den valg-
tilforordnedes opfattelse af episoden er langt fra sammenfal-
dende med Jonas Petersens version. På intet tidspunkt blev
valgformanden eller sekretæren hidkaldt efter Jonas Peter-
sen eller den valgtilforordnedes ønske om at få klarhed over
reglerne.
Langeland Kommune har desuden oplyst, at episoden
gør, at der fremadrettet bliver et øget fokus på reglerne om
hjælp til stemmeafgivningen. Ligeledes bliver undervisnin-
gen af de valgtilforordnede fremadrettet skærpet.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til folketingsvalglovens § 99, stk. 1,
og § 49, stk. 1 og 2, og oplyst, at det følger af folketings-
valglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en
umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, kan få hjælp alene af én per-
sonlig hjælper, hvis vælgeren fremsætter ønske herom over
for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til
vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af fol-
keafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks delta-
gelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvor følgende bl.a.
fremgår af afsnit 7.4.1 og 7.4.2 om personlig bistand og
hjælp ved stemmeafgivning:
»Det er vælgeren selv og ingen andre, der over for en
valgstyrer eller tilforordnet vælger skal forlange at få per-
sonlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler til sin
stemmeafgivning. Ingen vælger er tvunget til at modtage
personlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler ved
stemmeafgivningen. En valgstyrer eller tilforordnet vælger
kan således ikke betinge en vælgers adgang til at afgive
stemme af, at vælgeren accepterer at lade sig bistå ved
stemmeafgivningen eller benytter de hjælpemidler, der er
stillet til rådighed, fordi valgstyreren eller den tilforordnede
vælger skønner, at vedkommende vil have behov herfor.
[…]
Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bi-
stand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpe-
get, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller
tilforordnet vælger.
To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige
bistand kan ydes alene af en person, som vælgeren selv har
udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilken-
degive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i
en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.
Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse
For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som
vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-
styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt
tilkendegive et ønske herom. Vælgerens ønske om alene at
få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal dermed være
udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.
Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller
tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker
hjælp af en personligt udpeget hjælper. Valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere har desuden ikke pligt til at spørge,
om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af
én personligt udpeget hjælper.
Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der
vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-
ver et ønske herom.
[…]
Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumen-
terbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som
vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umid-
delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse.
En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsæt-
telse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan
se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v.
eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, førerhund
el.lign.
Det omfatter også funktionsnedsættelser, som ikke umid-
delbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere,
f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer
med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer el-
ler en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en
offentlig myndighed.
Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der
vurderer, om betingelsen er opfyldt og dermed, om personlig
bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.
Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes
alene af en personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge
af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren
i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af en personligt
udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet
vælger, eller at personlig bistand ydes af to valgstyrere eller
tilforordnede vælgere.«
Indenrigs- og Boligministeriet har den 20. april 2022
sendt et brev til alle landets kommuner sammen med en
informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning og hjælpe-
midler ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. Af brevet
fremgår følgende:
»Indenrigs- og Boligministeriet opfordrer kommunerne
til at gøre informations-folderen tilgængelig for vælgerne,
f.eks. i borgerservice eller på kommunens hjemmeside, samt
at videreformidle informationsfolderen til valgstyrere, tilfor-
ordnede vælgere og stemmemodtagere.
[…]
Ved hvert valg får Indenrigs- og Boligministeriet hen-
vendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor
valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke har været tilstræk-
keligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgiv-
ning. Ministeriet skal derfor indskærpe, at kommunerne skal
25
sikre, at valgstyrere og tilforordnede vælgere samt brev-
stemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så
de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning,
herunder muligheden for at få hjælp alene af én person.«
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at Jonas Pe-
tersen efter ministeriets opfattelse – som sagen foreligger
oplyst – er omfattet af den persongruppe, der efter valglov-
givningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene
af én personlig hjælper. Jonas Petersen havde også mulighed
for at anvende en overlægsplade med punktskrift, som kom-
munen skulle stille til rådighed ved stemmeafgivningen til
folkeafstemningen den 1. juni 2022, jf. § 7, stk. 1, i bekendt-
gørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.
Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at ingen vælger
dog er tvunget til at modtage personlig bistand eller hjælp
ved brug af hjælpemidler ved stemmeafgivningen. Det er
således vælgeren selv og ingen andre, der over for en valg-
styrer eller tilforordnet vælger skal forlange at få personlig
bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler til sin stemme-
afgivning. Dette følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 2,
3. pkt., og af afsnit 7.4.1 i vejledningen, som er gengivet
ovenfor.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden anført, at som
sagen foreligger oplyst, er det Indenrigs- og Boligministeri-
ets opfattelse, at Jonas Petersen ikke havde anmodet den
valgtilforordnede om hjælp – hverken til instruktion om
overlægspladen eller stemmeafgivningen i øvrigt. Det står
dog ikke Indenrigs- og Boligministeriet klart, om Jonas Pe-
tersen stemte under overværelse af den valgtilforordnede
ved brug af overlægspladen eller fik hjælp af sin ledsager,
idet der er uoverensstemmelse mellem Langeland Kommu-
nes oplysninger og det, som Jonas Petersen har oplyst.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det under
alle omstændigheder er ministeriets opfattelse, at Jonas Pe-
tersen skulle have haft mulighed for at afgive sin stemme
uden overværelse af den valgtilforordnede, og at den valgtil-
forordnede således skulle have efterkommet Jonas Petersens
ønske herom.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at den valg-
tilforordnede fejlagtigt gik med ind i stemmerummet, og at
kommunen har beklaget episoden.
Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig, at
Langeland Kommune har oplyst, at der fremadrettet vil være
et øget fokus på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen,
og at undervisningen af de valgtilforordnede vil blive skær-
pet.
Langeland Kommunes udtalelse har herefter – henset til
at Langeland Kommune således har beklaget, at der i det
konkrete tilfælde er sket en fejl, og at kommunen fremadret-
tet vil have øget fokus på reglerne om hjælp til stemmeaf-
givningen og vil skærpe undervisningen af de valgtilforord-
nede – ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning
til bemærkninger.
Udvalget tilslutter sig Langeland Kommunes beklagelse
og noterer sig, at kommunen fremover vil have øget fokus
på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og vil skærpe
undervisningen af de valgtilforordnede. Udvalget opfordrer
Indenrigs- og Boligministeriet til – gerne i samarbejde med
KL – at overveje, om kommunerne kan gives bedre forudsæt-
ninger for tydeligt at formidle reglerne om bistand til vælge-
re med funktionsnedsættelse i vejledningsindsatsen over for
valgtilforordnede, særlig for så vidt angår nye regler.
22) Norbert Sandberg, København, har den 1. juni 2022
klaget over forholdene på et valgsted i Københavns Kom-
mune. Af klagen fremgår følgende:
»Jeg var i dag henne at stemme på Kildevældsskolen på
Østerbro. Både indgangsforholdene og udgangsforholdene
er under al kritik. Store trapper og lange veje, umuligt for
mødre med barnevogn. Og selv folk der er bare lidt dårligt
gående får problemer.«
Københavns Kommune har i anledning af klagen anført,
at kommunen medgiver, at adgangsforholdene på valgstedet
ikke er optimale for vælgere, som f.eks. er gangbesværede
eller forældre med barnevogn, og at kommunen beklager de
gener, det medfører for vælgerne. Kommunen har desuden
oplyst, at adgangsforholdene er et højt prioriteret kriterium
i udvælgelsen af valgsteder, men at det kan være vanskeligt
at finde lokationer i afstemningsområderne, som opfylder de
forskellige hensyn, der skal opfyldes for at sikre en hensigts-
mæssig valgafvikling.
Københavns Kommune har oplyst, at der af hensyn til
vælgere, der ikke har mulighed for at komme ind på valg-
stedet, var opstillet en pavillon lige uden for Kildevælds-
skolen, så vælgere havde mulighed for at afgive deres
stemme udenfor, og at dette gælder for alle de valgsteder
i Københavns Kommune, hvor adgangsforholdene ikke er
hensigtsmæssige for eksempelvis gangbesværede eller køre-
stolsbrugere. Kommunen har desuden oplyst, at der fast står
tilforordnede uden for valgstedet til at hjælpe vælgere, der
ankommer til valgstedet.
