Lovudkast - Orientering om høring over lovforslag om udmøntningen af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Ligestillingsudvalg og Børne- og Undervis-
ningsudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 4469
24. juni 2022
Orientering om høring over lovforslag om udmøntningen af
Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på
arbejdspladser
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Beskæftigelsesministeriet har sendt et lov-
forslag i høring, der udmønter følgende initiativer i Trepartsaftale om initiativer til
at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, som regeringen og arbejdsmarkedets
parter indgik den 4. marts 2022:
Et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og højere godtgørelser
i grove sager
• Præcisering af principper for udmåling af godtgørelse
• Mulighed for godtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven
• Tydeliggørelse af arbejdsgiverens ansvar efter ligebehandlingsloven
• Tydeliggørelse af, at en troværdig partsforklaring i sig selv kan udgøre faktiske
omstændigheder i sager om seksuel chikane
• Tydeliggørelse af de ansattes pligter efter arbejdsmiljøloven
Indsats i forhold til unge – bedre retsstilling for elever og lærlinge der
har været udsat for seksuel chikane
• Tydeliggørelse af adgang til at ophæve en uddannelsesaftale på grund af seksuel
chikane samt lempelse af fristregel
• Adgang til skoleoplæring, når der er anlagt sag om seksuel chikane
• Tydeliggørelse af reglerne for tilbagekaldelse af godkendelse som oplærings-
virksomhed på grund af seksuel chikane
Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2022. Lovændringerne forventes at træde i
kraft den 1. januar 2023.
Lovforslaget er i ekstern høring fra den 24. juni 2022 til den 12. august 2022.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 85
Ligestillingsudvalget 2021-22


Til organisationerne på vedlagte liste Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-4469
[indsæt dato]
Høring over lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejds-
miljø og lov om erhvervsuddannelser (Udmøntning af Treparts-
aftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejds-
pladser)
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om er-
hvervsuddannelser (Udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå sek-
suel chikane på arbejdspladser) i høring.
Frist for afgivelse af høringssvar er den 12. august 2022. Høringssvar bedes sendt
til Suzan.Poedenphant@uvm.dk og tnj@bm.dk med angivelse af j-nr. 2022-4469.
Venlig hilsen
Theresa Nørregaard
Center for Arbejdsret, Ligestilling og International
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 85
Ligestillingsudvalget 2021-22


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hen-
syn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddan-
nelser
(Udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane
på arbejdspladser)
§ 1
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret ved § 13 i
lov nr. 553 af 18. juni 2012, lov nr. 217 af 5. marts 2013 og lov nr. 1709 af
27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4 og 6, § 4, stk. 2, og § 14, stk. 2, ændres »sexchikane« til:
»seksuel chikane«.
2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »sexchikane«: », herunder er arbejdsgiveren
forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udfø-
relsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane«.
3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »godtgørelsen«: », jf. § 4, stk. 2«.
4. I § 14 indsættes som stykke 3:
»Stk. 3. Personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse
med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den
medarbejder, der har begået krænkelsen.«
5. I § 16 a indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: » herunder en krænkelse i form af
seksuel chikane«.
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
som ændret ved § 2 i lov nr. 2488 af 28. december 2021 og lov nr. 566 af
10. maj 2022, foretages følgende ændringer:
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 85
Ligestillingsudvalget 2021-22
UDKAST
2
1. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »fejl og mangler« til: »problemer i det fysi-
ske eller psykiske arbejdsmiljø«.
2. I § 28, stk. 2, ændres »fejl og mangler« til: »problemer i det fysiske eller
psykiske arbejdsmiljø«, og »som de ikke selv kan rette« ændres til: »som de
ikke selv kan løse«.
§ 3
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. septem-
ber 2021, som ændret ved § 25 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 1 i
lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 39 i lov nr. 324 af 16. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 35, stk. 1, nr. 15, ændres »godkendelsessager« til: »godkendelses- og
tilbagekaldelsessager«.
2. I § 46, stk. 1, indsættes efter »lærested«: », jf. § 31, stk. 1 og 2«.
3. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Godkendelse efter § 31 kan helt eller delvist tilbagekaldes, hvis be-
tingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 46, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »godkendelsessager« til: »godken-
delses- og tilbagekaldelsessager«.
5. I § 47, stk. 1, indsættes efter »lærested«: »eller afgørelse om hel eller
delvis tilbagekaldelse af virksomhedens godkendelse«.
6. I § 47, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist efter
§ 46, stk. 3, kan tillige indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplærings-
virksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i det faglige
udvalg.«
7. I § 61, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
UDKAST
3
»I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannel-
sesaftalen efter stk. 1, kan der efter en konkret vurdering ses bort fra fristen
i 1. pkt.«
8. I § 66 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »tvistigheden«: », jf. dog stk. 5«.
9. I § 66 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om seksuel chikane,
når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet. Tilsvarende gælder i tilfælde
af, at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk.
4, medmindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten om sek-
suel chikane ved Tvistighedsnævnet. «
10. I § 66 e, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§ 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«: »og
stk. 5,«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på godtgørelse i sager om overtræ-
delse af forbuddet mod seksuel chikane i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet
sted inden denne lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder de tid-
ligere gældende regler anvendelse.
Stk. 3. § 3, nr. 6, finder ikke anvendelse på afgørelser, der er truffet i fagligt
udvalg før den 1. januar 2023. For sådanne sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4. § 3, nr. 7, finder ikke anvendelse på sager, der er indbragt til forligs-
forhandling hos fagligt udvalg før den 1. januar 2023. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 3, nr. 8-10, finder ikke anvendelse på tvister, der er indbragt for
Tvistighedsnævnet før den 1. januar 2023. For sådanne tvister finder de hid-
til gældende regler anvendelse.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sproglig opdatering af begrebet ”sexchikane”
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tydeliggørelse af arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1 Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af arbejdsgiver selv
eller af ledende medarbejdere
2.2.1.2. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af menige medar-
bejdere
2.2.1.3. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af tredjemand
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af hvilke kriterier, der bør tillægges vægt ved udmåling af
godtgørelse i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveau
i grove sager
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter ligebehand-
lingslovens § 14
2.3.1.2. Retspraksis
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Mulighed for tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven
UDKAST
5
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane efter ligebehandlingslo-
ven
2.4.1.2. Ansvar efter erstatningsansvarsloven
2.4.1.2.1. Tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven
2.4.1.2.2. Betingelser for tilkendelse af tortgodtgørelse
2.4.1.2.3. Bevisbyrde
2.4.1.2.4. Tortgodtgørelsesniveau
2.4.1.2.5. Retspraksis
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Tydeliggørelse af, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chi-
kane kan påvises ved den krænkede persons troværdige forklaring
2.5.1 Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Tydeliggørelse af arbejdslederens og de ansattes pligt til at give med-
delelse om arbejdsmiljøproblemer
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Bedre retsstilling for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser
2.7.1. Lempelse af frist for ophævelse af uddannelsesaftale
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.2. Adgang til skoleoplæring og skoledelen i sager om seksuel chikane
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
UDKAST
6
2.7.3. Tydeliggørelse af reglerne om tilbagekaldelse af godkendelse som op-
læringsvirksomhed på grund af seksuel chikane
2.7.3.1. Gældende ret
2.7.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.4. Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirk-
somheder
2.7.4.1. Gældende ret
2.7.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
3.1. Ændringerne i ligebehandlingsloven
3.2. Ændringerne i lov om erhvervsuddannelser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4.1. Ændringerne i ligebehandlingsloven
4.2. Ændringerne i lov om erhvervsuddannelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Ændringerne i ligebehandlingsloven
5.2. Ændringerne i lov om erhvervsuddannelser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
UDKAST
7
1. Indledning
På baggrund af omfattende medieomtale af personlige historier om seksuel
chikane i forskellige brancher indkaldte regeringen i efteråret 2020 til tre-
partsforhandlinger om emnet som ét af i alt 14 initiativer. Den 4. marts 2022
indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter ’Trepartsaftale om initiativer
til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser’.
Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen. Re-
geringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det kræver, at der gøres
op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser.
Med aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om 17 initiati-
ver, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre fore-
byggelse og håndtering af seksuel chikane. Aftalen indeholder både initiati-
ver, der kræver lovændringer og øvrige initiativer, der på anden vis skal bi-
drage til et øget fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på
arbejdspladserne. Trepartsaftalens initiativer inddeler sig i følgende emner:
 Et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og højere godtgø-
relser i grove sager
 Fokus på seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads
 Øget viden om seksuel chikane
 Indsats i forhold til unge – bedre retsstilling for elever og lærlinge,
der har været udsat for seksuel chikane
 Et fremadrettet fokus på at modgå seksuel chikane
Lovforslaget har til formål at udmønte de initiativer i trepartsaftalen, der
kræver lovændringer. Det drejer sig om ændringer i ligebehandlingsloven,
arbejdsmiljøloven og lov om erhvervsuddannelser. Formålet med lovæn-
dringerne er at styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med den
kultur, der findes på nogle arbejdspladser.
Med ændringerne af ligebehandlingsloven foreslås for det første at tydelig-
gøre arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane. Efter bemærknin-
gerne til ligebehandlingsloven har arbejdsgiveren en pligt til at stille et chi-
kanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-
fang at sikre sine ansatte mod chikane. Denne pligt fremgår således ikke
direkte af den gældende formulering af lovens ordlyd, men af lovbemærk-
ningerne. Forslaget skal tydeliggøre arbejdsgiverens pligter i henhold til
lovgivningen direkte i lovens ordlyd og kodificere den retspraksis, der er på
området.
UDKAST
8
For det andet foreslås, at der gives retning til domstolene og nævn i forhold
til, hvilke kriterier, der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling
af godtgørelse i sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Lige-
ledes foreslås det, at der ved grove sager om seksuel chikane skal kunne
tildeles en højere godtgørelse end efter de gældende regler. Grove sager om
seksuel chikane vil almindeligvis være de sager, hvori der efter de gældende
regler udløses godtgørelser i den høje ende af spektret. Det vil f.eks. være
sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller hvor den krænkede tilhører
en udsat gruppe som f.eks. elever. Godtgørelsesniveauet foreslås hævet med
en tredjedel i grove sager. Forslaget skal understrege, at der med henvisning
til sagens omstændigheder bør være et større spænd ved udmålingen af godt-
gørelsen.
For det tredje foreslås det, at der gives mulighed for, at der kan søges tort-
godtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven. Efter de gældende regler
kan et krav mod krænkeren alene rejses efter erstatningsansvarsloven. For-
slaget skal sikre et øget fokus på, at den krænkede ud over godtgørelse fra
arbejdsgiver tillige kan søge godtgørelse fra den medarbejder, der har udø-
vet krænkelsen.
For det fjerde foreslås, at der i lovgivningen sættes fokus på, at faktiske om-
stændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede per-
sons troværdige forklaring, der giver anledning til at formode, at der er udø-
vet seksuel chikane. I nogle sager om seksuel chikane er der ingen vidner
eller andet bevismateriale, der underbygger, at seksuel chikane har fundet
sted, og partsforklaringer kommer derfor til at spille en central rolle i dom-
stolenes bevisbedømmelse. Formålet er at kodificere den retspraksis, som i
vidt omfang er gældende i dag.
I lovforslaget foreslås desuden en sproglig opdatering af begrebet ”sexchi-
kane” i ligebehandlingsloven.
Med lovændringen af arbejdsmiljøloven foreslås en modernisering og tyde-
liggørelse af bestemmelserne om de ansattes og arbejdslederens pligt til at
give meddelelse om problemer i arbejdsmiljøet, så det tydeligt fremgår, at
pligten også gælder i forhold til problemer i det psykiske arbejdsmiljø, her-
under seksuel chikane i arbejdet.
Med ændringerne af lov om erhvervsuddannelser foreslås, at reglen om frist
for ophævelse af uddannelsesaftaler i sager om seksuel chikane lempes. Ele-
verne og lærlingene får endvidere ret til at begynde i skoleoplæring eller
alternativt blive optaget i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes med
UDKAST
9
skoleoplæring, når der verserer en sag i Tvistighedsnævnet om seksuel chi-
kane. Reglerne for tilbagekaldelse af en virksomheds godkendelse som op-
læringsvirksomhed tydeliggøres, herunder i tilfælde af sager, hvor der er
truffet afgørelse om seksuel chikane i virksomheden. Endelig udvides kla-
geadgangen til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sproglig opdatering af begrebet ”sexchikane”
2.1.1. Gældende ret
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane som forskels-
behandling pga. køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller ind-
villigelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som begrundelse for en be-
slutning, der vedrører den pågældende.
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sexchikane, når der
udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med
seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons
værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, yd-
mygende eller ubehageligt klima.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige arbejdsvilkår, jf. stk.
1, også forbud mod sexchikane.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges vægt ved fastsæt-
telsen af godtgørelsen, at der har været tale om en krænkelse i form af sex-
chikane.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I ligebehandlingslovens gældende regler anvendes begrebet ”sexchikane”.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at
ændre ”sexchikane” til seksuel chikane, som vurderes at være en mere nuti-
dig betegnelse.
Det foreslås i § 1, stk. 4 og 6, § 4, stk. 2, og § 14, stk. 2, at ændre sexchikane
til seksuel chikane.
Forslaget indebærer alene en sproglig opdatering af begrebet ”sexchikane”,
og dermed ingen indholdsmæssige ændringer i ligebehandlingslovens defi-
nition.
UDKAST
10
2.2. Tydeliggørelse af arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane
2.2.1. Gældende ret
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane som forskels-
behandling pga. køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller ind-
villigelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som begrundelse for en be-
slutning, der vedrører den pågældende.
Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sexchikane, når der
udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med
seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons
værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, yd-
mygende eller ubehageligt klima.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejdsgiver, der be-
skæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvil-
kår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige arbejdsvilkår, jf. stk.
1, også forbud mod sexchikane.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis rettigheder er
krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilkendes en godtgørelse.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges vægt ved fastsæt-
telsen af godtgørelsen, at der har været tale om en krænkelse i form af sex-
chikane.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af lige-
behandlingsloven (Definitioner af forskelsbehandling, chikane og seksuel
chikane, ophævelse af lofter for godtgørelse m.v.) fremgår det, at "det ind-
fortolkes i lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en arbejds-
giver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår ar-
bejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestem-
melsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit
miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at
sikre sine ansatte mod chikane." (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, L
17 som fremsat, spalte 304).
2.2.1.1. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af ar-
bejdsgiver selv eller af ledende medarbejdere
En arbejdsgiver er efter retspraksis ansvarlig for egne og lederes handlinger,
hvor der også er fastslået såkaldt ”identifikation” mellem arbejdsgiver og
UDKAST
11
lederen. Dette gælder både i de situationer, hvor lederen er den direkte kræn-
ker (medmindre der er tale om helt abnorme handlinger), og i de situationer,
hvor lederen burde have grebet ind over for chikane mellem medarbejdere,
som lederen er bevidst om (U.1993.331S og ØL B-2788-16).
Hvis lederen er den direkte krænker, lægges der vægt på, om lederens hand-
ling var påregnelig for arbejdsgiveren. Vestre Landsretsdom fra 2015 (VL
B-2116-13) fastslår, at de handlinger, som en uddannelsesleder udsatte en
elev for, ikke var så abnorme, at arbejdsgiveren ikke kunne påregne dem.
Landsretten tiltrådte, at uddannelseslederen ved sine handlinger havde på-
draget virksomheden ansvar som arbejdsgiver (identifikation), og arbejds-
giveren blev idømt ansvar efter ligebehandlingsloven.
Hvis der ikke fastslås identifikation mellem arbejdsgiver og lederen, inde-
bærer det, at arbejdsgiveren efter omstændighederne kan blive ansvarlig for
krænkelsen, som var den begået af en menig medarbejder, jf. nedenfor under
punkt 2.2.1.2.
2.2.1.2. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af me-
nige medarbejdere
En arbejdsgiver kan efter omstændighederne være ansvarlig for menige
medarbejderes seksuelle chikane af en kollega.
Arbejdsgiveren kan desuden være forpligtet til at tage ansættelsesretlige
skridt over for krænkeren. Forpligtelsen til at reagere gælder også, hvis der
er tale om en enkeltstående handling.
I forhold til arbejdsgivers handlepligt beror omfanget af denne på en konkret
vurdering, som blandt andet er fastlagt i retspraksis. Fx har Østre Landsret i
en dom i 2017 (ØL B-2788-16) fastslået, at en virksomhed havde iværksat
tilstrækkelige tiltag i form af mødeafholdelse, høring af relevante parter, til-
deling af advarsel, ændring af referenceforhold, omrokering, forsøg på om-
placering og psykologbistand. Virksomheden blev ikke idømt ansvar efter
ligebehandlingsloven.
I forhold til arbejdsgivers forpligtelse til at stille et chikanefrit miljø til rå-
dighed henvises der til Østre Landsrets dom af 19. november 2021, BS-
27359/2020-OLR. Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt, at ar-
bejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens § 4
til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod den chikane, som A
udsatte hende for. Landsretten henviste til byrettens begrundelse for resul-
tatet. Byretten, Retten i Nykøbing Falster (dom af 1. juli 2020 (BS-
35803/2019-NYK)), udtalte i begrundelsen bl.a., at det måtte lægges til
UDKAST
12
grund, at sagsøgte, hverken før eller efter ledelsen var kommet til kendskab
med, at A chikanerede B, havde iværksat nogen foranstaltninger til at sikre
de ansatte mod seksuel chikane i form af eksempelvis en klar politik om
forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Herefter fandt byretten, at
arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt til, som arbejdsgiver, i rimeligt
omfang at sikre arbejdstageren mod chikane.
2.2.1.3. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af tred-
jemand
I retspraksis er det fastslået, at pligten til at sikre et chikanefrit miljø også
kan omfatte den situation, hvor en person, der ikke er ansat, udøver kræn-
kende adfærd over for en medarbejder, når der er tale om, at adfærden finder
sted i forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde.
Østre Landsret udtalte bl.a. i U 2019.3302 Ø, at det ikke i sig selv fritager
arbejdsgiveren for forpligtelserne i medfør af ligebehandlingslovens § 4, at
den person, der udøver krænkende adfærd over for en medarbejder, ikke
selv er ansat, når adfærden finder sted i forbindelse med medarbejderens
udførelse af sit arbejde. Sagen handlede om en borger, der krænkede en an-
sat (handicaphjælper). I den konkrete sag fandt Landsretten det godtgjort, at
arbejdsgiveren havde opfyldt sin forpligtelse i medfør af ligebehandlingslo-
vens § 4 ved iværksættelse af tilstrækkelige tiltag for at hindre den seksuelle
chikane.
Med dommen omfatter arbejdsgiverens pligt til at stille et chikanefrit miljø
til rådighed og til at sikre de ansatte mod seksuel chikane i det konkrete
tilfælde den situation, hvor krænkelsen blev udøvet af en person, der ikke
var ansat af arbejdsgiveren, men hvor der var en særlig arbejdsmæssig og
situationsbestemt tilknytning mellem krænker og den ansatte. I den situation
havde arbejdsgiveren desuden samtidig en reel mulighed for at håndtere den
seksuelle chikane og træffe foranstaltninger for at bringe den seksuelle chi-
kane til ophør.
Den konkrete situation i dommen er kendetegnet ved, at der er tale om en
offentlig serviceopgave, som den pågældende arbejdsgiver ikke kan nægte
at udføre, og hvor arbejdsgiveren ikke har arbejdsgiveransvar/ansættelses-
kompetence, og dermed heller ikke kan sanktionere borgeren/patienten på
samme måde, som i tilfælde hvor en kollega/leder krænker en ansat.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
UDKAST
13
Det fremgår af ’Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på
arbejdspladser’ af 4. marts 2022, at aftaleparterne er enige om, at der er be-
hov for at tydeliggøre arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane i li-
gebehandlingslovens § 4, stk. 2. Efter bemærkningerne til ligebehandlings-
loven har arbejdsgiveren en pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed,
og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod
chikane. Denne pligt fremgår således ikke direkte af ligebehandlingslovens
§ 4, stk. 2, efter de gældende regler, men af lovbemærkningerne. Derfor er
det relevant at tydeliggøre arbejdsgiverens pligter i henhold til lovgivningen
direkte i ligebehandlingslovens § 4, stk. 2.
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det at ændre ligebehandlingslovens
§ 4, stk. 2, således, at det tydeliggøres i selve bestemmelsen, at arbejdsgive-
ren er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med
udførelsen af arbejdet, og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Den
foreslåede ændring af ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, skal kodificere den
retspraksis, der er på området og skabe klarhed om arbejdsgiverens forplig-
telse til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen
af arbejdet.
2.3. Præcisering af hvilke kriterier, der bør tillægges vægt ved udmå-
ling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgø-
relsesniveau i grove sager
2.3.1. Gældende ret
I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt princip, at der alene
kan ydes erstatning for skade, hvormed der er lidt et økonomisk tab. Herud-
over er der i visse tilfælde fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk
skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen af
skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som lidelse, tort, ubehag
mv., hvor der ikke uden videre kan opstilles en objektiv økonomisk måle-
stok for skadens omfang og tabets størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fast-
sættes som erstatning for økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes
på grundlag af dokumenterede opgørelser af det økonomiske tab, som hæn-
delsen har medført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning
for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsev-
netab, og en godtgørelse til ofre for forbrydelser.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 3 (godtgø-
relse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørelse
UDKAST
14
for tort), § 26 a (godtgørelse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebe-
handlingslovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og retsple-
jelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig forfølgning), jf. forar-
bejderne til lov nr. 1709 af 27. december 2018 om forhøjelse af niveauet for
tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser m.v. (Folketingstidende 2018-
2019, tillæg A, L 93 som fremsat, spalte 4)
Godtgørelses- og erstatningskrav for personskade efter erstatningsansvars-
loven er omfattet af offererstatningsordningen, såfremt skaden er forvoldt
ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bort-
visning. Skadelidte vil dermed kunne få udbetalt sit krav på godtgørelse fra
Erstatningsnævnet.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejdsgiver, der be-
skæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvil-
kår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige arbejdsvilkår, jf. stk.
1, også forbud mod sexchikane.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis rettigheder er
krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilkendes en godtgørelse.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges vægt ved fastsæt-
telsen af godtgørelsen, at der har været tale om en krænkelse i form af sex-
chikane.
2.3.1.1. Godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter lige-
behandlingslovens § 14
Ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, gennemfører artikel 18 i det omarbej-
dede ligebehandlingsdirektiv, hvorefter medlemsstaterne i deres nationale
retsorden skal indføre de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og
effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab
og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grund-
lag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt for-
hold til det tab, den pågældende har lidt.
Det følger af direktivet, at der ikke på nationalt niveau på forhånd må fast-
sættes et maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste
skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i
direktivets betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet be-
handlet.
UDKAST
15
Ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, blev indført ved lov nr. 1709 af 27. de-
cember 2018 og trådte i kraft den 1. januar 2019. Med lovændringen blev
godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane forhøjet med en tredjedel i
forhold til det dagældende gennemsnitlige godtgørelsesniveau på 23.700 kr.
Samtidig skulle lovændringen sikre, at domstole og nævn ved fremtidige
udmålinger af godtgørelse efter ligebehandlingsloven tager hensyn til løn-
udviklingen, så godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-niveau.
Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet med en tredjedel kom i forlængelse af
justitsministerens retfærdighedsudspil, der bl.a. blev udmøntet ved en æn-
dring af erstatningsansvarsloven ved lov nr. 140 af 28. februar 2018. Lov-
ændringen trådte i kraft den 1. april 2018. Med lovændringen blev tortgodt-
gørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle krænkelser forhøjet med 1/3,
og niveauet for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet
med yderligere 1/3.
Det er særdeles vanskeligt at foretage en vurdering af, på hvilket specifikt
niveau godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane bør ligge, for at de
opleves som rimelige. Det skyldes, at der ikke er lidt et tab, der kan opgøres
i et pengebeløb. I sidste ende er det således et politisk spørgsmål, hvilket
generelt niveau godtgørelserne bør ligge på.
2.3.1.2. Retspraksis
I retspraksis er der eksempler på, hvilke kriterier domstolene tillægger vægt
ved udmåling af godtgørelser i sager om seksuel chikane efter ligebehand-
lingsloven.
I Østre Landsrets dom af 19. november 2021, BS-27359/2020-OLR, fandt
landsretten, at arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt efter ligebe-
handlingslovens § 4 til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod
den chikane, som A udsatte hende for. På den baggrund fandt landsretten,
at B var berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14.
Landsretten fandt under hensyn til omfanget, varigheden og karakteren af
krænkelserne, at godtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.
I Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05, tiltrådte landsretten, at
en landbrugselev havde været udsat for uønsket seksuel adfærd, verbalt og
fysisk af indehaveren ved berøring af hendes bryster og bagdel, og at inde-
haveren havde overtrådt ligebehandlingslovens § 4, jf. ligebehandlingslo-
vens § 14. Af de grunde, der var anført af byretten om størrelsen af godtgø-
relsen, fandt landsretten, at godtgørelsen passende skulle fastsættes til
25.000 kr. Byretten, Retten i Odense (dom af 27. januar 2005 (BS 2-
UDKAST
16
1699/2004) havde ved udmålingen af godtgørelsen lagt vægt på ansættel-
sesforholdets længde, at der var tale om en elev, og at der var en særdeles
betydelig aldersforskel.
I en dom fra Sø- og Handelsretten, U 1993.331 S, fandt retten, at en hovme-
ster havde udøvet seksuel chikane over for en stewardesse både verbalt og
fysisk ved bl.a. gentagne gange at have berørt hendes bryster og lår og at
have presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med ligebehandlingslo-
vens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et rederi, hæftede for godtgørelsen,
idet skibsføreren, som var rederiets repræsentant på skibet, var bekendt med
forholdet og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som han
ikke havde overholdt. Ved udmålingen af godtgørelsen fandt retten, at ste-
det for det passerede var af skærpende betydning, hvorimod forløbet var sket
i et forholdsvist kort tidsrum. Når der i øvrigt blev henset til beskaffenheden
af de beskrevne handlinger, fandt retten, at godtgørelsen skønsmæssigt
kunne fastsættes til 25.000 kr.
Dommene illustrerer, hvilke kriterier retten lægger vægt på ved udmåling af
godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 14. Det fremgår bl.a. af de
nævnte domme, at retten tillægger forhold som handlingens beskaffenhed,
omfang, varighed og karakteren af krænkelserne vægt ved udmålingen af
godtgørelsens størrelse. Derudover lægger retten vægt på, om der er tale om
et elevforhold, og om der er betydelig aldersforskel.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af ’Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på
arbejdspladser’ af 4. marts 2022, at aftaleparterne er enige om, at der er be-
hov for at give retning til domstole og nævn i forhold til, hvilke kriterier,
der bør tillægges vægt ved udmåling af godtgørelse efter ligebehandlingslo-
ven. Ligeledes er der enighed om, at der er behov for, at der ved grove sager
om seksuel chikane skal kunne tildeles en højere godtgørelse end efter de
gældende regler, og at godtgørelsesniveauet skal hæves med en tredjedel i
grove sager.
Det fremgår ikke af de gældende regler efter ligebehandlingslovens § 14,
stk. 2, hvilke konkrete kriterier retten kan tillægge vægt ved udmåling af
godtgørelse i sager om seksuel chikane. Der er i retspraksis eksempler på,
hvilke kriterier domstolene konkret har tillagt vægt. Selv om eksempler fra
retspraksis viser, hvilke kriterier domstole og nævn kan lægge vægt på ved
udmåling af godtgørelse, er det arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelses-
ministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at give retning til domstole
UDKAST
17
og nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør tillægges vægt i skærpende
retning ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane efter lige-
behandlingslovens § 14, stk. 2. Godtgørelsesniveauet i grove sager om sek-
suel chikane foreslås forhøjet med en tredjedel. Forslaget har til formål at
sikre, at arbejdsgivere, der ikke tager sager om seksuel chikane alvorligt og
håndterer sådanne sager ordentligt kan idømmes en højere godtgørelse.
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det at ændre ligebehandlingslovens
§ 14, stk. 2, således at der indsættes en henvisning til ligebehandlingslovens
§ 4, stk. 2.
Krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt bør tillægges vægt.
Disse omstændigheder vil f.eks. være handlingens beskaffenhed, varighed
af chikanen, alder, om der foreligger et over/underordnelsesforhold, om den
krænkede tilhører en udsat gruppe (f.eks. elever eller lærlinge mv.) eller har
en løsere tilknytning til arbejdspladsen (fx nogle vikarer og free-lancere).
Desuden bør det tillægges vægt, om der eksisterer et magtforhold. Arbejds-
giverens forebyggende indsats og håndtering af sagen, herunder om arbejds-
giveren har formuleret en personalepolitik om seksuel chikane bør tillige
tillægges vægt. Kriterierne vil ikke være udtømmende.
Forslaget skal understrege, at der med henvisning til sagens omstændighe-
der bør være et større spænd ved udmåling af godtgørelsen, og at der i grove
sager om seksuel chikane bør lægges vægt på grovheden som en skærpende
omstændighed ved udmåling af godtgørelser efter ligebehandlingslovens §
14, stk. 2.
Den foreslåede henvisning til ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, skal forhøje
godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane med en tredjedel i
forhold til de gældende regler.
Forslaget om at hæve godtgørelsesniveauet med en tredjedel i grove sager
om seksuel chikane er udtryk for et politisk ønske om at signalere, at seksuel
chikane er uacceptabelt, og at der skal gøres op med den kultur, der findes
på nogle arbejdspladser. Grove sager om seksuel chikane vil almindeligvis
være de sager, hvori der efter de gældende regler udløses godtgørelser i den
høje ende af spektret. Det vil f.eks. være sager, hvor der er tale om grove
krænkelser, eller hvor den krænkede tilhører en udsat gruppe som f.eks. ele-
ver. Forslaget har til formål at sikre, at der rettes fokus på, at seksuel chikane
skal tages alvorligt og håndteres ordentligt.
For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovforslagets § 1, nr. 3
og bemærkningerne hertil.
UDKAST
18
2.4. Mulighed for tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven
2.4.1. Gældende ret
I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt princip, at der alene
kan ydes erstatning for skade, hvormed der er lidt et økonomisk tab. Herud-
over er der i visse tilfælde fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk
skade. En ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen af
skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som lidelse, tort, ubehag
mv., hvor der ikke uden videre kan opstilles en objektiv økonomisk måle-
stok for skadens omfang og tabets størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fast-
sættes som erstatning for økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes
på grundlag af dokumenterede opgørelser af det økonomiske tab, som hæn-
delsen har medført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning
for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsev-
netab, og en godtgørelse til ofre for forbrydelser.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 3 (godtgø-
relse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørelse
for tort), § 26 a (godtgørelse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebe-
handlingslovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og retsple-
jelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig forfølgning), jf. forar-
bejderne til lov nr. 140 af 28. februar 2018 om forhøjelse af niveauet for
tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser m.v. (Folketingtidende 2017-2018,
tillæg A, L31, som fremsat, spalte 10)
Godtgørelseskrav for personskade efter erstatningsansvarsloven er omfattet
af offererstatningsordningen, såfremt skaden er forvoldt ved overtrædelse af
straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Skadelidte
vil dermed kunne få udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnævnet.
2.4.1.1. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane efter ligebe-
handlingsloven
Ligebehandlingsloven regulerer forholdet mellem en arbejdsgiver og en løn-
modtager i sager om seksuel chikane. Der er ikke mulighed for at søge godt-
gørelse i medfør af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har udø-
vet krænkelsen. Et krav mod krænkeren kan i dag alene rejses efter erstat-
ningsansvarsloven.
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejdsgiver, der be-
skæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejds-
vilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.