Københavns Kommune har endvidere oplyst, at Kilde-
vældsskolen i en årrække har været under ombygning, og at
kommunen i den forbindelse undersøgte alternative lokatio-
ner for valghandlingen, men at det viste sig, at der ikke var
andre egnede lokationer i afstemningsområdet. Vibenshus
Skole blev derfor benyttet som valgsted ved europaparla-
mentsvalget og folketingsvalget i 2019, men Vibenshus Sko-
le er beliggende uden for afstemningsområdet og kan derfor
ikke anvendes permanent. Valghandlingen overgik derfor
igen til Kildevældsskolen ved kommunal- og regionalvalget
2021.
Endelig har Københavns Kommune oplyst, at der i af-
stemningsområdet 1. Nordvest netop er åbnet Kulturcenter
Kildevæld, som Københavns Kommune vil inspicere for
at se, om stedet er egnet til afholdelse af valg. Hvis det
er muligt, og hvis dette sted viser sig egnet i forhold til
adgangsforhold og andre hensyn, der skal opfyldes for at
sikre en hensigtsmæssig valgafvikling, vil stedet blive taget
i brug allerede fra det kommende folketingsvalg. Hvis det
ikke viser sig muligt at anvende Kulturcenter Kildevæld,
vil Københavns Kommune igen inspicere Kildevældsskolen
med henblik på at se, om der kan gøres yderligere for at
forbedre adgangsforholdene.
26
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 99, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, 2 og 4, og § 49, stk. 1,
og oplyst, at det følger af lovens § 45, stk. 1 og 2, jf. § 99,
stk. 1, at afstemningen foregår på ét afstemningssted i hvert
afstemningsområde, og at kommunalbestyrelsen sørger for
lokaler til afstemningen. Desuden følger det af lovens § 49,
stk. 1, sidste punktum, jf. § 99, stk. 1, at der kan ske de
nødvendige lempelser i den almindelige fremgangsmåde ved
stemmeafgivningen, herunder gives adgang til, at stemme-
afgivningen foretages umiddelbart uden for stemmelokalet,
f.eks. i vælgerens bil (vognstemme) eller i en af kommunen
opstillet pavillon. Endvidere følger det af § 99, stk. 2, at en
vælger efter ansøgning kan afgive sin stemme på et andet
afstemningssted på valgdagen end det, vælgeren er tilknyttet
i henhold til valglisten, hvis ændringen er begrundet i væl-
gerens handicap eller nedsatte førlighed.
Endelig har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at føl-
gende fremgår af afsnit 7.2.3 i vejledning nr. 9384 af 7. april
2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni
2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde
med sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-
holdet:
»Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger og lo-
kaler, der skal bruges under afstemningen, skal kommunal-
bestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stem-
merummene så vidt muligt skal være tilgængelige for køre-
stolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.«
Med hensyn til klagen over adgangsforholdene til afstem-
ningsstedet på Kildevældskolen har Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet noteret sig Københavns Kommunes oplysninger om
den opstillede pavillon. Derudover har ministeriet noteret
sig kommunens oplysninger om fremadrettede tiltag vedrø-
rende flytning af afstemningssted og alternativt, om der kan
gøres yderligere for at forbedre adgangsforholdene.
Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.
23) Peter Jakob Christensen, København, har ved e-mail
af 19. maj 2022 til Københavns Kommune klaget over en e-
post om folkeafstemningen og graviditetsforskningsprojek-
ter, som kommunen har sendt til Peter Jakob Christensen i
forbindelse med afholdelse af folkeafstemningen.
I henvendelsen til Københavns Kommune gav Peter Ja-
kob Christensen udtryk for utilfredshed med at have modta-
get en e-mail fra kommunen med en overskrift vedrørende
folkeafstemningen, som var vedlagt et brev om graviditets-
projekter. Peter Jakob Christensen påpegede i den forbindel-
se, at hans cpr-nummer viste, at han er en mand på over 67
år.