UDKAST
19
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige arbejdsvilkår, jf. stk.
1, også forbud mod sexchikane.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af lige-
behandlingsloven (Definitioner af forskelsbehandling, chikane og seksuel
chikane, ophævelse af lofter for godtgørelse m.v.) fremgår det, at "det ind-
fortolkes i lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en arbejds-
giver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår ar-
bejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestem-
melsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit
miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at
sikre sine ansatte mod chikane." (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, L
17 som fremsat, spalte 304).
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis rettigheder er
krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilkendes en godtgørelse.
Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges vægt ved fastsæt-
telsen af godtgørelsen, at der har været tale om en krænkelse i form af sex-
chikane.
I sager om seksuel chikane er der delt bevisbyrde. Det følger af ligebehand-
lingslovens § 16 a, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. ligebe-
handlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændighe-
der, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte
forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-
princippet ikke er blevet krænket.
Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens
§ 4, stk. 2, til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod
seksuel chikane, kan den ansatte således rejse et krav om godtgørelse mod
arbejdsgiveren efter ligebehandlingslovens § 14.
2.4.1.2. Ansvar efter erstatningsansvarsloven
2.4.1.2.1. Tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven
Erstatningsansvarsloven regulerer bl.a. de erstatnings- og godtgørelsespo-
ster for personskade og retsstridig krænkelse af en person, som en skadelidt
eller krænket kan kræve betalt, når skadevolderen er erstatningsansvarlig for
personskaden eller har udsat den pågældende for en retsstridig krænkelse.
Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for en
retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betale den
forurettede godtgørelse for tort.
UDKAST
20
Erstatningsansvarsloven indeholder derudover bestemmelser om arbejdsgi-
vers regresret over for arbejdstager ved erstatning som følger af dennes ufor-
svarlig adfærd, jf. § 23, og om flere erstatningsansvarlige og fordelingen af
erstatningsbyrden, jf. § 25.
Den, der udøver seksuel chikane, vil efter omstændighederne kunne pådrage
sig et ansvar og skulle betale tortgodtgørelse herfor i medfør af bestemmel-
sen. Det kan fx være en leder eller en kollega, der udøver seksuel chikane.
Det kan fx også være en borger, klient, kunde eller lign udøver seksuel chi-
kane overfor en medarbejder.
I sådanne tilfælde kan den person, der er udsat for chikane, kræve godtgø-
relse fra den person, der har udøvet chikanen.
2.4.1.2.2. Betingelser for tilkendelse af tortgodtgørelse
Ved ”tort” forstås i almindelighed en retsstridig krænkelse, som er egnet til
at påvirke en persons selv- og æresfølelse. Det er således den ydmygelse,
man som forurettet har været udsat for, der bestemmer, om man har krav på
tortgodtgørelse.
For at blive tilkendt tortgodtgørelse, skal der foreligge en culpøs krænkelse
af en vis grovhed. En skadevolder har handlet culpøst, når skaden er indtrådt
ved en handling eller undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som for-
sætlig eller uagtsom. Det er ikke en betingelse, at krænkelsen er strafbar.
Selv om det ikke er en betingelse, at krænkelsen er strafbar, vil betingelsen
om en grov culpøs krænkelse normalt være opfyldt, hvis krænkelsen ligele-
des er strafbar.
Seksuel chikane betragtes efter omstændighederne som en grov retsstridig
krænkelse, som dermed kan berettige til tortgodtgørelse. Den endelige af-
gørelse heraf beror dog på en konkret vurdering af omstændighederne i det
enkelte tilfælde.
2.4.1.2.3. Bevisbyrde
Der er i sager om godtgørelse efter erstatningsansvarsloven ikke fastsat sær-
lige bevisbyrderegler. Bevisbyrden følger således dansk rets almindelige
udgangspunkt, hvorefter det påhviler den, der påstår at have et krav mod en
anden person, at godtgøre, at kravet er berettiget. Det indebærer, at det på-
hviler den, der mener sig udsat for seksuel chikane fra en anden person at
godtgøre, at vedkommende har været udsat for den pågældende adfærd, og
at erstatningsbetingelserne i øvrigt er opfyldt.
2.4.1.2.4. Tortgodtgørelsesniveau
UDKAST
21
Ved en ændring af erstatningsansvarsloven ved lov nr. 140 af 28. februar
2018 blev tortgodtgørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle krænkelser
forhøjet med 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet vold-
tægt blev forhøjet med yderligere 1/3.
Det nuværende niveau for tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven er i
dag ved forsøg på voldtægt ca. 40.000-53.000 kr., mens det for fuldbyrdet
voldtægt er ca. 100.000 kr., hvilket kan stige til 116.000 kr. i grove tilfælde
og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særlige tilfælde. Niveauet
for tortgodtgørelse ved blufærdighedskrænkelser er efter praksis i størrel-
sesordenen 5.000-20.000 kr. afhængig af grovheden.
2.4.1.2.5. Retspraksis
Fra retspraksis kan nævnes en række eksempler, hvor retten har vurderet, at
krænkelsen havde en sådan grovhed, at den berettigede til tortgodtgørelse.
U 1993.331S angik, om en arbejdsgiver var ansvarlig for seksuel chikane
over for en stewardesse, der var udøvet af en hovmester. Retten fandt, at det
på baggrund af stewardessens forklaring, der blev støttet af vidneforklarin-
ger, måtte lægges til grund, at hovmesteren havde udøvet seksuel chikane
over for stewardessen både verbalt og fysisk ved bl.a. gentagne gange at
have berørt hendes bryster og lår og at have presset sig ind imod hende,
hvilket var i strid med ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgi-
ver, et rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederiets
repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og havde en omfattende
pligt til at beskytte sit personale, som han ikke havde overholdt. Hovmeste-
ren hæftede efter erstatningsansvarslovens § 26.
U 2004.916 V angik krænkelser af en kvindelig salgsassistent i form af be-
røring af bl.a. hendes bryster, ligesom hun i tre tilfælde var blevet taget om
livet, da hun stod ved et arkivskab. Endvidere blev det forklaret, at salgs-
chefen i et tilfælde bevidst havde siddet så tæt på salgsassistenten, at hun
ramte ham i skridtet, ligesom han i den forbindelse kørte sine fingerspidser
op og ned ad hendes hånd og arm. Det blev ikke tillagt afgørende betydning,
at salgsassistenten først på tydelig måde underrettede ledelsen, efter hun var
blevet opsagt. Tortgodtgørelsen blev under hensyn til krænkelsernes karak-
ter og omfang udmålt til 10.000 kr.
I U 2009.1309 V blev en blomsterdekoratør blev tilkendt 5.000 kr. i tort-
godtgørelse efter krænkelser af en medhjælper i forretningen. Krænkelserne
bestod bl.a. i, at medhjælperen tog fat i blomsterdekoratøren, da hun rejste
sig op, ligesom medhjælperen trak blomsterdekoratøren tæt ind til sig og
UDKAST
22
forsøgte at kysse hende, samtidig med at han tog hende på bagdelen og rørte
hendes bryst, da blomsterdekoratøren forsøgte at komme fri.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af ’Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på
arbejdspladser’ af 4. marts 2022, at aftaleparterne er enige om, at der er be-
hov for at sikre et øget fokus på, at den krænkede ud over godtgørelse fra
arbejdsgiver tillige kan søge tortgodtgørelse fra den medarbejder, der har
begået krænkelsen.
Efter de gældende regler skal et krav om godtgørelse rettes mod arbejdsgi-
ver og krænker efter to forskellige regelsæt i sager om seksuel chikane. Et
krav om godtgørelse mod arbejdsgiver skal rejses efter ligebehandlingslo-
vens § 14, jf. ligebehandlingslovens § 4, hvorimod et krav om tortgodtgø-
relse mod krænkeren skal rejses efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det således, at der indsættes et nyt
stk. 3 i ligebehandlingslovens § 14, hvorefter personer, der har været udsat
for seksuel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilken-
des en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået krænkelsen.
Forslaget betyder, at der gives mulighed for, at den krænkede ud over godt-
gørelse fra arbejdsgiver, tillige kan søge tortgodtgørelse i medfør af ligebe-
handlingsloven fra den medarbejder, der har begået krænkelsen. Der vil så-
ledes kunne rettes krav mod både arbejdsgiver og medarbejder efter forskel-
lige bestemmelser i ligebehandlingsloven. Forslaget skal sikre et øget fokus
på, at den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgiver tillige kan søge
godtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har
begået krænkelsen.
Med forslaget er der ikke tiltænkt en materiel ændring i retstilstanden i for-
hold til gældende ret. Der ændres således ikke på de almindelige betingelser
for at opnå tortgodtgørelse, herunder at krænkelsen skal have været egnet til
at påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse, og at det kræves, at krænkelsen
har en vis grovhed. Den endelige afgørelse heraf beror på en konkret vurde-
ring af omstændighederne i det enkelte tilfælde.
Man vil derudover også fortsat kunne rejse et krav for personskade efter
erstatningsansvarsloven, hvorved man omfattes af offererstatningsordnin-
gen, såfremt skaden er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven eller lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Skadelidte vil dermed kunne få ud-
UDKAST
23
betalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnævnet, forudsat at betingel-
serne efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, herunder
f.eks. §§ 1, 7, 10 og 13 i øvrigt er opfyldt.
Med forslaget gives der således mulighed for, at den krænkede kan vælge
enten at søge tortgodtgørelse efter ligebehandlingsloven eller erstatningsan-
svarsloven. Den krænkede kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter
både ligebehandlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme kræn-
kelse.
For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovforslagets § 1, nr. 4
og bemærkningerne hertil.
2.5. Tydeliggørelse af, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel
chikane kan påvises ved den krænkede persons troværdige forklaring
2.5.1. Gældende ret
I civile retssager er det retten, som på grundlag af bevisførelsen afgør, hvilke
faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for en sags pådømmelse,
jf. retsplejelovens § 344, stk. 1. Bestemmelsen fastslår princippet om fri be-
visbedømmelse. Princippet indebærer, at rettens bedømmelse af vægten af
de enkelte beviser i en retssag er fri i den forstand, at den ikke er bundet ved
lovregler. Bevisbedømmelsen skal dog udøves på en objektiv måde.
Lovgivningen indeholder på flere områder særlige regler om bevisbyrdefor-
delingen i retssager mellem private parter, dvs. regler om, hvilken af par-
terne der bærer risikoen for en eventuel tilbageværende tvivl, når alle bevi-
ser er fremlagt for retten.
En sådan regel om fordelingen af bevisbyrden findes i ligebehandlingslo-
vens § 16 a. Det følger af ligebehandlingslovens § 16 a, at hvis en person,
der anser sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk.
1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at
der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modpar-
ten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. I sager
om seksuel chikane er der således delt bevisbyrde.
I nogle sager om seksuel chikane er der ingen vidner eller andet bevismate-
riale, men alene en forklaring fra den person, der anser sig for krænket, og
en modstridende forklaring fra den person, som beskyldningen rettes imod
(påstand mod påstand). I sådanne sager har det afgørende betydning, om og
i hvilket omfang retten finder forklaringen fra den person, der anser sig for
krænket troværdig, og dermed egnet til at påvise faktiske omstændigheder,
UDKAST
24
som giver anledning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane, sådan
at bevisbyrden overgår til modparten.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane
på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at aftaleparterne er enige om, at der er
behov for at tydeliggøre i lovgivningen, at retten kan lægge vægt på parts-
forklaringer ved vurderingen af, om der er påvist faktiske omstændigheder,
der giver anledning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane.
Beskæftigelsesministeriet finder, at dette kan ske ved at ændre ligebehand-
lingslovens § 16 a, så sager om seksuel chikane fremhæves eksplicit i be-
stemmelsen, mens det i bemærkningerne til lovændringen udtrykkeligt an-
føres, at domstolene kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurderingen
af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at for-
mode, at der er udøvet seksuel chikane. Tilføjelsen til lovteksten og be-
mærkningerne hertil skal tilsammen tydeliggøre, at faktiske omstændighe-
der i sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsfor-
klaring.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret, hvorefter
partsforklaringer allerede indgår i bevisførelsen og efter omstændighederne
kan være tilstrækkeligt til at skabe en formodning om forskelsbehandling,
som det efterfølgende er op til modparten at afkræfte. Men forslaget vil ty-
deliggøre dette.
Med forslaget gribes der endvidere ikke ind i den fri bevisbedømmelse.
Rettens bevisbedømmelse vil altid være en konkret og individuel vurdering,
der er baseret på, hvad der er kommet frem under bevisførelsen, og tilføjel-
sen binder således ikke retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i
den konkrete sag.
Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
5.
2.6. Tydeliggørelse af arbejdslederens og de ansattes pligt til at give
meddelelse om arbejdsmiljøproblemer
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021 (arbejdsmiljøloven), at hvis arbejdslederen bli-
ver bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker eller
UDKAST
25
sygdom, skal arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren ikke af-
værges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre ar-
bejdsgiveren bekendt med forholdet.
Videre følger det af § 28, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis de ansatte bliver
opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller
sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem
af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 1, at loven omfatter både det fy-
siske og det psykiske arbejdsmiljø.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Bestemmelserne i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, er indført med arbejdsmiljø-
loven i 1977 og er ikke blevet ændret siden.
Da arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejds-
miljø, findes det hensigtsmæssigt, at det tydeligt fremgår af lovens bestem-
melser, at de vedrører både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det
psykiske arbejdsmiljø dækker bl.a. seksuel chikane i arbejdet.
Formuleringerne i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, om ”fejl og mangler” viser
ikke med tilstrækkelig tydelighed, at der menes problemer i både det fysiske
og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor foreslås det, at dette bliver tydeliggjort
ved at modernisere sprogbrugen i bestemmelserne. Formålet er at lette for-
ståelsen af lovens bestemmelser og undgå misforståelser, herunder om,
hvorvidt bestemmelserne omfatter seksuel chikane i arbejdet.
Det foreslås, at begrebet ”fejl og mangler” i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2,
ændres til ”problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”, så det tyde-
ligt fremgår, at bestemmelsen dækker både det fysiske og det psykiske ar-
bejdsmiljø.
Samtidig foreslås det, at ordene ”som de ikke selv kan rette” i § 28, stk. 2,
ændres til ”som de ikke selv kan løse” så sprogbrugen passer til både det
fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstil-
stand, og præciseringen af bestemmelsen vil ikke ændre på, at arbejdsgive-
UDKAST
26
ren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdslederens og de an-
sattes pligter og strafansvar ændres ikke med tydeliggørelsen og moderni-
seringen af sprogbrugen, ligesom Arbejdstilsynets tilsynspraksis på området
heller ikke ændres.
2.7. Bedre retsstilling for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser
2.7.1. Lempelse af frist for ophævelse af uddannelsesaftale
2.7.1.1. Gældende ret
Efter § 60, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en uddannelsesaftale
ikke opsiges af aftalens parter.
Baggrunden for, at der ikke er en ensidig mulighed for at opsige en uddan-
nelsesaftale, er, at uddannelsesaftaler har et videregående uddannelsesmæs-
sigt formål sammenlignet med øvrige ansættelsesforhold.
Selvom uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigelige, kan der være
tilfælde, hvor det er nødvendigt at bringe en aftale til ophør.
Det fremgår således af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at den
anden part kan hæve aftalen, hvis en af parterne i uddannelsesaftalen væ-
sentligt misligholder sine forpligtelser.
En tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirksomheden kan
alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig,
jf. § 63, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis der ikke kan opnås forlig
efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 63, stk.
2.
Tvistighedsnævnet tager stilling til, om der foreligger en væsentlig mislig-
holdelse, der kan begrunde, at uddannelsesaftalen berettiget kan hæves af
enten eleven eller lærlingen på den ene side eller oplæringsvirksomheden
på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen indbringes for
domstolene af hver af parterne, jf. § 65, stk. 4.
Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane som defineret
i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse,
der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale, jf. f.eks. Tvistigheds-
nævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).
Fra nævnets årsberetning 2015:
UDKAST
27
”Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013 Eleven ophævede uddannelsesafta-
len med den begrundelse, at hun havde arbejdet alt for meget, og at hun var
blevet udsat for sexchikane. Tvistighedsnævnet fandt det godtgjort, at ele-
ven havde været udsat for grov seksuel chikane af såvel verbal som fysisk
karakter fra indehaverens side og tilkendte eleven 25.000 kroner i godtgø-
relse efter ligebehandlingsloven samt 50.000 kroner for tab af uddannelses-
gode, idet forholdet ansås for at udgøre en væsentlig misligholdelse af ud-
dannelsesaftalen. Uanset at fristen efter erhvervsuddannelseslovens § 61,
stk. 3, ikke var overholdt, fandtes eleven under hensyn til karakteren af
krænkelsen og til den stærke psykiske påvirkning, denne krænkelse havde
på hende, ikke afskåret fra at hæve uddannelsesaftalen. Eleven fik herudover
erstattet sine udgifter til psykologbistand. Eleven fik endvidere tilkendt et
skønsmæssigt beløb i løn for overarbejde samt en godtgørelse efter ansæt-
telsesbevisloven på 7.500 kroner, idet uddannelsesaftalens pkt. 8 om refe-
renceoverenskomst ikke var udfyldt.”
Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om seksuel chikane, kan
eleven eller lærlingen optages til skoleoplæring på baggrund af en vurdering
fra skolen om, at uddannelsesaftalen er mistet uforskyldt, hvis Tvistigheds-
nævnet har afgjort, at ophævelsen var berettiget. Dette har tillige betydning
i forhold til elevens eller lærlingens mulighed for at blive optaget i skolede-
len, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.
Det fremgår således af § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en
elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, skal tilby-
des skoleoplæring, hvis eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder kriterierne
om at være egnet og lærepladssøgende. Tilsvarende gælder for adgang til
skoleundervisning, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring, jf. §
66 e, stk. 2.
Det fremgår endvidere af § 61, stk. 3, at ophævelse af uddannelsesaftalen
skal ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til
eller ved anvendelse af almindelig agtpågivende burde have fået kendskab
til den omstændighed, der begrunder ophævelsen. Hvis ophævelsen sker ef-
ter fristens udløb, vil ophævelsen blive anset for uberettiget.
I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet under hensyn til kræn-
kelsens karakter og den psykiske påvirkning, en krænkelse kan have på ele-
ven eller lærlingen, konkret vurdere, at fristen på 1 måned ikke finder an-
vendelse, jf. Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).
.
UDKAST
28
Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper er ikke beskre-
vet i ovenstående beskrivelse.
2.7.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I forbindelse med ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane
på arbejdspladser” af 4. marts 2022 understreges det, at seksuel chikane som
defineret i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er en væsentlig mislig-
holdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale. Dette er i
overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis på området. Hæves ud-
dannelsesaftalen på baggrund af seksuel chikane vurderes uddannelsesafta-
len således at være mistet uforskyldt. Understregningen i trepartsaftalen
heraf griber ikke ind i Tvistighedsnævnets kompetence til at vurdere spørgs-
målet konkret og indebærer heller ikke en indskrænkning af hvilke øvrige
forhold, der vil kunne indebære en væsentlig misligholdelse, der berettiger
ophævelse af uddannelsesaftalen.
Der er ikke tilsigtet en ændring af elevens eller lærlingens standpunktsrisiko
i forhold til, om der foreligger seksuel chikane.
Det følger endvidere af nævnets praksis, at fristen på 1 måned for ophævelse
af uddannelsesaftalen efter en konkret vurdering kan fraviges i sager om
seksuel chikane. Baggrunden herfor er, at den psykiske påvirkning af kræn-
kelsen på eleven eller lærlingen kan gøre det vanskeligt at reagere hurtigt i
situationen.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 61, stk. 3, i lov om erhvervsuddan-
nelser, således at der i sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen
hæver uddannelsesaftalen, efter en konkret vurdering kan ses bort fra fristen.
Herefter vil det udtrykkeligt fremgå af lov om erhvervsuddannelser, at fri-
sten i sager om seksuel chikane efter en konkret vurdering kan lempes.
Der er tale om kodificering af gældende praksis på området.
Trepartsaftalens fokus, og dermed lovændringen i § 61, har alene til formål
at regulerer seksuel chikane. Der tilsigtes derfor ikke ændringer i Tvistig-
hedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
2.7.2. Adgang til skoleoplæring og skoledelen i sager om seksuel
chikane
2.7.2.1. Gældende ret
UDKAST
29
Det fremgår af § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en egnet
lærepladssøgende elev eller lærling, der uforskyldt har mistet sin uddannel-
sesaftale, kan optages i skoleoplæring.
Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvi-
stighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring,
før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden,
jf. § 66 a, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 66 e, stk. 2, kan elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet deres
uddannelsesaftale, blive optaget i skoledelen af uddannelsen, hvis uddan-
nelsen ikke udbydes med skoleoplæring.
For elever og lærlinge i uddannelser uden skoleoplæring finder bestemmel-
sen i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse, jf. hertil § 66 e, stk. 2, 3.
pkt. Dette indebærer, at disse elever og lærlinge ikke kan blive optaget på
skoledelen, hvis der verserer en tvist om uddannelsesaftalen i fagligt udvalg
eller hos Tvistighedsnævnet.
Det følger i øvrigt af § 66 i, at skolen og eleven eller lærlingen under hele
skoleoplæringen skal søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter
resten af uddannelsen. Dette gælder også for elever og lærlinge optaget i
skoleundervisning, hvis der ikke er skoleoplæring i uddannelsen.
2.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Seksuel chikane som defineret i ligebehandlingsloven er som udgangspunkt
en væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen, der betyder, at eleven el-
ler lærlingen er berettiget til at hæve uddannelsesaftalen efter § 61, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser. Dette er i overensstemmelse med Tvistigheds-
nævnets praksis på området. Uddannelsesaftalen vil dermed også som ud-
gangspunkt være mistet uforskyldt, hvilket efter reglerne i lov om erhvervs-
uddannelser er en betingelse for at blive optaget i skoleoplæring samt i sko-
leundervisning, hvis der ikke for den konkrete uddannelse er adgang til sko-
leoplæring. Forslaget indebærer ikke en ændring af Tvistighedsnævnets
kompetence til at vurdere spørgsmålet konkret og indebærer heller ikke en
indskrænkning af hvilke øvrige forhold, der vil kunne indebære væsentlig
misligholdelse, der berettiger ophævelse af uddannelsesaftalen.
Der er et behov for, at elever og lærlinge, der har en verserende sag ved
Tvistighedsnævnet eller domstolene om seksuel chikane og ophævelse af
uddannelsesaftalen som følge heraf, får mulighed for at komme i skoleop-
UDKAST
30
læring. Desuden skal elever på uddannelser uden skoleoplæring have mu-
lighed for optagelse på uddannelsens skoledel. Dette vil sikre, at de pågæl-
dende elever og lærlinge ikke skal afbryde deres uddannelsesforløb, mens
sagen verserer, men at de får mulighed for at fortsætte i deres uddannelse,
selvom de har været nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 66 a i lov om erhvervsuddannelser,
således at eleven eller lærlingen skal kunne blive optaget i skoleoplæring,
når der er en verserende sag om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Mu-
ligheden finder anvendelse, når der er indgivet et klageskrift til Tvistigheds-
nævnet.
Eleven eller lærlingen får med det foreslåede også mulighed for at fortsætte
i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domsto-
lene. Muligheden for at fortsætte i skoleoplæringen under domstolsbehand-
lingen gælder dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i sagen
om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Eleven eller lærlingen vil kunne
indgå en ny uddannelsesaftale.
Det foreslås tillige at ændre § 66 e, således at der tilsvarende vil blive adgang
til at blive optaget på skoledelen, hvis der ikke er skoleoplæring i den kon-
krete uddannelse. Også her vil eleven eller lærlingen få mulighed for at
fortsætte i skoledelen, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for
domstolene. Muligheden for at fortsætte i skoledelen under domstolsbe-
handlingen gælder dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i
sagen om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet.
Den foreslåede bestemmelse forholder sig ikke til skoleoplæring i andre tvi-
ster end tvister om seksuel chikane, og ændrer ikke på § 66 a, stk. 2, eller
praksis herom i forhold til optagelse i skoleoplæring.
Optagelse i skoleoplæring og på skoledelen på uddannelser uden skoleop-
læring forudsætter som hidtil, at eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder be-
tingelserne for optagelse. Eleverne og lærlingene vil endvidere være forplig-
tet til at søge at fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af
uddannelsen, jf. § 66 i, i lov om erhvervsuddannelser.
Det opgøres årligt, om antallet af sager indbragt for Tvistighedsnævnet sti-
ger som følge af den nye ordning.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8-10, og bemærkningerne hertil.
UDKAST
31
2.7.3. Tydeliggørelse af reglerne om tilbagekaldelse af godken-
delse som oplæringsvirksomhed på grund af seksuel chikane
2.7.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en afgørelse
om, at en virksomhed kan godkendes som lærested, træffes på grundlag af
en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i over-
ensstemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsfor-
hold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer afgørelse om god-
kendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af
godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlin-
gen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om
de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder
som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser, som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 1256 af 29. december 2003.
Efter § 1 i bekendtgørelsen træffer det faglige udvalg afgørelse om godken-
delse af en virksomhed som lærested på grundlag af en konkret vurdering
af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse
med de regler om oplæring, der er fastsat i vedkommende uddannelsesbe-
kendtgørelse, og om virksomheden kan give eleven eller lærlingen tilfreds-
stillende oplæringsforhold.
Det følger af § 2, at det faglige udvalgs afgørelse træffes på grundlag af en
ansøgning fra en virksomhed, og at det faglige udvalg skal søge de oplys-
ninger, der er nødvendige for afgørelsen, tilvejebragt.
Det faglige udvalgs afgørelse efter § 1 skal i almindelighed gå ud på, at
virksomheden inden for en uddannelse godkendes, godkendes for en be-
stemt periode, godkendes for et eller flere nærmere angivne uddannelsesfor-
hold, eller godkendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere
angivne foranstaltninger, jf. § 5, stk. 1.
En godkendelse kan være begrænset til at angå bestemte dele af en erhvervs-
uddannelse eller et speciale, og godkendelsen kan være betinget af, at eleven
eller lærlingen modtager supplerende uddannelse på skole eller i en anden
UDKAST
32
virksomhed. Udvalget skal da, eventuelt ved samarbejde med skole eller lo-
kalt uddannelsesudvalg, søge at formidle, at sådan supplerende uddannelse,
herunder ved kombinationsaftale, kan etableres, jf. § 5, stk. 3.
Det fremgår videre af § 5, stk. 4, at en afgørelse, som ikke fuldt ud imøde-
kommer virksomhedens ansøgning, skal være ledsaget af en begrundelse og
en vejledning til virksomheden om, hvilke foranstaltninger virksomheden
skal gennemføre for at blive godkendt.
Efter § 6 kan de faglige udvalgs afgørelse indbringes for Ankenævnet ved-
rørende Praktikvirksomheder (nu: Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirk-
somheder).
Det følger tillige af § 6 a, at de faglige udvalg offentliggør en liste over
godkendte oplæringsvirksomheder. Det fremgår af § 6 a, stk. 2, at såfremt
de faglige udvalg tilbagekalder en godkendelse, skal udvalget straks foran-
ledige godkendelsen fjernet fra den offentliggjorte fortegnelse.
En erhvervsskole kan endvidere efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddan-
nelser godkende en virksomhed som lærested, men alene for en konkret
elev. Skolens afgørelse efter lovens § 46, stk. 1, skal derfor bygge på en
konkret vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en be-
stemt elev eller lærling, jf. § 46, stk. 2.
Der er i bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om erhvervsskolers god-
kendelse af praktikvirksomheder (nu: oplæringsvirksomheder) fastsat regler
om erhvervsskolers godkendelse af oplæringsvirksomheder. Det følger bl.a.
af bekendtgørelsen, at skolens afgørelse træffes på grundlag af principper
for godkendelse, som skolen har fastsat efter samråd med det lokale uddan-
nelsesudvalg.
Det følger endvidere af § 42, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at de
faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
oplæringsvirksomhederne. De faglige udvalg har i medfør af stk. 2, til en-
hver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksom-
heder, som har ansat elever og lærlinge, med henblik på at tilvejebringe op-
lysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i lov om erhvervsud-
dannelse eller i bekendtgørelser, at de faglige udvalg eller erhvervsskolen
kan tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirksomhed, hvis betingel-
serne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
UDKAST
33
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at en forvalt-
ningsmyndighed efter en konkret vurdering og med særlig begrundelse har
adgang til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, hvis f. eks. be-
tingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Oplysningerne om de oplæringsmæssige forhold kan f.eks. være tilvejebragt
i medfør af § 42 i lov om erhvervsuddannelser som led i de faglige udvalgs
tilsyn med virksomheder, der er godkendt som oplæringsvirksomhed.
Det er således fast antaget i praksis, at en godkendelse som oplæringsvirk-
somhed efter lov om erhvervsuddannelser, kan tilbagekaldes af det faglige
udvalg (og tillige erhvervsskolen, hvis godkendelsen er meddelt af erhvervs-
skolen), hvis godkendelsesbetingelserne ikke længere foreligger.
Se hertil eksempelvis Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheders (nu: Oplæ-
ringsvirksomheder) afgørelse af 9. august 2018 i sag 03.2018, hvor ”Anke-
nævnet bemærkede, at erhvervsuddannelseslovens § 46 giver det faglige ud-
valg hjemmel til at tilbagekalde eller ændre en godkendelse, hvis betingel-
serne for godkendelsen ikke længere er opfyldt…”. (Ankenævnet vedr.
Praktikvirksomheders årsberetning 2018.) Den konkrete sag vedrørte alene
en ændring af godkendelsen, men ikke en afgørelse om tilbagekaldelse.
Tilbagekaldelse vil f. eks. være relevant, hvis virksomheden har haft gen-
tagne sager om seksuel chikane, som ikke er blevet håndteret. Virksomhe-
den kan på den baggrund ikke længere anses at kunne give eleverne tilfreds-
stillende oplæringsforhold, og derfor er betingelsen for godkendelsen af
virksomheden som oplæringsvirksomhed ikke længere tilstede.
Godkendelsen kan også i andre sager tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke
længere opfylder betingelserne for at være godkendt.
Se hertil f.eks. Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheders (nu: Oplærings-
virksomheder) afgørelse af 29. februar 2016 i sag 09.2015, som refereret i
Ankenævnets årsberetning 2016:
”Metalindustriens Uddannelsesudvalg fratog en virksomhed en tidligere
meddelt godkendelse som praktiksted til uddannelsen som finmekaniker
med specialet våbenmekaniker, idet udvalget fandt, at virksomheden ikke
kunne give eleverne tilfredsstillende oplæringsforhold, og at betingelserne
for at være godkendt som praktiksted ikke længere var opfyldt. Udvalget
henviste herved til, at virksomheden i perioden 2009 til 2015 havde haft tre
elever, der alle havde fået ophævet uddannelsesaftalen med begrundelse om
psykisk chikane fra virksomhedens side, at lederen af praktikstedet tidligere
UDKAST
34
havde nedlagt en elev fysisk, og at virksomheden ikke havde færdiguddan-
net elever siden 2007. Virksomheden klagede over afgørelsen til ankenæv-
net. Udvalget oplyste under ankenævnets behandling af sagen, at udvalget
vurderede, at virksomheden fagligt levede op til uddannelsesbekendtgørel-
sens bestemmelser, men at man ikke havde fundet det muligt at iværksætte
mindre indgribende foranstaltninger end en tilbagekaldelse af godkendel-
sen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre udvalgets afgørelse og
henviste som begrundelse herfor til de samme forhold som udvalget.”