Københavns Kommune svarede Peter Jakob Christensen
således:
»Tak for din besked om det forkert udsendte brev, som du
modtog til din e‐boks. Der skete desværre en fejl, da KMD
på vegne af Københavns Kommune skulle udsende informa-
tion til borgere om muligheden for at deltage som tilforord-
net ved folkeafstemningen den 1. juni. KMD vedhæftede et
forkert brev, og jeg beklager fejlen. Det korrekte brev er
efterfølgende udsendt. Der er ikke nogen personfølsomme
oplysninger, der er blevet kompromitteret i forbindelse med
fejlen.«
Peter Jakob Christensen svarede Københavns Kommune
således:
»Problemstillingen er nu ikke så enkel, som i formidler
den: KK har ansvaret for opgaven; men i forsøger at tørre
det af på KMD. Det kan man ikke, det ville svare til at man
hang den sagsbehandler ud, som havde lavet en fejl i andre
tilfælde. Kommunen kan derfor ikke løbe for ansvaret; men
skal fremadrettet overveje om KMD er den bedste til at løse
opgaven. Men at nævne det i jeres kommunkation virker
som et forsøg på ansvarsfraskivelse.«
Københavns Kommune har i anledning af klagen ved
e-mail af 3. juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet
følgende:
»Københavns Kommune modtog den 19. maj 2022 en
henvendelse fra Peter Jakob Christensen, fordi han havde
modtaget et forkert brev til sin e-boks. Det drejede sig om
en invitation til at deltage i et forskningsprojekt i forbindelse
med graviditet, men brevet skulle have indeholdt informa-
tion om muligheden for at melde sig som tilforordnet. Kø-
benhavns Kommune besvarede denne henvendelse den 25.
maj 2022 og forklarede og beklagede fejlen.
På baggrund af svaret af 25. maj 2022 klager Peter Jakob
Christensen samme dag over, at Københavns Kommune i sit
svar redegør for, at det er KMD, der har begået en fejl i
udsendelsen af brevene.
I forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen den
1. juni 2022 forsøgte Københavns Kommune som noget nyt
at informere om muligheden for at være tilforordnet inspire-
ret af et tilsvarende tiltag i Aarhus Kommune. Brevet skulle
udsendes til alle borgere i Københavns Kommune i alderen
18-30 år og 60-69 år. I alt 171.143 borgere var modtagere af
brevet.
Beklageligvis skete der en fejl, da KMD skulle udsende
brevet på Københavns Kommunes vegne. I stedet for brevet,
der skulle informere om at blive tilforordnet, var der ved-
hæftet et brev med en invitation til at deltage i et forsknings-
projekt i forbindelse med graviditet. Titlen på beskeden var
korrekt, »Bliv frivillig til Folkeafstemning 1. juni«, mens
brevets indhold var forkert. Der var ingen personfølsomme
oplysninger, der blev kompromitteret i forbindelse med ud-
sendelsen.
KMD oplyste, at det ikke var muligt at stoppe udsendel-
sen af brevene, og beklagede fejlen. Der var tale om en
menneskelig fejl i forbindelse med udsendelsen.
Det korrekte brev blev efterfølgende udsendt til de
samme borgere men en undskyldning for fejlen blev tilføjet
brevet.
Københavns Kommune beklager meget, at Peter Jakob
Christensen og andre borgere har modtaget et forkert brev.«
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at det iføl-
ge KMD ikke var muligt at stoppe udsendelsen af brevene
med forkert indhold, og at der var tale om en menneskelig
fejl i forbindelse med udsendelsen. Derudover var der iføl-
27
ge kommunen ingen personfølsomme oplysninger, der blev
kompromitteret i forbindelse med udsendelsen. Endelig har
Københavns Kommune oplyst, at det korrekte brev efterføl-
gende blev udsendt til de samme borgere, hvor en undskyld-
ning for fejlen var tilføjet brevet.
Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet
Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.
Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-
rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning. Udvalget
noterer sig i lighed med ministeriet, at det er oplyst, at der
er tale om en menneskelig fejl, at ingen personfølsomme
oplysninger blev kompromitteret i forbindelse med udsendel-
sen, og at de berørte borgere har modtaget en undskyldning
for fejlen.
24) Else Torndahl, Høng, har den 8. juni 2022 rettet
henvendelse til Indenrigs- og Boligministeriet. Ministeriet
har forstået henvendelsen som en klage over, at det ikke var
muligt at stemme elektronisk eller ved fuldmagt til folkeaf-
stemningen den 1. juni 2022.