Der er hverken i loven eller i bekendtgørelse fastsat regler om tilbagekaldel-
sen, herunder grundlaget for de faglige udvalgs behandling af sagen, hvem
der kan indbringe sagen for fagligt udvalg og på hvilket grundlag fagligt
udvalg skal træffe afgørelse på. Dette gælder ikke kun i forhold til sager om
seksuel chikane, men helt generelt. Tilsvarende er der ikke fastsat regler for
erhvervsskolernes tilbagekaldelse af en godkendelse.
2.7.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med trepartsdrøftelserne om sek-
suel chikane drøftet grundlaget for og mulighederne for at tilbagekalde en
godkendelse i tilfælde af sager om seksuel chikane.
Der er som beskrevet i afsnit 2.7.3.1 ovenfor ikke fastsat regler om de fag-
lige udvalgs eller erhvervsskolernes mulighed for at tilbagekalde en god-
kendelse som oplæringsvirksomhed, hvis betingelserne for godkendelsen
ikke længere er opfyldt. Muligheden følger implicit af, at når et fagligt ud-
valg kan godkende en virksomhed som lærested, kan et fagligt udvalg også
tilbagekalde godkendelsen, hvis betingelserne for godkendelsen ikke læn-
gere er opfyldt. Tilsvarende gælder for erhvervsskolens tilbagekaldelse af
en godkendelse.
Grundlaget for et fagligt udvalgs eller en erhvervsskoles behandling af en
sag om tilbagekaldelse af en godkendelse, hvem der kan indbringe sagen for
fagligt udvalg eller erhvervsskolen, samt hvilket grundlag afgørelsen skal
træffes på, er derfor ikke beskrevet i hverken lov om erhvervsuddannelser
eller tilhørende bekendtgørelser.
Oplæringsvirksomhederne har en afgørende rolle i forhold til elevers og lær-
linges læring og trivsel og dermed for erhvervsuddannelsernes kvalitet og
evne til at tiltrække de unge.
Det er i den forbindelse væsentligt, at rammerne for det faglige udvalgs og
erhvervsskolens afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen er kendte og
UDKAST
35
klare, hvis det konstateres, at en virksomhed ikke længere lever op til betin-
gelserne for godkendelsen. Det sikrer opmærksomhed på muligheden for at
tilbagekalde en godkendelse og en ensrettet sagsbehandling i tilbagekaldel-
sessager.
Det er på den baggrund Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
reglerne om muligheden for at tilbagekalde en godkendelse som lærested i
sager om seksuel chikane bør præciseres.
Det foreslås, at det indsættes i § 46 i lov om erhvervsuddannelser, at en
godkendelse som lærested efter § 31 vil kunne tilbagekaldes helt eller del-
vist, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
En godkendelse kan tilbagekaldes delvist, f.eks. i form af en afgrænsning af
den meddelte godkendelse til f.eks. en konkret afdeling. Dette kan være ak-
tuelt særligt i relation til større virksomheder med flere godkendelser på
samme adresse, virksomheder med kædegodkendelser, virksomheder som
har samme cvr-nr. på flere adresser o.s.v.
Det vil endvidere blive præciseret i § 46, stk. 3, at børne- og undervisnings-
ministerens bemyndigelse til efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser at fastsætte regler om godkendelsen,
endvidere vil omfatte regler om tilbagekaldelse af godkendelsen.
Hjemlen til at fastsætte regler om tilbagekaldelsessager vil blive udmøntet i
form af regler, der præciserer, hvornår parterne i det faglige udvalg eller
erhvervsskolen kan rejse en sag om tilbagekaldelse af en virksomheds god-
kendelse som oplæringsvirksomhed. Dette vil bl.a. være, når virksomheden
gentagne gange har haft sager om seksuel chikane, som ikke er blevet hånd-
teret. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at fagligt udvalgs eller
erhvervsskolens vurdering vil skulle ske på baggrund af relevante afgørelser
om seksuel chikane truffet af myndigheder, nævn eller domstole.
Der vil blive fastsat regler om, at de faglige udvalg og erhvervsskolerne –
som ved godkendelsessager – skal sikre sagen om tilbagekaldelse oplyst i
sin helhed og på det grundlag træffe afgørelse ved inddragelse af samtlige
relevante momenter.
Er der tale om vurdering af tilbagekaldelse af en godkendelse på grund af
sager om seksuel chikane, vil det faglige udvalg og erhvervsskolen skulle se
på konkrete afgørelser i sager om seksuel chikane, omfanget af den seksu-
elle chikane, virksomhedens størrelse, hvordan virksomheden har håndteret
UDKAST
36
sagerne, og hvilke tiltag, virksomheden har iværksat for at undgå gentagel-
ser m.v. Virksomhedens størrelse kan være relevant i forhold til vurderin-
gen af, om den konkrete sag generelt for virksomheden vil indebære, at ele-
ver og lærlinge ikke kan tilbydes tilfredsstillende oplæringsforhold, jf. også
nærmere nedenfor.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at det faglige udvalg og erhvervs-
skolen i sager om seksuel chikane vil skulle tage højde for, hvor i virksom-
heden sagerne er konstateret med henblik på at vurdere, om en tilbagekal-
delse af godkendelsen som oplæringsvirksomhed er relevant i forhold til det
område, eleverne eller lærlingene er beskæftiget. Det gælder særligt i rela-
tion til større virksomheder med flere godkendelser på samme adresse, virk-
somheder med kædegodkendelser, virksomheder som har samme cvr-nr. på
flere adresser osv.
Afgørelse om godkendelser af virksomheder som lærested træffes af de fag-
lige udvalg hhv. erhvervsskolerne i medfør af § 31, stk. 1 og 2.
Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til § 31, stk. 1 og 2, i § 46, stk.
1, således at sammenhængen mellem de to bestemmelser tydeliggøres.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-4, samt bemærkningerne hertil.
2.7.4. Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrørende Op-
læringsvirksomheder
2.7.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en afgørelse
om, at en virksomhed kan godkendes som lærested, træffes på grundlag af
en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i over-
ensstemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsfor-
hold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer afgørelse om god-
kendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1. Tilsvarende kan de faglige udvalg
træffe afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen, hvis betingelserne her-
for ikke længere er opfyldt.
En tilbagekaldelse af fagligt udvalgs godkendelse kræver – lige som ved
godkendelsen af en virksomhed – at der er enighed herom i fagligt udvalg.
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en afgørelse i
henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som lærested, af
UDKAST
37
virksomheden kan indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirk-
somheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed. Dette omfatter også en afgørelse om tilbagekaldelse af godkendel-
sen, selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, jf. også Anke-
nævnet vedrørende Praktikvirksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) sag
09.2015), som refereret i afsnit 2.7.3.1.
Det er alene den pågældende virksomhed, der har mulighed for at indbringe
en klage for ankenævnet.
2.7.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
En afgørelse i fagligt udvalg om godkendelse af en virksomhed som lære-
sted eller om tilbagekaldelse af godkendelsen helt eller delvist efter § 46, jf.
§ 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan kun træffes, hvis der er enig-
hed i det faglige udvalg herom.
Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i udvalgene har ikke efter de
gældende regler mulighed for at få prøvet en afgørelse efter § 46, jf. § 31,
stk. 1, i Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, hvis der ikke er
enighed i fagligt udvalg om afgørelsens udfald, hverken i sager om seksuel
chikane eller i øvrige sager. Baggrunden herfor er, at det alene er den på-
gældende virksomhed, der har mulighed herfor efter § 47, stk. 1.
Det foreslås, at § 47 i lov om erhvervsuddannelser ændres, således at en
afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist, udover
af virksomheden selv, tillige vil kunne indbringes for Ankenævnet vedrø-
rende Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsen-
tanter i det faglige udvalg.
Forslaget indebærer ikke, at arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i
udvalgene får mulighed for at indbringe en afgørelse om hel eller delvis
godkendelse, herunder manglende godkendelse, for Ankenævnet vedrø-
rende Oplæringsvirksomheder. Dette vil som hidtil alene være muligt for
den pågældende virksomhed, der har ansøgt om godkendelsen.
Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i udvalgene vil heller ikke
kunne indbringe en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af godken-
delsen, da en afgørelse herom forudsætter enighed herom i fagligt udvalg.
Muligheden omfatter heller ikke afgørelser truffet af erhvervsskolerne, da
det er forudsat, at afgørelsen, som der ønskes indbragt for nævnet, er truffet
i regi af et fagligt udvalg.
UDKAST
38
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
3.1. Ændringerne i ligebehandlingsloven
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s
verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene, da de foreslåede ændringer
af ligebehandlingsloven sigter til at styrke efterlevelsen af ligebehandlings-
lovens forbud mod seksuel chikane.
3.2. Ændringerne i lov om erhvervsuddannelser
Med forslaget om at ændre lov om erhvervsuddannelser får elever og lær-
linge adgang til skoleoplæring eller skoledelen ved uddannelser uden skole-
oplæring, mens der verserer en sag om seksuel chikane, hvilket vil sikre, at
uddannelsesforløbet ikke afbrydes, og dermed bidrager til, at uddannelsen
gennemføres.
Forslaget vurderes dermed at have begrænsede positive konsekvenser for
Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, navnlig delmål 4.4 om at antallet af
unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og er-
hvervsrettede færdigheder og kompetencer for beskæftigelse, skal øges væ-
sentligt inden 2030.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4.1. Ændringerne i ligebehandlingsloven
Det er forbundet med usikkerhed at skønne over de økonomiske konsekven-
ser af forslaget om præcisering af forhold, der bør tillægges vægt ved udmå-
ling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørel-
sesniveau i grove sager, da der sandsynligvis er et mørketal for, hvor mange
personer der udsættes for seksuel chikane. Forslaget vurderes imidlertid
ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning, da
der føres et relativt lavt antal sager om seksuel chikane årligt.
Forslaget om at indføre mulighed for, at den krænkede ud over godtgørelse
fra arbejdsgiver tillige kan søge godtgørelse fra den medarbejder, der har
udøvet krænkelsen forventes at have meget begrænset betydning for antallet
af klager til Ligebehandlingsnævnet. Det er vurderet på baggrund af, at næv-
net i dag behandler omkring 300-400 sager om året om forskelsbehandling
på baggrund af alder, køn, handicap eller etnicitet og national oprindelse.
De øvrige forslag vurderes ikke at medføre merudgifter for det offentlige.
Forslagene har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.
UDKAST
39
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning været overvejet. Principperne er ikke relevante.
4.2. Ændringerne i lov om erhvervsuddannelser
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter til skoleoplæringstaxameter.
Da Børne- og Undervisningsministeriet har anslået, at 15 elever og lærlinge
med verserende sager vil tilgå skoleoplæring, og at varigheden i skoleoplæ-
ring for disse elever og lærlinge vil svare til den gennemsnitlige behand-
lingstid for afgjorte sager for 2018-2020 i Tvistighedsnævnet, forventes
merudgifterne til skoleoplæringstaxameter at udgøre 0,4 mio. kr. årligt.
Skønnet er forbundet med væsentlige usikkerheder, herunder blandt andet
hvor mange elever og lærlinge, der faktisk vil tilgå skoleoplæring, hvilke
uddannelser eleverne og lærlingene går på samt den faktiske varighed i sko-
leoplæring.
Det er vanskeligt at skønne over merudgifterne til skoleoplæringstaxameter
for sager, der går videre til domstolene, fordi virksomheden vælger at ind-
bringe Tvistighedsnævnets afgørelse. Der ventes, at blive tale om meget få
sager, og det må lægges til grund, at der er en behandlingstid på 6 måneder
ved domstolene. På grund af de store økonomiske usikkerheder om konse-
kvenserne af forslaget skal arbejdsmarkedets parter og regeringen mødes for
at drøfte situationen, hvis udgifterne væsentligt overstiger det skønnede ni-
veau.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for di-
gitaliseringsklar lovgivning. Det er særligt princip nr. 1 (enklere og klare
regler).
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Ændringerne i ligebehandlingsloven
Det er forbundet med usikkerhed at skønne over de økonomiske konsekven-
ser af forslaget om præcisering af forhold, der bør tillægges vægt ved udmå-
ling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørel-
sesniveau i grove sager, da der sandsynligvis er et mørketal for, hvor mange
personer der udsættes for seksuel chikane. Forslaget vurderes imidlertid
ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af betydning, da
der føres et relativt lavt antal sager om seksuel chikane årligt.
UDKAST
40
De øvrige forslag vurderes ikke at medføre merudgifter for erhvervslivet.
Forslagene vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervs-
livet af betydning.
5.2. Ændringerne i lov om erhvervsuddannelser
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter i Arbejdsmarkedets Uddan-
nelsebidrag (AUB) til skoleoplæringsydelse. Merudgifterne til skoleoplæ-
ringsydelse afholdes af arbejdsgivernes AUB-bidrag. Såfremt virksomheder
mister deres godkendelse, vil de endvidere ikke kunne opfylde deres måltal i Prak-
tikplads-AUB. Hermed bliver de pålagt et merbidrag i denne ordning.
Lovforslaget forventes ikke at påvirke virksomheders og iværksætteres mu-
ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, her-
under brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for, at den krænkede kan vælge enten at søge
tortgodtgørelse efter ligebehandlingsloven eller erstatningsansvarsloven.
Den krænkede kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter både ligebe-
handlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme krænkelse.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirek-
tiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om
gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd-
ning)).
De foreslåede ændringer til §§ 1, 4, 14 og 16 a har ikke betydning for Dan-
marks EU-retlige forpligtelser i henhold til det omarbejdede ligebehand-
lingsdirektiv.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2022 til den 12. august
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
UDKAST
41
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation
(AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Til-
lægsPension (ATP), Arbejdsmiljørådet, Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund,
Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,
Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesam-
fund, Dansk Metal, Dansk Musiker-forbund, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Teater, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og
Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer
Danske HF og VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Det
Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation (FH), Familieretshuset, FGU Danmark, Finans-
forbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA, Foreningen
af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Lige-
værd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, FSR- danske reviso-
rer, Fødevareforbundet NFF, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgi-
vere (GLS-A), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Ingeniørforeningen
(IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse
(KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, LandboUngdom, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landssammenslutningen af Handels-
skoleelever, Ledere af Ungdoms- og Voksenuddannelser i DJØF, Lederne
LOF Producentforeningen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen-
og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutning af Unge Med Handi-
cap, SMV Danmark, Studievalg Danmark, Sundhedskartellet, Tekniq Ar-
bejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
UDKAST
42
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Merudgifter til skoleoplæringstaxa-
meter på 0,4 mio. kr. årligt.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Merudgifter til skoleoplæringsydelse
i AUB.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget giver mulighed for, at
den krænkede kan vælge enten at søge
tortgodtgørelse efter ligebehandlings-
loven eller erstatningsansvarsloven.
Den krænkede kan således ikke tilken-
des tortgodtgørelse efter både ligebe-
handlingsloven og erstatningsansvars-
loven for samme krænkelse.
Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirek-
tiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om
gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd-
ning)).
UDKAST
43
De foreslåede ændringer til §§ 1, 4, 14 og 16 a har ikke betydning for Dan-
marks EU-retlige forpligtelser i henhold til det omarbejdede ligebehand-
lingsdirektiv.
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige mu-
ligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med be-
skæftigelse og erhverv (omarbejdning), herefter kaldet det omarbejdede li-
gebehandlingsdirektiv.
Ligebehandlingslovens definition i § 1, stk. 4 og 6 på seksuel chikane gen-
nemfører definitionen i artikel 2, stk. 1, litra d, i det omarbejdede ligebe-
handlingsdirektiv. I den danske oversættelse af direktivet er den engelske
term "sexual harassment" oversat til "sexchikane".
Det foreslås i § 1, stk. 4 og 6, § 4, stk. 2, og § 14, stk. 2, at ændre sexchikane
til seksuel chikane. Ændringen er alene en ren sproglig opdatering af begre-
bet "sexchikane", og indebærer dermed ingen indholdsmæssige ændringer i
ligebehandlingslovens definition.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens § 4, stk.
1, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle
dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens § 4, stk.
2, at lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1 også omfatter forbud mod sexchikane.
Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af lige-
behandlingsloven (Definitioner af forskelsbehandling, chikane og seksuel
chikane, ophævelse af lofter for godtgørelse m.v.) fremgår det, at "det ind-
fortolkes i lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en arbejds-
giver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår ar-
bejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestem-
melsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit
miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at
sikre sine ansatte mod chikane." (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, L
17 som fremsat, spalte 304).
UDKAST
45
Det foreslås, at ændre ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, således, at det tyde-
liggøres i selve bestemmelsen, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille et
chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til
at håndtere tilfælde af seksuel chikane.
Forslaget vil kodificere den retspraksis, der er på området og skabe klarhed
om arbejdsgivernes forpligtelse til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i
forbindelse med udførelsen af arbejdet.
For en nærmere gennemgang af retspraksis henvises til afsnit 2.2.1. i de al-
mindelige bemærkninger.
I forhold til arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af en ikke-ansat
person over for en af arbejdsgiverens medarbejdere, vil arbejdsgiverens an-
svar forudsætte, at der er tale om, at en medarbejder udsættes for seksuel
chikane i forbindelse med udførelsen af sine opgaver for arbejdsgiveren, og
at arbejdsgiveren i den konkrete situation har reel mulighed for at træffe
foranstaltninger, der kan bringe den seksuelle chikane til ophør eller undgå,
at chikanen sker.
Forpligtelsen vil fx kunne være relevant i situationer, hvor en medarbejder
har en vedvarende kontakt med fx en borger eller en bestemt kunde, men
det vil altid bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der vil være
en pligt efter ligebehandlingslovens § 4 til at stille et chikanefrit miljø til
rådighed.
Pligten til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at sikre de ansatte
mod seksuel chikane, hvor krænkelsen blev udøvet af en person, der ikke er
ansat af arbejdsgiveren, vil således skulle vurderes ud fra, om en sådan pligt
står i rimeligt forhold til de handlemuligheder arbejdsgiveren har til, at
krænkelser undgås og i forhold til at kunne stoppe krænkelsen.
Seksuel chikane er også reguleret i arbejdsmiljøloven. Ifølge reglerne i ar-
bejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiveren en forpligtelse til at sikre, at den
ansatte udfører arbejde i et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder, at
arbejdsgiveren efter arbejdsmiljøloven har en generel forebyggelsespligt og
er forpligtet til at sørge for, at medarbejderen hverken fysisk eller mentalt
bliver syg af at udføre arbejdet.
Tiltag, som iværksættes med henblik på at undgå seksuel chikane, vil kunne
være ulige behandling på grund af køn mht. arbejdsvilkår. Det vil fx være
tilfældet, hvis kvindelige ansatte henvises til at udføre ikke kunderelateret
arbejde. I disse situationer bør rækkevidden af en arbejdsgivers pligt til at
UDKAST
46
stille et chikanefrit miljø til rådighed efter reglerne i ligebehandlingsloven
afgrænses til at sørge for, at medarbejderne har de tilstrækkelige redskaber
til at kunne håndtere en situation, der måtte opstå i forbindelse med udførel-
sen af arbejdet. Efter arbejdsmiljøloven vil der samtidig gælde en forplig-
telse til at forebygge, at der sker krænkelser i arbejdet i form af seksuel chi-
kane.
Såfremt arbejdsgiver ikke overholder sine forpligtelser i § 4, stk. 2, vil der
kunne rejses og ske udbetaling af en godtgørelse efter § 14. Efter § 14, stk.
2, kan det tillægges vægt, om der er tale om en krænkelse i form af seksuel
chikane.
Ændringen af ligebehandlingsloven tilsigter ingen ændringer i arbejdsmil-
jøloven
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens § 4, stk.
1, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle
dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens § 4, stk.
2, at lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1 også omfatter forbud mod sexchikane.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens § 14,
stk. 1, at personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5,
kan tilkendes en godtgørelse.
Det fremgår af den gældende bestemmelse § 14, stk. 2, at det kan tillægges
vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale om en kræn-
kelse i form af sexchikane.
I retspraksis er der eksempler på, hvilke kriterier domstolene tillægger vægt
ved udmåling af godtgørelser i sager om seksuel chikane efter ligebehand-
lingsloven.
I Østre Landsrets dom af 19. november 2021, BS-27359/2020-OLR, fandt
landsretten, at arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt efter ligebe-
handlingslovens § 4 til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod
den chikane, som A udsatte hende for. På den baggrund fandt landsretten,
at B var berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14.
Landsretten fandt under hensyn til omfanget, varigheden og karakteren af
krænkelserne, at godtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.
UDKAST
47
I Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05, tiltrådte landsretten, at
en landbrugselev havde været udsat for uønsket seksuel adfærd, verbalt og
fysisk af indehaveren ved berøring af hendes bryster og bagdel, og at inde-
haveren havde overtrådt ligebehandlingslovens § 4. Af de grunde, der var
anført byretten om størrelsen af godtgørelsen, fandt landsretten, at godtgø-
relsen passende burde fastsættes til 25.000 kr. Byretten, Retten i Odense
(dom af 27. januar 2005 (BS 2-1699/2004) havde ved udmålingen af godt-
gørelsen lagt vægt på ansættelsesforholdets længde, at der var tale om en
elev, og at der var en særdeles betydelig aldersforskel.
Det foreslås, at ligebehandlingslovens § 14, stk. 2 ændres således, at der
indsættes en henvisning til § 4, stk. 2.
Forslaget skal understrege, at der med henvisning til sagernes omstændig-
heder bør være et større spænd ved udmåling af godtgørelsen, og at kræn-
kelser i form af seksuel chikane bør være en skærpende omstændighed ved
udmåling af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2.
Forslaget skal tydeliggøre, hvilke kriterier der kan indgå ved udmåling af
godtgørelse efter bestemmelsen. Kriterierne vil ikke være udtømmende.
Krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt bør tillige tillægges
vægt, idet krænkelsens grovhed bør være en skærpende omstændighed.
Sagens omstændigheder i øvrigt vil også indgå som en skærpende omstæn-
dighed ved udmålingen af godtgørelsen. Det vil f.eks. være handlingens be-
skaffenhed og varighed af chikanen. Tilsvarende vil alder kunne være en
skærpende omstændighed, og relationen mellem den krænkede og krænke-
ren, fx om der foreligger et over/under-ordnelsesforhold, om den krænkede
tilhører en udsat gruppe (fx elever, lærlinge, mv.) eller har en løsere tilknyt-
ning til arbejdspladsen (fx nogle vikarer og free-lancere).
Desuden bør det tillægges vægt, om der eksisterer et magtforhold. Herved
forstås både den situation, hvor der eksisterer et over- underordnelsesfor-
hold, og hvor der er en uformel magtbalance på arbejdspladsen.
Arbejdsgiverens forebyggende indsats og håndtering af sagen, herunder om
arbejdsgiveren har formuleret en personalepolitik om seksuel chikane bør
også tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen.
Den foreslåede ændring skal herudover forhøje godtgørelsesniveauet i grove
sager om seksuel chikane på arbejdspladsen med en tredjedel i forhold til
godtgørelsesniveauet efter de gældende regler. Grove sager om seksuel chi-
UDKAST
48
kane vil almindeligvis være de sager, hvori der efter de gældende regler ud-
løses godtgørelse i den høje ende af spektret. Det vil f.eks. være sager, hvor
der er tale om grove krænkelser, eller hvor den krænkede tilhører en udsat
gruppe som f.eks. elever.
Med forslaget vil godtgørelse som hidtil skulle fastsættes af domstole og
nævn ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder, og ni-
veauerne vil som hidtil skulle udvikle sig gennem praksis.
Ved vurderingen af om ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane
er overtrådt, vil der ikke kunne lægges vægt på, at der har været tale om
mindre krænkelser. Seksuel chikane er uacceptabelt uanset grovhed, og
mindre krænkelser vil også kunne udløse en godtgørelse efter bestemmel-
sen. Der vil således ikke eksistere nogen bagatelgrænse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler kan den ansatte rejse et krav om godtgørelse mod
arbejdsgiveren efter ligebehandlingslovens § 14, hvis arbejdsgiveren ikke
har overholdt sin pligt til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod seksuel
chikane, jf. ligebehandlingslovens § 4, stk. 2.
Efter de gældende regler i ligebehandlingsloven kan en ansat imidlertid ikke
rejse et krav om tortgodtgørelse mod den medarbejder, der har begået kræn-
kelsen. Et krav mod den medarbejder, der har begået krænkelsen skal rejses
efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der er ansvarlig
for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal
betale den forurettede godtgørelse for tort.
I retspraksis er der eksempler på, at retten har vurderet, at krænkelsen havde
en sådan grovhed, at den berettigede til en tortgodtgørelse efter erstatnings-
ansvarsloven.
U 1993.331 S Sagen angik, om en arbejdsgiver var ansvarlig for seksuel
chikane over for en stewardesse, der var udøvet af en hovmester. Retten
fandt, at det på baggrund af stewardessens forklaring, der blev støttet af vid-
neforklaringer, måtte lægges til grund, at hovmesteren havde udøvet seksuel
chikane over for stewardessen både verbalt og fysisk ved bl.a. gentagne
gange at have berørt hendes bryster og lår og at have presset sig ind imod
UDKAST
49
hende, hvilket var i strid med ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens ar-
bejdsgiver, et rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var
rederiets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og havde en om-
fattende pligt til at beskytte sit personale, som han ikke havde overholdt.
Hovmesteren hæftede efter erstatningsansvarslovens § 26.
U 2004.916 V Sagen angik krænkelser af en kvindelig salgsassistent i form
af berøring af bl.a. hendes bryster, ligesom hun i tre tilfælde var blevet taget
om livet, da hun stod ved et arkivskab. Endvidere blev det forklaret, at salgs-
chefen i et tilfælde bevidst havde siddet så tæt på salgsassistenten, at hun
ramte ham i skridtet, ligesom han i den forbindelse kørte sine fingerspidser
op og ned ad hendes hånd og arm. Det blev ikke tillagt afgørende betydning,
at salgsassistenten først på tydelig måde underrettede ledelsen, efter hun var
blevet opsagt. Tortgodtgørelsen blev under hensyn til krænkelsernes karak-
ter og omfang udmålt til 10.000 kr.
I U 2009.1309 V blev en blomsterdekoratør blev tilkendt 5.000 kr. i tort-
godtgørelse efter krænkelser af en medhjælper i forretningen. Krænkelserne
bestod bl.a. i, at medhjælperen tog fat i blomsterdekoratøren, da hun rejste
sig op, ligesom medhjælperen trak blomsterdekoratøren tæt ind til sig og
forsøgte at kysse hende, samtidig med at han tog hende på bagdelen og rørte
hendes bryst, da blomsterdekoratøren forsøgte at komme fri.
Krav for personskade der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven eller
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, og som rejses efter erstat-
ningsansvarsloven er omfattet af offererstatningsordningen. Skadelidte vil
dermed kunne få udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnævnet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i ligebehandlingslovens § 14, hvor-
efter personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med
udførelse af deres arbejde, kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den med-
arbejder, der har begået krænkelsen.
Formålet med indsættelsen af et nyt stk. 3, er at sikre et øget fokus på, at den
krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgiver kan søge tortgodtgørelse fra
den medarbejder, der har begået krænkelsen. Der er ikke tilstrækkelig fokus
på, at medarbejdere også har et ansvar for seksuel chikane, hvorfor dette
tilføjes i ligebehandlingsloven. Dermed tydeliggøres det, at både arbejdsgi-
vere og medarbejdere har et ansvar.
Forslaget vil således give mulighed for, at den krænkede ud over godtgø-
relse fra arbejdsgiver tillige kan søge tortgodtgørelse i medfør af ligebe-
UDKAST
50
handlingsloven fra den medarbejder, der har begået krænkelsen. Med for-
slaget vil der således kunne rettes krav mod både arbejdsgiver og medarbej-
der efter forskellige bestemmelser i ligebehandlingsloven.
Med forslaget er der ikke tiltænkt en materiel ændring i retstilstanden i for-
hold til gældende ret.
Det vil påhvile den, der mener sig udsat for seksuel chikane fra en anden
medarbejder i virksomheden at godtgøre, at vedkommende har været udsat
for den pågældende adfærd, og at erstatningsbetingelserne i øvrigt er op-
fyldt. Der vil således gælde en almindelig ligefrem bevisbyrde i denne type
af sager.
Hvorvidt en godtgørelse vil skulle tilkendes eller ej, vil skulle afgøres ved
de almindelige domstole eller i Ligebehandlingsnævnet og vil bl.a. afhænge
af grovheden af overtrædelsen og de nærmere omstændigheder omkring
krænkelsen, fx om der har været tale om et længere forløb eller en enkelt-
stående hændelse. Der vil med forslaget ikke ændres på de almindelige be-
tingelser for at opnå tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven, herunder
at krænkelsen skal være egnet til at påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse.
Det vil således være den ydmygelse, man som forurettet har været udsat for,
der bestemmer, om man vil have krav på tortgodtgørelse efter bestemmel-
sen. For at kunne opnå godtgørelse kræves det fortsat, at krænkelsen har en
vis grovhed. Den endelige afgørelse heraf vil bero på en konkret vurdering
af omstændighederne i det enkelte tilfælde.
Med lovforslaget er der ikke tilsigtet en ændring i forhold til det nugældende
godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter erstatningsansvarslo-
ven. Det nuværende niveau for tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven
er i dag ved forsøg på voldtægt ca. 40.000-53.000 kr., mens det for fuldbyr-
det voldtægt er ca. 100.000 kr., hvilket kan stige til 116.000 kr. i grove til-
fælde og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særlige tilfælde.
Niveauet for tortgodtgørelse ved blufærdighedskrænkelser er efter praksis i
størrelsesordenen 5.000-20.000 kr. afhængig af grovheden.
På samme måde vil ændringen ikke påvirke sager, der rejses mod arbejds-
giver. Ligeledes tilsigter forslaget ingen ændring af de nugældende regler i
erstatningsansvarsloven, herunder § 23 om arbejdsgivers regresret over for
arbejdstager ved erstatning som følger af dennes uforsvarlig adfærd og § 25
om flere erstatningsansvarlige og fordelingen af erstatningsbyrden.
Man vil derudover også fortsat kunne rejse et krav om tortgodtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26, hvorved man for så vidt angår personskade
UDKAST
51
forvoldt ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud
elle bortvisning omfattes af offererstatningsordningen og dermed kan få ud-
betalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnævnet.
Med forslaget gives der således mulighed for, at den krænkede kan vælge
enten at søge tortgodtgørelse efter ligebehandlingsloven eller erstatningsan-
svarsloven. Den krænkede kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter
både ligebehandlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme kræn-
kelse.
Tortgodtgørelse mod andre end den medarbejder, der har begået krænkel-
sen, vil ikke kunne rejses efter bestemmelsen i ligebehandlingsloven. Så-
danne krav mod fx borger, klient, kunde eller lignende, kan alene rettes efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens § 16 a,
at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-
5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning
til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, på-
hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet
krænket.
De forklaringer, parterne kommer med i en sag om seksuel chikane, indgår
blandt de beviser, som danner grundlag for rettens afgørelse af, om der er
påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der
er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Det foreslås at ændreligebehandlingslovens § 16 a, så sager om seksuel chi-
kane fremhæves eksplicit i bestemmelsen. Tilføjelsen til lovteksten skal
sammen med nærværende bemærkninger tydeliggøre, at faktiske omstæn-
digheder kan påvises ved en troværdig partsforklaring i sager om seksuel
chikane, og at domstolene således, som det allerede gælder i dag, kan lægge
vægt på partsforklaringer ved vurderingen af, om der er påvist faktiske om-
stændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet seksuel
chikane
Den foreslåede tydeliggørelse i lovbemærkningerne kan navnlig være rele-
vant for sager om seksuel chikane, hvor der ikke foreligger beviser i form
af f.eks. vidneforklaringer m.v., men alene en forklaring fra den person, der
UDKAST
52
anser sig for krænket, og en modstridende forklaring fra den person, som
beskyldningen rettes imod (påstand mod påstand).