Else Torndahl har i sin henvendelse bl.a. anført, at hvis
man bliver indlagt 48 timer inden en afstemning og ikke har
mulighed for at komme til et afstemningssted, har man ikke
mulighed for at afgive sin stemme, heller ikke ved at give en
fuldmagt. Else Torndahl har endvidere anført, at det i vores
digitale verden ikke burde være på den måde.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-
ning af klagen henvist til bestemmelserne i grundlovens §
31, stk. 1, hvorefter Folketingets medlemmer vælges ved
almindelige, direkte og hemmelige valg, og til folketings-
valglovens § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1. Endvidere har
ministeriet henvist til bestemmelserne i lovens § 47, § 48,
§ 54, stk. 1, og § 61, stk. 1 og 3, om stemmeafgivning
på valgdagen og brevstemmeafgivning, herunder brevstem-
meafgivning på sygehuse. Endelig har ministeriet henvist
til bestemmelserne i § 2, stk. 1, og § 9 i bekendtgørelse
nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på
sygehuse.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af
folketingsvalglovens § 47, 1. pkt., at vælgeren på valgdagen
alene kan udøve sin ret til at stemme ved at møde frem
på det afstemningssted, der fremgår af valgkortet. Af folke-
tingsvalglovens § 54, stk. 1, og § 2, stk. 1, i den nævne
bekendtgørelse følger det endvidere, at en vælger, der er
indlagt på et sygehus, kan brevstemme på sygehuset i perio-
den fra 3 uger før valgdagen til og med den tredjesidste
hverdag før valgdagen inklusive lørdag. Vælgere, der bliver
indlagt på et sygehus senere end den tredjesidste hverdag
før valgdagen inklusive lørdag, kan således ikke brevstem-
me. Ydermere følger det af folketingsvalglovens § 48, stk.
3, og § 61, stk. 3, og af § 9, stk. 3, i den nævnte bekendtgø-
relse, at stemmeafgivning henholdsvis brevstemmeafgivning
skal ske, uden at andre kan se, hvad vælgeren har stemt.
Indenrigs- og Boligministeriets har herudover henvist til
afsnit 8.3 i vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afhol-
delse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Dan-
marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed
og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvor det
fremgår, at brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminal-
forsorgens fængsler og arresthuse gennemføres af institutio-
nerne selv fra onsdag den 11. maj 2022 til lørdag den 28.
maj 2022 (de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest
den tredjesidste hverdag, herunder lørdag).
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
noteret sig, at det er i overensstemmelse med folketingsvalg-
loven og bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sy-
gehuse, at en vælger, der blev indlagt på et sygehus efter
lørdag den 28. maj 2022, ikke kunne brevstemme til folke-
afstemningen den 1. juni 2022. Den gældende lovgivning
giver heller ikke mulighed for at stemme elektronisk eller
ved fuldmagt.
At der ikke kan brevstemmes senere end den tredjesid-
ste hverdag før valgdagen inklusive lørdag, hænger bl.a.
sammen med, at de afgivne brevstemmer skal gennemgås
af valgstyrerne inden afstemningens begyndelse og om nød-
vendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Ved denne gennem-
gang åbnes yderkuverterne, og det undersøges, om brev-
stemmerne kan komme i betragtning, jf. nærmere folke-
tingsvalglovens § 65.
Indenrigs- og Boligministeriet har om baggrunden for
de nugældende regler oplyst, at de er fastsat i grundloven,
at Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte
og hemmelige valg. Dette grundlæggende princip om stem-
mehemmelighed gælder ikke alene ved folketingsvalg, men
også ved andre former for valg, herunder folkeafstemnin-
ger. Det er ministeriets opfattelse, at proceduren for stem-
meafgivning og brevstemmeafgivning som anført i § 48,
stk. 3, og § 61, stk. 3, i folketingsvalgloven og i § 9, stk.
3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sygehuse
i høj grad sikrer vælgerens stemmehemmelighed. Det er
endvidere ministeriets opfattelse, at det i praksis vil være
meget vanskeligt at sikre denne stemmehemmelighed, hvis
vælgerne kan stemme på anden vis end ved personligt fysisk
fremmøde på et afstemningssted eller ved personlig fysisk
brevstemmeafgivning.
Else Torndahls klage har herefter ikke givet Indenrigs- og
Boligministeriet anledning til at foretage sig yderligere.
Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-
lyste til efterretning.
P.u.v.
Lennart Damsbo-Andersen
formand
28