Med den foreslåede ændring og nærværende bemærkninger skabes der klar-
hed om, at en person, der anser sig for krænket ved seksuel chikane, ved en
troværdig partsforklaring kan påvise faktiske omstændigheder, som giver
anledning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane. Herefter påhviler
det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kræn-
ket.
Der er således ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret,
hvorefter partsforklaringer allerede indgår i bevisførelsen og efter omstæn-
dighederne kan være tilstrækkeligt til at skabe en formodning om forskels-
behandling, som det efterfølgende er op til modparten at afkræfte.
Med forslaget gribes der endvidere ikke ind i den fri bevisbedømmelse.
Rettens bevisbedømmelse vil altid være en konkret og individuel vurdering,
der er baseret på, hvad der er kommet frem under bevisførelsen, og tilføjel-
sen binder således ikke retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i
den konkrete sag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 26, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis arbejdslederen bliver
bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker og syg-
dom, skal arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afvær-
ges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre arbejds-
giveren bekendt med forholdet.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at ”fejl og mangler” ændres til ”problemer i det
fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”.
Det betyder, at det i § 26, stk. 2, vil blive tydeliggjort, at arbejdslederens
pligt til at afværge en fare – eller gøre arbejdsgiveren bekendt med faren -
gælder både ved problemer i det fysiske arbejdsmiljø og ved problemer i det
psykiske arbejdsmiljø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. være
seksuel chikane i arbejdet.
UDKAST
53
Der er tale om en modernisering af sprogbrugen i bestemmelsen, idet ar-
bejdsmiljøloven dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Formålet er at gøre bestemmelsen mere forståelig. Der er ikke med forslaget
tilsigtet indholdsmæssige ændringer i arbejdslederens pligter eller strafan-
svar.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 28, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis de ansatte bliver
opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller
sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem
af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 2, nr. 2, at ”fejl og mangler” ændres til ”problemer i det
fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”. Samtidig foreslås det, at ”som de ikke
selv kan rette” ændres til ”som de ikke selv kan løse”, da det vil stemme
bedre overens med den foreslåede formulering om problemer i det fysiske
eller psykiske arbejdsmiljø.
Det betyder, at det i § 28, stk. 2, vil blive tydeliggjort, at de ansatte – hvis
de bliver opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet, som kan forringe
sikkerheden og sundheden, og som de ikke selv kan løse – skal give med-
delelse til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller ar-
bejdsgiveren, uanset om problemet vedrører det fysiske arbejdsmiljø eller
det psykiske arbejdsmiljø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a.
være seksuel chikane i arbejdet.
Der er tale om en modernisering af sprogbrugen i bestemmelsen, idet ar-
bejdsmiljøloven dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Formålet er at gøre bestemmelsen mere forståelig. Der er ikke med forslaget
tilsigtet indholdsmæssige ændringer i de ansattes pligter eller strafansvar.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
UDKAST
54
Rådets for de Grundlæggende Uddannelsers opgaver er fastsat i § 35 i lov
om erhvervsuddannelser. Efter lovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne-
og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddan-
nelser på børne- og undervisningsministerens område. Rådet afgiver i den
forbindelse bl.a. indstilling til ministeren om reglerne på erhvervsuddannel-
sesområdet, herunder regler om behandling af godkendelsessager og rede-
gørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder ef-
ter § 46.
Det foreslås, at i § 35, stk. 1, nr. 15, i lov om erhvervsuddannelser, ændres
ordet »godkendelsessager« til »godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.
Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå, at rådets opgaver
endvidere vil omfatte regler om tilbagekaldelsessager efter § 46.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvortil der henvises.
Til nr. 2
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at afgørelse om
en virksomhed kan godkendes som lærested, træffes på grundlag af en vur-
dering af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i overens-
stemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om virk-
somheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsforhold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer afgørelse om god-
kendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1. En erhvervsskole kan tillige efter
§ 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser godkende en virksomhed som
oplæringsvirksomhed, men alene for en konkret elev.
Det foreslås, at der i § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser indsættes en
henvisning til § 31, stk. 1 og 2. Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at
afgørelserne bliver truffet af de faglige udvalg hhv. erhvervsskolerne, hvil-
ket fremgår af § 31, stk. 1 og 2.
Der er tale om en lovteknisk justering, der alene har til formål at præcisere
sammenhængen mellem de to bestemmelser.
Til nr. 3
Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at afgørelse om
en virksomhed kan godkendes som lærested, træffes på grundlag af en vur-
UDKAST
55
dering af, om virksomheden vil kunne gennemføre oplæringen i overens-
stemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om virk-
somheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsforhold.
Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer afgørelse om god-
kendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. En
erhvervsskole kan tillige efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser
godkende en virksomhed som oplæringsvirksomhed, men alene for en kon-
kret elev.
Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at skolens afgø-
relse § 46 stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af uddannelsesmulig-
hederne i en virksomhed for en bestemt elev eller lærling.
Efter stk. 3 kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om be-
handling af godkendelsessager, herunder regler om frister for sagsbehand-
lingen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om
de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder
som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser som ændret ved bekendt-
gørelse nr. 1256 af 29. december 2003. Bemyndigelsen er endvidere udmøn-
tet i bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om erhvervsskolers godken-
delse af oplæringsvirksomheder.
For en nærmere beskrivelse af reglerne i bekendtgørelserne henvises til pkt.
2.7.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i lov om erhvervsud-
dannelser eller i bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, at de faglige udvalg
eller erhvervsskolen kan tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirk-
somhed, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at en forvalt-
ningsmyndighed efter en konkret vurdering og med særlig begrundelse har
adgang til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, hvis f. eks. be-
tingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Det er således fast antaget i praksis, at en godkendelse som oplæringsvirk-
somhed efter lov om erhvervsuddannelser, kan tilbagekaldes af det faglige
udvalg (og tillige erhvervsskolen, hvis godkendelsen er meddelt af erhvervs-
skolen), hvis godkendelsesbetingelserne ikke længere foreligger.
UDKAST
56
Det foreslås, at der i § 46 i lov om erhvervsuddannelser efter stk. 2 indsættes
et nyt stk. 3, om at godkendelse efter § 31 helt eller delvis kan tilbagekaldes,
hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.
Formålet med ændringen er at tydeliggøre den gældende ulovbestemte ad-
gang til at tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirksomhed i lov om
erhvervsuddannelser.
Adgangen til at tilbagekalde gælder ikke kun afgørelser truffet af de faglige
udvalg, men også afgørelser om godkendelse truffet af en erhvervsskole.
Med delvis tilbagekaldelse skal forstås en afgørelse om, at godkendelsen til
oplæringsvirksomhed f.eks. afgrænses til en bestemt del af virksomheden,
hvis dette vil være muligt på grund af virksomhedens størrelse eller karakter.
En afgørelse om tilbagekaldelse kan træffes, hvis det efter en konkret vur-
dering fastslås, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at
være godkendt som oplæringsvirksomhed. De betingelser, som skal være
opfyldt, fremgår af § 46, stk. 1.
Det følger heraf, at virksomheden skal være i stand til at gennemføre oplæ-
ringen i overensstemmelse med de regler om oplæring, der er fastsat efter §
32, og at virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæ-
ringsforhold.
Det kan også være betingelser, som er fastsat konkret i forbindelse med god-
kendelsen. Gentagne sager i en oplæringsvirksomhed om seksuel chikane
kan være et eksempel på, at virksomheden ikke kan anses at give elever og
lærlinge tilfredsstillende oplæringsforhold.
Der forventes fastsat regler om adgangen til at tilbagekalde godkendelsen,
jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.Den foreslå-
ede bestemmelse i § 46 vil medføre, at adgangen til at tilbagekalde en god-
kendelse helt eller delvist tydeliggøres i lov om erhvervsuddannelser. Der
er med forslaget ikke tale om ændring af materiel karakter.
Hvis der ikke er enighed i fagligt udvalg om at tilbagekalde eller afgrænse
en godkendelse, kan denne ikke tilbagekaldes. Arbejdsgiver- og arbejdsta-
gerrepræsentanter vil kunne indbringe dette for Ankenævnet vedrørende
Oplæringsvirksomheder, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Til nr. 4
UDKAST
57
Det fremgår af § 46 i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og under-
visningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser kan fastsætte regler om behandling af godken-
delsessager, herunder regler om frister for sagsbehandlingen.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om
de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder
som praktiksteder (nu benævnt oplæringsvirksomheder) for elever i er-
hvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 29. decem-
ber 2003. Bemyndigelsen er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 50 af
21. januar 1997 om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder
(nu benævnt oplæringsvirksomheder).
Det foreslås, at i § 46, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, der med lov-
forslagets § 3, nr. 2, bliver stk. 4, ændres ordet »godkendelsessager« til
»godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvor adgangen til
at tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirksomhed foreslås indsat i
lov om erhvervsuddannelser som nyt § 46, stk. 3. Som en konsekvens af
denne tilføjelse, foreslås børne- og undervisningsministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler tilsvarende præciseret, således at bemyndigelsen også
vil omfatte regler om behandling af sager om tilbagekaldelse af godkendel-
ser.
Den ændrede bemyndigelse forventes udmøntet i regler herom i de ovenfor
omtalte bekendtgørelser om de faglige udvalgs hhv. erhvervsskolernes god-
kendelse af oplæringsvirksomheder.
Det vil heri blive fastsat, hvornår parterne i det faglige udvalg kan rejse en
sag om tilbagekaldelse af godkendelse af en virksomhed som oplæringsvirk-
somhed. Det vil bl.a. være, når virksomheden har haft gentagne sager om
seksuel chikane, som ikke er blevet håndteret.
Når fagligt udvalg vurderer anmodninger om inddragelse af godkendelser
på baggrund af gentagne sager om seksuel chikane i oplæringsvirksomhe-
den, kan det ske på baggrund af relevante afgørelser truffet af myndigheder
samt nævn eller domstole.
Det faglige udvalg skal sikre sagen om tilbagekaldelse oplyst i sin helhed,
og på det grundlag træffe afgørelse ved inddragelse af samtlige relevante
momenter som f. eks. konkrete sager om seksuel chikane, omfanget af den
seksuelle chikane, virksomhedens størrelse, hvordan virksomheden har
UDKAST
58
håndteret sagerne, og hvilke tiltag, virksomheden har iværksat for at undgå
gentagelser m.v.
Børne-og Undervisningsministeriet udarbejder i samarbejde med Beskæfti-
gelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter en vejledning til de faglige ud-
valg om vilkårene for tilbagekaldelse af virksomheders godkendelse som
læresteder i forbindelse med sager om seksuel chikane.
Til nr. 5
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en afgørelse i
henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som lærested, af
virksomheden kan indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirk-
somheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, tilføjes, at
også afgørelser om hel eller delvis tilbagekaldelse af virksomhedens god-
kendelse kan indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomhe-
der.
Forslaget vil medføre, at det vil blive tydeliggjort i lov om erhvervsuddan-
nelser, at også afgørelser om hel eller delvis tilbagekaldelse af en godken-
delse som lærested efter § 46, vil kunne indbringes af virksomheden for An-
kenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.
Forslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til gældende retstil-
stand, da sådanne afgørelser også i dag kan indbringes for ankenævnet.
Til nr. 6
Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en afgørelse i
henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som lærested, af
virksomheden kan indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirk-
somheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, som 2. pkt.
indsættes, at en afgørelse om ikke at tilbagekalde en godkendelse efter § 46,
stk. 3, helt eller delvist, tillige af arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsen-
tanter i de faglige udvalg kan indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæ-
ringsvirksomheder.
UDKAST
59
Med den foreslåede ændring udvides kredsen af klageberettigede til Anke-
nævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder i sager om manglende tilbage-
kaldelse af en godkendelse som oplæringsvirksomhed til ud over den virk-
somhed, der har modtaget afgørelsen, til også at omfatte arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanterne i de faglige udvalg. Det vil således i sager,
hvor der ikke i det faglige udvalg er enighed om en afgørelse i tilbagekal-
delsessager, med forslaget blive mulighed for, at sagen kan indbringes af
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne og behandles i Ankenævnet
vedrørende Oplæringsvirksomheder. Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræ-
sentanter i udvalgene vil ikke kunne indbringe en afgørelse om hel eller del-
vis tilbagekaldelse af godkendelsen for Ankenævnet, da en afgørelse herom
forudsætter enighed herom i fagligt udvalg.
Det følger af § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at arbejds-
giver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg
med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne
er også repræsenteret i fagligt udvalg men uden stemmeret, jf. § 37, stk. 1,
2. og 3. pkt.
Det vil på den baggrund alene være arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræ-
sentanterne i det faglige udvalg, der vil blive klageberettigede efter forslaget
til ændring af § 47, stk. 1.
Muligheden omfatter heller ikke afgørelser truffet af erhvervsskolerne, da
det er forudsat, at afgørelsen, som der ønsket indbragt for nævnet, er truffet
i regi af et fagligt udvalg.
Til nr. 7
Det fremgår af § 60, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannel-
sesaftale ikke kan opsiges af aftalens parter.
Det fremgår dog af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at den anden
part kan hæve aftalen, hvis en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt
misligholder sine forpligtelser.
Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der forelægger en væ-
sentlig misligholdelse, der kan begrunde, at uddannelsesaftalen berettiget
kan hæves af enten eleven eller lærlingen på den ene side eller oplærings-
virksomheden på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser.
Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane som defineret
i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse,
UDKAST
60
der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale, jf. f.eks. Tvistigheds-
nævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013). Der vil dog være tale om en
konkret vurdering i den enkelte sag.
Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om seksuel chikane, vur-
deres uddannelsesaftalen således at være mistet uforskyldt, hvilket tillige
har betydning i forhold til elevens eller lærlingens mulighed for at komme i
skoleoplæring efter § 66 a eller i skoleundervisning efter § 66 e.
Det fremgår endvidere af § 61, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser,
at ophævelse af uddannelsesaftalen skal ske inden for 1 måned efter, at den
hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agt-
pågivende burde have fået kendskab til den omstændighed, der begrunder
ophævelsen.
I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet under hensyn til kræn-
kelsens karakter og den psykiske påvirkning en krænkelse kan have på ele-
ven eller lærlingen konkret vurdere, at fristen på 1 måned ikke finder anven-
delse, jf. Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).
Det foreslås, at der i § 61, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser som 2. pkt.
indsættes, at i sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen hæver
uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der efter en konkret vurdering ses bort
fra fristen i 1. pkt.
Der er med den foreslåede ændring tale om kodificering af allerede gæl-
dende praksis i sager om seksuel chikane, hvor det efter sagens omstændig-
heder kan kræve længere tid for den berørte elev eller lærling at reagere.
Trepartsaftalens fokus og dermed den foreslåede ændring af § 61, stk. 3, har
alene til formål at regulere seksuel chikane. Der er ikke tilsigtet ændringer i
Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at en sag om ophævelse af en
uddannelsesaftale i sager om seksuel chikane ikke vil kunne føre til, at Tvi-
stighedsnævnet alene med den begrundelse, at fristen for indbringelse af sa-
ger om ophævelse på 1 måned er overskredet, kan anse ophævelsen for ube-
rettiget. Tvistighedsnævnet vil derimod konkret skulle foretage en vurdering
af, om der bør ses bort fra frist for indbringelse af sagen i den konkrete sag.
Til nr. 8
UDKAST
61
Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skoleoplæring
skal tilbydes egnede lærepladsøgende elever, som umiddelbart efter at have
afsluttet grundforløbet ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.
Det fremgår af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at skoleoplæring desuden skal tilbydes
egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet sin
uddannelsesaftale.
Det fremgår endvidere af stk. 2, 3. pkt., at hvis en tvistighed i henhold til §
63 er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven
eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse
eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.
Baggrunden for, at en elev eller lærling efter gældende regler ikke har ad-
gang til skoleoplæring under en verserende sag er, at sagen vil vedrøre
spørgsmålet om, hvorvidt ophævelse af uddannelsesaftalen er berettiget.
Hvis dette er tilfældet, vil eleven eller lærlingen dermed også have mistet
uddannelsesaftalen uforskyldt, jf. betingelsen herom i § 66 a.
Det foreslås, at der i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
indsættes en henvisning til stk. 5, som der foreslås indsat med lovforslagets
§ 3, nr. 8, og som indebærer en fravigelse af § 66, a, stk. 2, 3. pkt. i sager
om seksuel chikane, og når der er anlagt sag ved Tvistighedsnævnet.
Der henvises hertil til lovforslagets § 3, nr. 9.
Til nr. 9
Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skoleoplæring
skal tilbydes egnede lærepladsøgende elever, som umiddelbart efter at have
afsluttet grundforløbet ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.
Det fremgår af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at skoleoplæring desuden skal tilbydes
egnede lærepladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet sin
uddannelsesaftale.
Det fremgår endvidere af stk. 2, 3. pkt., at hvis en tvistighed i henhold til §
63 er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven
eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse
eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.
Det foreslås, at der i § 66 a i lov om erhvervsuddannelser indsættes et stk.
5, hvorefter § 66 a, stk. 2, 3. pkt., ikke finder anvendelse i tvister om seksuel
chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnævnet.
UDKAST
62
Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes
for domstolene af oplæringsvirksomheden, jf. § 65, stk. 4, medmindre ele-
ven eller lærlingen ikke får medhold i tvisten om seksuel chikane i Tvistig-
hedsnævnet.
Eleven eller lærlingen får med den foreslåede ordning mulighed for at fort-
sætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for
domstolene. Muligheden for at fortsætte i skoleoplæring under domstolsbe-
handlingen gælder dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i
Tvistighedsnævnet. Eleven vil kunne indgå en ny uddannelsesaftale.
Ændringen indebærer, at en elev eller lærling, der har en verserende sag ved
Tvistighedsnævnet om seksuel chikane, og som af den årsag ikke længere
er i et uddannelsesforløb, vil kunne optages til skoleoplæring. Muligheden
for at blive optaget i skoleoplæring finder anvendelse, når der er indgivet et
klageskrift til Tvistighedsnævnet. Muligheden finder derimod ikke anven-
delse, mens sagen behandles i fagligt udvalg med henblik på eventuelt for-
lig.
Optagelse i skoleoplæring forudsætter, at eleven eller lærlingen i øvrigt op-
fylder betingelserne for optagelse og vil være forpligtet til at søge at frem-
skaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66
i, i lov om erhvervsuddannelser.
Eleven eller lærlingen får med det foreslåede også mulighed for at fortsætte
i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for domsto-
lene. Muligheden for at fortsætte i skoleoplæring under domstolsbehand-
ling, gælder dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i Tvistig-
hedsnævnet.
Til nr. 10
Efter § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan elever og lærlinge,
der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, blive optaget i skoledelen
af uddannelsen, hvis der ikke udbydes skoleoplæring i den konkrete uddan-
nelse. For elever og lærlinge i uddannelser uden skoleoplæring, finder bl.a.
bestemmelsen i § 66 a, stk. 2, 3. pkt. tilsvarende anvendelse, jf. hertil § 66
e, stk. 2, 3. pkt. Dette indebærer, at disse elever og lærlinge ikke kan blive
optaget på skoledelen, hvis der verserer en tvist om uddannelsesaftalen i
fagligt udvalg eller hos Tvistighedsnævnet.
UDKAST
63
Det foreslås, at der i § 66 e, stk. 2, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
indsættes en henvisning til det nye stk. 5 i § 66 a, som der foreslås indsat
med lovforslagets § 3, nr. 9.
Forslaget indebærer, at elever og lærlinge, der er på en erhvervsuddannelse
uden skoleoplæring, fremover vil kunne blive optaget på skoledelen, hvis
der er anlagt en sag med påstand om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet
eller ved domstolene. Dermed får elever på uddannelser uden skoleoplæring
samme muligheder for at fortsætte i uddannelsesforløbet, som elever og lær-
linge på uddannelser der udbydes med skoleoplæring.
Eleven eller lærlingen får med den foreslåede mulighed for at fortsætte i
uddannelsesforløbet, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes for
domstolene. Muligheden for at fortsætte i skoledelen under domstolsbe-
handling, gælder dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i
Tvistighedsnævnet.
De pågældende elever og lærlinge vil herudover uændret være omfattet af
de øvrige krav for at blive optaget på skoledelen og vil være tilsvarende
forpligtet til at søge at fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter re-
sten af uddannelsen.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft 1. januar 2023.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal finde anvendelse på godtgørelse i
sager om overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane i lov om ligebe-
handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., hvor over-
trædelsen har fundet sted inden denne lovs ikrafttræden.
Det betyder, at lovforslagets § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse på sager om
overtrædelse af ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane, hvor
overtrædelsen har fundet sted før lovens ikrafttræden, selvom sagen afgøres
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 6, ikke finder anvendelse på afgørelser, der
er truffet i fagligt udvalg før den 1. januar 2023. For sådanne afgørelser fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget vil indebære, at afgørelser om manglende tilbagekaldelse af en
godkendelse som oplæringsvirksomhed vil kunne indbringes for Ankenæv-
net vedrørende Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver- og arbejdstagerre-
præsentanter i det faglige udvalg, hvis afgørelsen er truffet den 1. januar
UDKAST
64
2023 eller senere. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse for sager,
hvor der er truffet afgørelse i det faglige udvalg før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 7, ikke finder anvendelse på sager, der er
indbragt til forligsforhandling hos fagligt udvalg før den 1. januar 2023. For
sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der henvises i
den forbindelse til § 63, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter en
tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirksomheden alene kan
indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Det foreslås i stk. 5, at § 3, nr. 8-10, om adgang til skoleoplæring eller sko-
leundervisning, ikke finder anvendelse på tvister, der er indbragt for Tvi-
stighedsnævnet før den 1. januar 2023. For sådanne tvister finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Forslaget indebærer, at det afgørende for an-
vendelsestidspunktet for bestemmelsen vil være tidspunktet for indbringelse
af tvisten for Tvistighedsnævnet og dermed ikke tidspunktet for f. eks. be-
handling i fagligt udvalg eller sagens opståen.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det fremgår af ligebe-
handlingslovens § 21, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Lov om erhvervsuddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. §
72 i lov om erhvervsuddannelser, og loven kan ikke administrativt sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, da den ikke indeholder en anordningshjem-
mel. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
UDKAST
65
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæf-
tigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret
ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni
2012, lov nr. 217 af 5. marts 2013
og lov nr. 1709 af 27. december
2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Chikane som defineret i stk.
5 og sexchikane som defineret i
stk. 6 betragtes som forskelsbe-
handling på grund af køn og er
derfor forbudt. En persons afvis-
ning af eller indvilligelse i en så-
dan adfærd må ikke anvendes som
begrundelse for en beslutning, der
vedrører den pågældende.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Der foreligger sexchikane,
når der udvises enhver form for
uønsket verbal, ikkeverbal eller fy-
sisk adfærd med seksuelle underto-
ner med det formål eller den virk-
ning at krænke en persons værdig-
hed, navnlig ved at skabe et tru-
ende, fjendtligt, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt
klima.
Stk. 7-9 ---
1. I § 1, stk. 4 og 6, § 4, stk. 2, og §
14, stk. 2, ændres »sexchikane« til:
»seksuel chikane«.
UDKAST
66
§ 4. ---
Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1,
omfatter også forbud mod sexchi-
kane.
§ 14. ---
Stk. 2. Har der været tale om en
krænkelse i form af sexchikane,
kan dette tillægges vægt ved fast-
sættelsen af godtgørelsen.
§ 4. ---
Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1,
omfatter også forbud mod sexchi-
kane.
§ 14. ---
Stk. 2. Har der været tale om en
krænkelse i form af sexchikane, kan
dette tillægges vægt ved fastsættel-
sen af godtgørelsen.
§ 16 a. Hvis en person, der anser sig
for krænket, jf. §§ 2-5, 9 og § 15,
stk. 1, påviser faktiske omstændig-
heder, som giver anledning til at
formode, at der er udøvet direkte el-
ler indirekte forskelsbehandling,
påhviler det modparten at bevise, at
ligebehandlingsprincippet ikke er
blevet krænket.
2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »sex-
chikane«: », herunder er arbejdsgi-
veren er forpligtet til at stille et chi-
kanefrit miljø til rådighed i forbin-
delse med udførelsen af arbejdet og
til at håndtere tilfælde af seksuel
chikane«.
3. I § 14, stk. 2, indsættes efter
»godtgørelsen«: », jf. § 4, stk. 2«.
4. I § 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Personer, der har været
udsat for seksuel chikane i forbin-
delse med udførelse af deres ar-
bejde, kan tilkendes en godtgørelse
for tort fra den medarbejder, der
har begået krænkelsen.«
5. I § 16 a, indsættes efter »§ 15,
stk. 1,«: »herunder en krænkelse i
form af seksuel chikane«.
UDKAST
67
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 2062 af 16. no-
vember 2021, som ændret ved § 2 i
lov nr. 2488 af 28. december 2021
og lov nr. xx af xx. yy 2022, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 26.---
Stk. 2. Bliver arbejdslederen be-
kendt med fejl eller mangler, som
kan medføre fare for ulykker eller
sygdom, skal arbejdslederen sørge
for at afværge faren. Kan faren ikke
afværges ved arbejdslederens ind-
griben på stedet, skal denne straks
gøre arbejdsgiveren bekendt med
forholdet.
§ 28. ---
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærk-
somme på fejl eller mangler, som
kan forringe sikkerheden eller
sundheden, og som de ikke selv kan
rette, skal de meddele det til et med-
lem af arbejdsmiljøorganisationen,
arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
1. I § 26, stk. 2, ændres »fejl og
mangler« til: »problemer i det fysi-
ske eller psykiske arbejdsmiljø«.
2. I § 28, stk. 2, ændres »fejl og
mangler« til: »problemer i det fysi-
ske eller psykiske arbejdsmiljø«, og
»som de ikke selv kan rette« til:
»som de ikke selv kan løse«.
§ 3
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28.
UDKAST
68
september 2021, som ændret ved §
25 i lov nr. 2055 af 16. november
2021, § 1 i lov nr. 2152 af 27. no-
vember 2021 og § 39 i lov nr. 324
af 16. marts 2022, foretages føl-
gende ændringer:
§ 35. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser råd-
giver på overordnet niveau børne-
og undervisningsministeren om de
grundlæggende erhvervsrettede ud-
dannelser på børne- og under-
visningsministerens område. På er-
hvervsuddannelsesområdet afgiver
rådet indstilling til børne- og under-
visningsministeren om:
1)-14) ---
15) regler om behandling af god-
kendelsessager og redegørelsen om
de faglige udvalgs indsats for god-
kendelse af virksomheder, jf. § 46.
16)-26) ---
Stk. 2-6. ---
§ 46. Afgørelse om en virksomhed
kan godkendes som lærested, træf-
fes på grundlag af en vurdering af,
om virksomheden vil kunne gen-
nemføre oplæringen i overensstem-
melse med de regler om oplæring,
der er fastsat efter § 32, og om virk-
somheden kan give elever og lær-
linge tilfredsstillende oplæringsfor-
hold
Stk. 2. Skolens afgørelse, jf. stk. 1,
skal bygge på en konkret vurdering
af uddannelsesmulighederne i en
virksomhed for en bestemt elev el-
ler lærling
1. I § 35, stk. 1, nr. 15, ændres
»godkendelsessager« til: »godken-
delses- og tilbagekaldelsessager«.
2. I § 46 stk. 1, indsættes efter »læ-
rested«: », jf. § 31, stk. 1 og 2«.
3. I § 46 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Godkendelse efter § 31 kan
helt eller delvist tilbagekaldes, hvis
UDKAST
69
Stk. 3. Børne- og undervisningsmi-
nisteren fastsætter efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser regler
om behandling af godkendelsessa-
ger, herunder regler om frister ved-
rørende sagsbehandlingen.
Stk. 4. De faglige udvalg offentlig-
gør en fortegnelse over godkendte
virksomheder på internettet og skal
over for Børne- og Undervisnings-
ministeriet redegøre for deres ind-
sats for godkendelse af virksomhe-
der, herunder i hvilken udstrækning
indsatsen understøtter et tilstrække-
ligt lærepladspotentiale. Redegø-
relsen fremsendes til Børne- og Un-
dervisningsministeriet til oriente-
ring. Børne- og undervisningsmini-
steren kan efter indstilling fra Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser fastsætte nær-
mere regler herom.
Stk. 4. ---
§ 47. Afgørelse i henhold til § 46
om, at en virksomhed ikke kan god-
kendes som lærested, kan af virk-
somheden indbringes for Anke-
nævnet vedrørende Oplæringsvirk-
somheder, hvis afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2-4.
betingelserne for godkendelsen
ikke længere er opfyldt.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
4. I § 46, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »godkendelsessager« til:
»godkendelses- og tilbagekaldel-
sessager«.
5. I § 47, stk. 1, indsættes efter »læ-
rested«: »eller afgørelse om hel el-
ler delvis tilbagekaldelse af virk-
somhedens godkendelse«.
6. I § 47, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»En afgørelse om ikke at tilbage-
kalde en godkendelse helt eller del-
UDKAST
70
§ 61. Misligholder en af parterne i
uddannelsesaftalen væsentligt sine
forpligtelser, kan den anden part
hæve aftalen.
Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsæt-
ning for aftaleindgåelsen viser sig
at være urigtig eller senere brister,
kan parten hæve aftalen.
Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller
stk. 2 skal ske inden for l måned ef-
ter, at den hævende part har fået
kendskab til eller ved anvendelse af
almindelig agtpågivenhed burde
have fået kendskab til den omstæn-
dighed, som begrunder ophævel-
sen.
Stk. 4-5. ---
§ 66 a. ---
Stk. 2. Skoleoplæring skal desuden
tilbydes egnede lærepladssøgende
elever og lærlinge, der uforskyldt
har mistet en uddannelsesaftale
som led i en erhvervsuddannelse,
eller som har afsluttet en uddannel-
sesaftale, der er omfattet af § 48,
stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske
snarest muligt efter uddannelsesaf-
talens ophør. Er en tvistighed i hen-
hold til § 63 indbragt for det faglige
udvalg eller Tvistighedsnævnet,
kan eleven eller lærlingen ikke op-
tages til skoleoplæring, før der er
truffet afgørelse eller indgået forlig
om afslutning på tvistigheden.
Stk. 3-4.---
vist efter § 46, stk. 3, kan tillige ind-
bringes for Ankenævnet vedrø-
rende Oplæringsvirksomheder af
arbejdsgiver- eller arbejdstagerre-
præsentanter i det faglige udvalg.«
7. I § 61, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
» sager om seksuel chikane, hvor
eleven eller lærlingen hæver ud-
dannelsesaftalen efter stk. 1, kan
der efter en konkret vurdering ses
bort fra fristen i 1. pkt.«
8. I § 66 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes
efter »tvistigheden«: », jf. dog stk.
5«.
UDKAST
71
§ 66 e. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for elever og lærlinge, der
uforskyldt har mistet en uddannel-
sesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt.,
inden for en uddannelse, der ikke
udbydes med skoleoplæring i hen-
hold til § 66 b, stk. 3. Den skole,
som eleven eller lærlingen er til-
meldt, jf. § 66 b, stk. 4, optager ele-
ven eller lærlingen efter ansøgning.
§ 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 66 c, §
66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og
§ 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsva-
rende anvendelse for disse elever
og lærlinge.
9. I § 66 a, indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 2, 3. pkt., finder ikke
anvendelse i tvister om seksuel chi-
kane, når tvisten er indbragt for
Tvistighedsnævnet. Tilsvarende
gælder i tilfælde af, at Tvistigheds-
nævnets afgørelse indbringes for
domstolene, jf. § 65, stk. 4, med-
mindre eleven eller lærlingen ikke
har fået medhold i tvisten om sek-
suel chikane ved Tvistighedsnæv-
net.«
10. I § 66 e, stk. 2, 3. pkt., indsættes
efter »§ 66 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«:
» og stk. 5,«.